![]()
| 3 | 2003
Klinisk Biokemi i Norden
29
digt, at det sidste søger at skelne mellem systemati-
ske og tilfældige effekter, for at laboratoriet kan
søge kilden og holde målingerne i statistisk kontrol.
For slutbrugeren af resultater – kliniker eller patient
– er sådanne hensyn ret beset uinteressante. Et
enkelt mål for usikkerheden af en bestemt målevær-
di giver et interval til afgørelse af, om den er signi-
fikant forskellig fra eller essentielt lig med en fast-
lagt grænse, eller om forskellen er usikker. Når
måleværdier bruges til monitorering, er det dog
nyttigt at undersøge i hvilken udstrækning måle-
værdierne er korrelerede; kovariansen kan være
afgørende, for om usikkerheden på forskellen mel-
lem to måleværdier er lille nok til, at monitorerin-
gen giver mening.
Forfatterne har naturligvis ganske ret i at 'Det er
altså muligt, at få både for store og for små ureali-
stiske usikkerhedsberegninger (udført efter de bed-
ste intentioner og metoder).' Et værktøj kan anven-
des uhensigtsmæssigt. Derfor er der god grund til at
sætte sig ind i vejledningen og udveksle erfaringer
med kolleger, gerne på national og nordisk basis –
især da GUM ikke synes at gå sin vej.
Referencer:
1. Petersen PH, Jørgensen L, Jensen E, Kynde K,
Brandslund I, Sandberg S, Stahl M. Er GUM
skadelig? – eller blot overflødig? Klin Biokemi i
Norden 2003; 15(2): 27-31.
2. BIPM, IEC, IFCC, ISO, IUPAC, IUPAP, OIML.
Guide to the expression of uncertainty in mea-
surement (GUM). Geneva: ISO, 1995.
3. BIPM, IEC, IFCC, ISO, IUPAC, IUPAP, OIML.
International vocabulary of basic and general
terms in metrology (VIM). Geneva: ISO, 1993.
4. Dansk Standard. Generelle krav til prøvnings-
og kalibreringslaboratoriers kompetence. DS/EN
ISO/IEC 17025. København: Dansk Standard,
2000.
5. ISO. Medical laboratories – Particular require-
ments for quality and competence. ISO 15189.
Geneva: ISO, 2003.
6. EURACHEM, CITAC. Guide. Quantifying uncert-
ainty in analytical measurement. 2nd ed. 2000.
7. Kristiansen J. Description of a generally appli-
cable model for the evaluation of uncertainty of
measurement in clinical chemistry. Clin Chem
Lab Med 2001; 39(10):920-31.
beregnes. Det skal understreges, at denne sandsyn-
lighed ikke kan tolkes som den procentsats af mænd
i den pågældende gruppe, som vil få konstateret
visningen
I
> 7,000 mmol/L. Det vil kun være
tilfældet, hvis variationen i
B
fra det ene instrument
til det andet og fra den ene måling til den anden
vitterlig er rektangulært fordelt i det pågældende
interval, og det er der vist ingen belæg for at tro.
Det spørgsmål, som er relevant at stille i forbin-
delse med måling af P-glucoseværdien
X
hos en
given mand i den pågældende gruppe, er vel: Hvad
er sandsynligheden for at
X
> 7,000 mmol/L, under
hensyntagen til den information vi har om instru-
mentets bias
B
og instrumentets visning
I
? Hvis det
antages at målingen kan beskrives ved modellen
X=I-B,
og
B
antages at være rektangulært fordelt i inter-
vallet
B
min
<
B
<
B
max
, mens
I
antages at være nor-
malfordelt med spredningen
σ
rep og med den
observerede visning
I
som middelværdi, da vil for-
delingen af
X
fremkomme ved foldningen af nor-
malfordelingen og den rektangulære fordeling.
Herefter kan sandsynligheden
P
(
X
> 7,000 mmol/L)
udregnes. Hvis man udregner middelværdien og
variansen af den fundne fordeling, vil man finde at
E(X)=E(I)-E(B)= I -
B
min
+B
max
,
2
og at
V(X)=V(I)+V(B)=
σ
2
rep
+
(
B
min
-B
max
)
2
.
2 3
Det, som GUM foreskriver, er at anvende middel-
værdien E(X) som det bedste estimat af P-glucose-
værdien for den pågældende mand og kvadratroden
af
V
(
X
) som den tilhørende standardusikkerhed.
Dette synes at lyde meget fornuftigt.
Konklusion
Forfatterne sammenfatter i overensstemmelse med
de fire teser, som ovenfor er søgt usandsynliggjorte.
Problemerne synes at være noget afvigende
nomenklatur, opfattelse af bias som et usikkerheds-
bidrag, samt sammenblanding af usikkerhed med
brug af kontrolsystem. Det er operationelt nødven-
