Nyt
fra Dansk Selskab for KliniskKemi
STEEN S0RENSEN,
Klinisk BiokemiskAfdeling, Hvidovre Hospital.
I
den f!llrste halvdel af 90'eme blev det mere og
mere klart, at klinisk biokemi i Danmark havde
flere alvartige problemer, som det var n!Zldvendigt
at tage fat på at få afd<ekket og at finde I!Zlsninger
på.
Det drejer sig grundl<eggende om specialets
struktur og indhold samt om rekrunering af l<eger
til specialet. Mange af de danske sygehuses kli–
nisk biokemiske afdelinger (centrallaboratorier)
har kun en overl<ege, som ikke harmulighed for at
d<ekke de mange opgaver af klinisk og organisa–
torisk art for slet ikke attale om forskning og ud–
vikling. Den faglige isolation medf!llrer, at disse
stillinger ermindre attraktive, og de har i de sene–
re år v<eret sv<ere at få besat. Der er derfor gode
grundetilat sarnie og !Zlge de akademiske ressour–
cer på f<erre men til geng<eld st!Zlrre enheder. Det
muligg!Zlr specialisering, udvikling af ekspertom–
råder og kliniske kompetencer.
Det andet hovedproblem er rekrutteringen af
l<eger til speciaJet Den har v<eret vanskelig, hvad
der formenttig skyldes en kombination afflere fak–
torer. Den obligatoriske tumusuddannelse i medi–
cin, kirurgi og almen medicin på 1112 år umiddel–
bart efter kandidateksamen harbetydet, at de forsk–
ningsinteresserede styres ind på de store specia–
ler, hvor de f!llr s!Zlgte til klinisk biokemi. Endvide–
re har der i en årr<ekke kun v<eret få nye kandida–
ter, som specialeme har konkurreret om. En r<ek–
ke yngre l<egestillinger ved sygehusene er forsvon–
det ved faststillingsreformen og de hyppige ned–
sk<eringsrunder påde danske hospitaler. Disse stil–
linger tungerede tidligere som springbr<et til uni–
versitets-afdelingeme.
Bestyrelsen besluttede derfor i januar 1997 at
afholde en 2-dages struktur- og rekrutteringskon–
ference, hvor bl.a. den danske medicinaldirekt!Zlr
og overl<egen for den danske Sundhedsstyrelses
afdeling for uddannelse- og sygehusplanl<egning
deltog.Det blev herbesluttetat udarbejdeetDSKK
policy dokument. Detteer netop blevet f<erdigt og
10
blev pr<esenteret ved 4. Danske Kongres i Klinisk
Biokemi. Det vii blive bragt i et korumende num–
mer afKlinisk Kemi i Norden.
I
begyndelsen af 1997 udkom en bet<enkning
fra Sygehuskommissionen, som den danske reger–
ing havde nedsat i november 1995. Opgaven var
at undersillge om det danske sygehusv<esen kunne
organiseres på en mere hensigtsm<essig måde, så
!Zlnsket om en h!llj professionel standard i patient–
behandlingen med minimal risiko for patienteme,
en effektiv ressourceudnyttelse, h!llj patienttilfreds–
hed og helhed i patientforl!Zlbet blev tilgodeset.
Bet<enkningen indeholdt forslag om at tilveje–
bringe anbefalinger om det n!Zldvendige patient–
underlag for en kvalitetsm<essigt forsvarlig opga–
vevaretagelse af udvalgte undersillgeJser og be–
handlinger. Den fareslog også etablering af sund–
hedsfaglige råd inden for specialer på tv<ers af sy–
gehusene og evt. på tv<ers af amtsgr<enser, og be–
handlede de små sygehuses stilling i den fremtidi–
ge sygehusstruktur.
Imaj 97 nedsatte den danske Sundhedsstyrelse
derfor, i samarbejde med DanskMedicinsk Sels–
kab, som er en paraplyorganisation for de videns–
kahelige selskaber herunder Dansk Selskab for
Klinisk Kemi , en ny arbejdsgruppe som skulle
frernkomme med et velfunderet l<egefagligt doku–
menteret grundlag fra de enkelte grund- og gren–
specialer, som kunne bruges til at forbedre syge–
husplanl<egningen. Man fandt bl.a., at den l<egeli–
ge speciale- og organisationsstruktur inden for de
tv<ergående specialer bpr revurderes, ogderes pla–
ceringogdimensionering b!llr analyseres til bunds.
Det vii ske i en netop nedsat arbejdsgruppe under
Speciall<egekommissionen (nedsat i efteråret
1998). Speciall<egekommissionen, som i f!llrste
omgang så på den kliniske videreuddannelse, må–
ling af speciall<egers kompetence og decentralise–
ring af speciall<egeuddannelsen, kommer altså
også til at se på den l<egelige specialestruktur in–
den for de tv<ergående diagnostiske specialer i for-
Klinisk Kemi
i
Norden 1-2. 1999
