Hvor skal vi begynde ? For at vrere praktisk og
for at foreslå noget der er gennemf!Zirligt, vil vi
foreslå, at NFKK begynder med analysekvalite–
ten, og der tager udgangspunkt i de nuvrerende
aktiviteter (kontrolorganisationer og projekter) og
fors!Ziger at validere og koordinere dem til frelles
kvalitetsspecifikationer (der ikke njZjdvendigvis er
baseret på samme teoretiske grundlag for hver
kvantitet), skabe grundlag for frelles kvalitet
(blandt andet gennem frelles standardisering)
og stjZjrre samarbejde mellem kontrolorganisa–
tioneme.
FORSLAGTILETABLERINGOG
GENNEMF0RELSEAFENKVALITETS–
STRATEGI FORNFKK
Alle bestrrebelser b!Zir koordineres, og selvom vi
angiver en rrekkef!Zilge nedenfor, så er der tale om
den logiske rrekkef!Zilge i konceptet - ikke om en
handlingsrrekkef!Zilge. De igangvrerende aktivi–
teter kan og skal selvf!Zilgelig fortsrette og ud–
bygges.
F~rst
definitionen af analytisk kvalitet
?
Dette
er tret knyttet til klinik og patienter, og må i prin–
cippet etableres i samarbejde med klinikere. På
den anden side har vi allerede så mange oplys–
ninger, at vi kan etablere kvalitetsspecifikationer
for en lang rrekke kvantiteter baseret på biologisk
variation. Dels for imprecision, dels for bias.
Både i relation til frelles referenceintervaller og
med relation til definerede kliniske situationer
(screening, diagnose, monitorering og flere andre
- og bedst når 'clinical outcome' kan kvantifice–
res).
Så etablering afanalysekvalitet. Her kanNFKK
etablere samarbejde med producenteme (måske
lettest med de nordiske) om fremstilling af refe–
renceprreparationer, kalibratorer og reagenser
efter NFKK's forskrifter (det er gjort f!Zir). Des–
uden skal NFKK definere for hvilke kvantiteter
referencelaboratorier skal overfjZjre 'target'–
vrerdier til referenceprreparationer, kalibratorer
og kontrolmaterialer. Det koster, men det g!Zir dår–
lig kvalitet også.
8
Så den eksterne kontrol. Vi har i forvejen de
nationale kontroiorganisationer med kontrolma–
terialer af h!Zij kvalitet. Vi mangler 'target-vrer–
dieme' i de fleste udsendelser. Nogle 'target-vrer–
dier ' må k!Zibes mens andre kan defineres af
NFKK, hvor der ikke eksisterer referencemeto–
der og intemationale referenceprreparationer.
Pengene til target-vrerdier - der kun behjZjver at
etableres for eksempel een gang om året (med
srerlig evaluering) - kan skaffes ved et strerkere
samarbejde mellem de nordiske landes kontroior–
ganisationer og ved at reducere antaBet af
prjZjveudsendelser (og hermed forsendelsesudgif–
ter), og til gengreld foretage et stjZjrre antal
målinger i hvert laboratorium ved hver udsen–
delse - og isrer den gang om året med target-vrer–
dieme. Herved vii det også blive muligt at skelne
langt bedre mellem estimeret bias og imprreci–
sion.
NFKK definerer den overordnede strategi
efter forslag fra en styringsgruppe. Det kan for
eksempel dreje sig om kvaliteten af anvendelsen
og målingen af markjZjrer ved AMI-diagnostik,
opf!Zilgning med tumormarkere, nyretransplanta–
tioner, diabetesdiagnostisering/ monitorering.
Detaljer om indholdet udformes i arbejdsgrupper
om «de kliniske 'settings'», den njZjdven–
dige/!Zinskelige analysekvalitet, hvordan den
opnås og kontrolleres. Det krrever selvf!Zilgelig
samarbejde med klinikere og kliniske faggrupper,
og mellem os og kit og reagensproducenter og
selvf!Zilgelig vores kontrolorganisationer. Arbejds–
grupper udformer på denne måde detaljer og
«program», som vurderes og godkendes afNFKK
som den officielle strategi. Etablering af en sådan
kvalitetsstrategi krrever et stjZjrre samarbejde (og
dermed penge), men det er måske muligt, at
begynde med NFKK's Nordfond, der kunne
betale to indledende sammenkomster/m!Zider af
interesserede klinisk biokemikere. Man kunne så
dele arbejdet ud til arbejds/projekt grupper (emne
eller princip-orienteret). Disse grupper skulle så
arbejde gennem korrespondance/mail og m!Zides
mindst en gang om året, blandt andet ved de nor–
diske kongresser, hvor resultateme fremlregges i
et symposium og grupperue afholder arbejdsmjZj–
der i 2-3 dage. NFKK's styrelse skal så tage stil-
Klinisk Kjemi
i
Norden 4. 2000
