NFKK
og
kvalitet
EBBANEX0
Analysekvalitet har optaget kliniske (bio)kemik–
ere så lrenge vi kan huske, og emnet har ogsä i
alle ärene vreret af stor betydning for de aktivi–
teter NFKK har haft og har på dagsordenen.
Ogsä af den grund er det en stor glrede, at
Hyltoft og Sandberg i dette nummer af KKN
sretter fokus på emnet og den mulige rolle NFKK
kunne spilie i fremtidige aktiviteter. Vi häber
mange vii !rese indlregget, trenke over det, og
delagtigg0re KKNs lresere i deres overvejelser.
Tre indbyrdes afhrengige omräder synes af
vigtighed. Den analytiske kvalitet, det vii sige
prrecision og akkuratesse, kvaliteten af de
referenceintervaller og ikke mindst de beslut–
ningsgrrenser vi anvender, og endelig mäske det
aller vigtigste: Kvaliteten af den kliniske anven–
delse af de klinisk biokemiske parametre.
Den analytiske kvalitet
NFKK har i gennem mange är, i perioder i et
samspil med det desvrerre nu nedlagte NORD–
KEM, spillet en aktiv rolle med henblik på at fä
skabt strukturer, der kan sikre den ll')bende
kvalitetssikring af analysearbejdet. I dag findes
der kvalitetssikrings-organisationer i de enkelte
!ande, og NFKK finder at arbejdet med fortsat at
udvikle metoder til den !l')bende manitorering af
akkuratesse og prrecision bedst kan varetages i et
samspil mellem disse organisationer. Men selv
om der ikke lrengere er behov for NFKKs igang–
srettende inspiration, er der af og til forhold som
må bringe foreningen på banen. Fomyelig har
NFKK stl')ttet et initiativ fra SFKK og EQUALIS
i forbindelse med en henvendelse til producenter
af analysekit for enzymbestemmelser. Vi har
l')nsket at fä oplyst, hvilke metoder de enkelte fir–
maer anvender, hvordan de dokumenterer spor–
barhed, og hvordan de forholder sig til IFCC
metoder.
Referenceintervaller
Kvalitetssikring af anvendte referenceintervaller
er i sin vorden. Det Nordiske Referenceinterval–
projekt er på skinner. NFKK f0lger og stl')tter
KliniskKjemi i Norden 4, 2000
dette arbejde, og regner med at det kan fä ganske
stor betydning.
Klinisk nytte afklinisk biokemiske analyser
Trods efterhänden mange års indsats er det kun i
yderst begrrenset omfang lykkedes os at formidle
til vore brugere hvilke muligheder og isrer
begrrensninger der ligger i den kliniske anvend–
else af den biokemiske information. Det hrenger
sammenmed flere ting.
Modeller for indft;'Jrelse afnye analyser
Der er store variationer i analyseforbruget på tvrers
af laboratorieme, En del af forklaringen kan vrere,
at vi i dag ikke ved om analyserue bliver indfll!rt på
et tilstrrekkeligt godt grundlag, og at vi ikke kan
vurdere om analyserue ll')bende anvendes på ratio–
nel vis i det daglige kliniske arbejde. At fä skabt
egnede modeller til vurdering af dette bliver et
vigtigt arbejde i ärene, der kommer.
Bedre svarafgivelse
Vor afgivelse af svar er for primitiv. Vi leverer et
l')jebliksbillede uden at srette det ind i en over–
skuelig, grafisk patient-sammenhreng, som
eksempelvis ogsä kunne omfatte patientens medi–
cinering og anden behandling. Vi sll!rger heller
ikke for at angive i svaret om en rendring i resul–
tateme er statistisk signifikant eller står i et
rimeligt forhold til rendringer i andre diagnostiske
resultater.
Undervisning
- et område medplads til forbedringer
Undervisning på alle niveauer er et område hvor
der er god plads til forbedringer. Det greJder i et
vist omfang uddannelse og efteruddannelse af
vore egne medarbejdere, men det greJder endnu
mere undervisning af andre grupper. Vi er nok for
därlige til at undervise studenter, yngre lreger og
ogsä reldre kolleger i den kliniske biokemis
muligheder og begrrensninger. Vi manglermodel–
ler hvor vi underviser sammen med og lade os
undervise af kliniske kolleger.
5
