![]()
| 3 | 2003
Klinisk Biokemi i Norden
26
mistet de løbende aktuelle oplysninger fra et internt
kontrolsystem. I praksis er begge nødvendige og
med forskellige funktioner.
Samtidig med fastlæggelse og validering af en
måleprocedure og det tilhørende acceptable usikker-
hedsestimat konstrueres et mere eller mindre sofisti-
keret kontrolsystem, der kan afsløre en uventet
opførsel af målesystemet. Når alarmen lyder, kan
den forventede usikkerhed ikke længere garanteres.
Derefter går man på jagt efter kilden, som kan have
en systematisk eller tilfældig effekt; hvis kilden ikke
kan fjernes, må usikkerheden reestimeres. I ruti-
nelaboratoriet opstiller man sædvanligvis ikke
separate usikkerhedsbudgetter for hver måling, men
tror på en fast usikkerhed så længe målingerne er i
statistisk kontrol. (Naturligvis kan serien bestå af
een ukendt prøve.)
Der er således ikke tale om 'et utal af korrektio-
ner hver eneste dag' eller accept af en stadig vok-
sende usikkerhed. Hvis kontrolkortintervallerne
viser sig at være for vide, bør man endog revurdere
usikkerhedsbudgettet; rutinen kan vise sig bedre
end valideringsdata.
Forfatternes tese Ad 3:
GUM kalder alt for usikker-
hed, og det er ikke korrekt.
En læsning af GUM afslører imidlertid et noget
mere differentieret vokabular, men specielt skal
man huske at en måleprocedure, et instrument, eller
en måling ikke har en usikkerhed – det har kun en
måleværdi.
Eksemplet med terningspil, opdelt i rystning af
terning i raflebæger (beskrevet som usikkerhed),
udfald dækket af bæger (ukendskab), og afdækket
terning (kendskab) er forhåbentlig ikke analogt med
en måling, men der kan skrives en procedure, hvor-
efter foretages en handlingsserie og aflæses en
værdi, der strengt taget kan have en aflæseusikker-
hed, som afhænger af, om underlag og terningslid
tillader skråstilling, samt- af belysningen og aflæse-
rens syn og eventuelle stofpåvirkning.
Hvorfor eksemplet skulle illustrere en sporbar-
hedskæde, der går fra resultat til angiven reference
(ikke omvendt, som forfatterne antager) er uklart.
En sporbarhedskæde kræver i princippet et forud
etableret kalibreringshierarki fra angiven reference,
over en serie af kalibratorer og målesystemer styret
af procedurer, til resultatet.
At GUM's principper kun har relevans for kvanti-
digt kovarianser) der direkte kan sammenlignes eller
kombineres med estimater i andre resultater. Det
forudsættes sædvanligvis, at der korrigeres for alle
erkendte væsentlige, systematiske effekter (med
tilføjelse af de respektive korrektionsusikkerheder til
budgettet).
Er det virkelig, som anført, blot et 'smart trick' at
erstatte separate udtryk for bias og præcision eller
forskellige kombinationer heraf med eet 'standardi-
seret' propagerbart udtryk for måleusikkerhed?
Forfatternes tese Ad 1:
Systemet er tungt og base-
res på mange teoretiske bidrag.
Ved komplicerede kemiske procedurer kan usik-
kerhedbudgettet blive omfattende, hvis man skal ud
i alle et fiskebensdiagrams fineste grene, som det
kan kræves i et højmetrologisk laboratorium. Eu-
rachem (6) og, som det nævnes, Jesper Kristiansen
(7) har derfor vist, hvorledes man forenkler be-
regningerne.
Hvis det forfatterne kalder 'teoretiske bidrag'
refererer til Type B evaluering, er de ikke mindre
reelle end Type A.
En stor fordel ved et usikkerhedsbudget, hvad-
enten det er detaljeret eller 'klumpvis', er at en sam-
menligning af bidragene viser, hvor det om nød-
vendigt kan betale sig at ofre ressourcer på at for-
bedre elementer i målingen.
Iøvrigt hævder erfarne kemikere, at man for en
forelagt eller skitseret procedure kan grovestimere
et budget ud fra et kendskab til de anvendte reme-
dier og derpå vælge, hvor supplerende eksperimen-
ter gavner.
(Forfatterne anfører, at GUM skulle påberåbe sig
'nyskabelse' af variansanalyse og fiskebensdiagram.
Det ses ikke.)
Forfatternes tese Ad 2:
Vi har mistet et dynamisk
redskab til at skelne mellem forskellige former for
fejl og variation ved den aktuelle analyse.
Først skal erindres, at fejl og usikkerhed er helt
forskellige begreber. En fejl har en enkelt (omend
ukendt) værdi, mens usikkerhed relaterer til et
uundgåeligt værdiinterval forårsaget af tvivl, som
vil eksistere selv efter korrektioner.
Tesen synes at hævde, at med introduktion af
usikkerhed på en målt værdi har man automatisk
(Fortsat fra side 25)
