![]()
| 3 | 2003
Klinisk Biokemi i Norden
25
På redaktionens opfordring skal hermed kommente-
res et indlæg af Hyltoft Petersen et al. (1) – herefter
kaldet 'forfatterne' – om effekten af at anvende
Guide to the Expression of uncertainty in measure-
ment (GUM) (2) i medicinske laboratorier.
Emnet er vigtigt, dels fordi et komplet kvantitets-
resultat ifølge VIM inkluderer en angivelse af måle-
usikkerhed (3-3.1), og dels fordi den generelle ak-
krediteringsstandard ISO 17025 (4) og den medi-
cinskspecifikke ISO 15189 (5) begge nævner usik-
kerhedsestimater med reference til GUM. Hertil
kommer, at resultaternes metrologiske sporbarhed
per definition nødvendiggør usikkerhedsestimater.
Indlæggets syv Skandinaviske forfattere er erfar-
ne og fremtrædende aktører i udviklingen af de
medicinske laboratoriers kvalitetstiltag, og deres
udsagn er derfor af kendelig betydning for
meningsdannelsen om et nyt og vanskeligt emne.
Titlen, 'Er GUM skadelig? – eller blot overflødig?',
levner ikke mulighed for, at rutinelaboratoriet
kunne have gavn af usikkerhedsbudgetter, og kon-
klusionen er da også 'direkte skadelig'. Hvis det er
rigtigt, bør en række organisationer snarest sadle
om. Det gælder i områderne
– fundamental metrologi (BIPM, Nationale Metro-
logiske Institutter),
– standardisering (ISO, IEC, CEN, OIML, nationale
standardiseringsorganisationer),
– akkreditering (ILAC, EA, nationale),
– professionel videnskabelig udvikling af rutinela-
boratorier (IFCC, IUPAC, IUPAP, Eurachem), og
– fremtidige supplementer til GUM (fra JCGM).
Yderligere bør de industrielle brugere, som angive-
ligt finder fordele ved at anvende GUM, vurdere om
de har misforstået noget.
Gum filosofien
For et kvart århundrede siden blev det klarlagt, at
metrologiske laboratoriers usikkerhedsangivelser
blev beregnet på vidt forskellig måde og derfor var
usammenlignelige. Det samme gjaldt for rutinela-
boratorier. Med GUM:1993 fik man endelig en
metode til estimering af et universelt, internt konsi-
stent, og kombinerbart udtryk for den usikkerhed,
der er knyttet til enhver målestørrelses værdi. De
enkelte bidrag til usikkerheden opnås enten ved
klassisk statistik på gentagne målinger (Type A eva-
luering) eller 'importeres' fra egen eller andres erfa-
ring og data såsom et professionelt skøn, kalibrat-
orcertifikater, og publikationer (Type B evaluering).
I alle tilfælde antager man en eller anden fordeling
for et bidrags mulige værdier og udtrykker spred-
ningen som en standardafvigelse. Alle bidrag
opstilles i et usikkerhedsbudget, og den kombinere-
de standardusikkerhed fås endelig som kvadratro-
den af en summering af varianser (og om nødven-
BIPM International Bureau of Weights and Measures
CEN European Committee for Standardization
CITAC Co-Operation on International Traceability in Analytical Chemistry
DS Dansk Standard
EA European co-operation for Accreditation
EN European Standard, CEN
IEC International Electrotechnical Commission
IFCC International Federation of Clinical Chemistry and Laboratory
Medicine
ILAC International Laboratory Accreditation Cooperation
ISO International Organization for Standardization
IUPAC International Union of Pure and Applied Chemistry
IUPAP International Union of Pure and Applied Physics
JCGM Joint Committee for Guides in Metrology
OIML International Organization of Legal Metrology
Debat
Ansvarlig: Tor-Arne Hagve (tor-arne.hagve@rikshospitalet.no)
Er GUM gavnlig? - En replik
René Dybkær
1
& Lars Nielsen
2
1
Afdeling for Standardisering i Laboratoriemedicin, H:S Frederiksberg Hospital, Nordre
Fasanvej 57, DK-2000 Frederiksberg; Fax +45 38 16 38 79 ·
2
Dansk Fundamental
Metrologi (DFM) B307, Matematiktorvet, DK-2800 Lyngby, e-mail LN@dfm.dtu.dk
(Fortsætter side 26)
