NFKKs rolle
Det aktuelle sp0rgsmäl om hvor meget NFKK
skal engagere sig i kvalitetskontroi og kvalitet i
en bredere forstand er lige så gammelt som
NFKK selv. Det betyder ikke at sp0rgsmälet er
foneldet eller irrelevant, snarere tvrertimod det er
livskraftigt og evigt ungt.
For en organisation somNFKK er det, imidler–
tid afg0rende at man til hver tid identificerer de
sp0rgsmäl som er af st0rst betydning for medlem–
merue og hvor foreningen har srerligt godemulig–
heder for at opnä resultater.
Det er vores opfattelse at tyngden i den analy–
tiske kvalitetsudvikling kommer til at ligge i de
veletablerede nationale organisationer (rettet mod
de lokale laboratorier) og intemationalt (rettet
f.eks. mod industri). I dette scenario vii NFKKs
rolle f0rst og fremmest vrere at stjijtte de nordiske
samarbejder med det formäl at kunne pävirke den
intemationale udvikling.
Kun fä organisationer beskreftiger sig med
uddannelsessp0rgsmäl. Dette er et område som
står centralt for NFKK. De nordiske kongresser er
et godt eksempel, men det vii vrere vigtigt ogsä
med andre tiltag.
I dag er der megen gr0de i sp0rgsmäl ved–
r0rende rationel indf0relse og anvendelse af
laboratoriepr0ver. Det er et område hvor NFKK
meget geme ser mange nordiske aktiviteter.
Men som sagt NFKK skal beskreftige sig med
de sp0rgsmäl, der er af st0rst betydning for
medlemmeme. Vi häber derfor på mange indlreg
som reaktion på Hyltoft og Sandbergs udspil.
Hvilke krav b(()r srettes til analytiskkvalitet
og kvaliteten afbrugen af laboratorierlata
-
enudfordring til NFKK
PERHYLTOFTPETERSEN' OG SVERRE SANDBERG
2
'Afdeling KKA, klinisk biokemi, Odense Universitetshospital, Odense, Danmark
2
Laboratorium for Klinisk Biokjemi, Haukeland Sykehus, Bergen, Norge
«Der er så mange, der fors0ger og har fors0gt, at
definere kvalitet, så hvorfor skulle NFKK kunne
g0re det bedre ?» vii mange sige, og det er da ogsä
et sp0rgsmäl, om det ermuligt - men hvis NFKK
ikke fors0ger, så er det jo afgjort på forhänd, at vi
ikke kan/vii g0re det bedre i Norden.
Lad os se på nogle af dem der har fors0gt at
definere kvalitet, og hvorfor resultatet ikke blev
så godt:
• Amerikanere og tyskere har sat nogle krav for,
at fä lov til eller fä penge for at udf0re analyser.
Det betyder atman
i
definitionen afkvalitet har
forsf/Jgt atfå de fleste laboratoriermed, ogaltså
samer disse krav efter den kvalitet man nu en
gangmå/te medda kravene blev indff/Jrt.
6
• I akkreditering skal hvert laboratorium defi–
nere sin kvalitetspolitik.
Det kan give mange
forskellige bud på analysekvalitet
-
som så
kan bruges som en konkurrence-parameter
-
men det ikke giver nogen feelles kvalitetsop–
levelse.
• lYD-direktivet og EN 45001 med flere stand–
arder krrever 'sporbarhed',
men siger ikke noget
om kvaliteten af de materia/er, der indgår
i
denne sporbarhed, og hvad der er godt og skidt
eller hvordan man kontrollerer
-
og akkrediter–
ede laboratorier har ikke bedre analysekvalitet
endandre.
• Der er en masse forslag i litteraturen til den
teoretiske udledning af analytiske kvalitets–
specifikationer (analytical goals, performance
KliniskKjemi
i
Norden 4. 2000
