er de tvrergående laboratorieafdelingers st!l)rste bi–
drag til vidensbaseret adfrerd i patientbehandlingen,
et bidrag der helst skulle prresteres hver eneste dag.
Om det er dette forhold m!l)dearrang!l)rerne har
trenkt på ved deres udformning af dette indlregs
titel, skal jeg ikke kunne sige. For det kunne jo
også trenkes, at der var trenkt på konklusioner om
medicinsk problematikog patientbehandling frem–
sat af laboratoriefolk på grundlag af deres egen
forskning, der måske nok startede sommetodolo–
gisk forskning med henblik på belysning afen kli–
niskproblemstilling,og hvor resultaterne af forsk–
ningen medf!l)rte en nyvurdering af hidtidig opfat–
telse. Jeg h!l)rte således for ikke så lrenge siden et
foredragom familirert optrredende c. coli, der kun
forekom hos patienter med en bestemt gen-type.
Detmentes, at alle individer inden for slregtenmed
denne gen-type skulle have foretaget en colecto–
mi i tidlig alder, vist i 3o-årsalderen, for at hindre
en tidlig cancerd!l)d. Et andet eksempel på klinisk
betydningsfuld laboratorieforskning kan f.eks.
vrere forskningen på Eldjams laboratorium iOslo
omkring de biokemiske anomalier ved en rrekke
medf!l)dte sygdomme, J0rgen Lehmanns indf!l)rel–
se i 1940erne af prothrombinbestemmelse som
kontroi afdikumarolbehandling,Laurelis opdagel–
se af transferrin som det jernbindende protein i
plasma og indf!l)relsen af papirelektroforese til se–
parering af serumproteiner. Mange andre ek–
sempler kunne nrevnes. Det ermin overbevisning,
at en sådan biologisk/medicinsk approach er uund–
vrerlig på vore laboratorier og at den i allerh!l)jeste
grad har vore kliniske kollegers sympati og res–
pekt. Og det er også denne approach der tiltrrek–
ker lreger tillaboratorierne, og det kan kun bekla–
ges, at tilgangen af lreger til specialet er for ringe.
Der b!l)r vrere områder indenfor det klinisk bioke–
miske område, hvor lregers medvirken er absolut
n!l)dvendig, som f.eks. ved opklaringen af bl!l)d–
ningsforstyrrelsers natur og behandling. Lreger er
vel også n!l)dvendige indenfor det genteknologi–
ske område. Modsat de fleste lreger vil laboranter,
kemikere og farmaceuter vrere mere indstillet på
at s!l)rge for udarbejdelsen af nye kemiske analy–
ser og for kvaliteten af rutinelaboratoriets svar,
hvilket er en ikke mindre betydningsfuld opgave.
Vi fremstiller dagligtmange analysesvar til vore
klinikere, plukker blomster til dem i laboratorie–
engen, men vi stillerdem ikke i vase, får ikke fat i
Klinisk Kemi
i
Norden 1-2. /999
bukettens vrerdi for den enkelte patients sygdoms–
billede, og kun sjreldent i vrerdien for en sygdoms
generelle billede. Og det er ve! just her vi er srer–
ligt interesserede for at kunne beskrive eller udre–
de ukendte sammenhrenge.
Til sidst vii jeg omtale en epokeg!l)rende opda–
gelse, gjort af en dansk laboratorielrege, oven i k0-
bet Danmarks f!l)rste laboratorieoverlrege.Det var i
pH-alderens f0rste årti, at en farmaceut, den senere
rektor for farmaceutisk h!l)jskole, Carl Faurholt , på
Landboh!l)jskolens afdeling for kemi under Niels
Bjerrum arbejdede med at besvare en prisopgave
stilJet af Videnskabernes Selskab om ligevregten
mellem earbonater og earbomater i ammoniumcar–
bonatopl!l)sninger ved varierende pH.Herved opda–
gede han, at dissociationen
af
kulsyre til kuldioxyd
og vand var en ret langsom proces. Den unge l.ege
Oscar M. Henriques mente, at det muligvis var af
betydning for kulsyrens udskillelse i lungerne som
kuldioxyd og vand. Han viste ved hjrelp af to van
Slyke apparater, at kun ca. 17% af den tillungerne
med blodet tilf!l)rtekulsyrekunne udskilles somkul–
dioxyd, hvis dissociation alene skulle kunne forkla–
re al kuldioxyds udskillelse i lungerne. Hemiques
mente, at hremoglobinets binding
af
kulsyre var for–
klaringen til frenomenet. Året efter viste van Slyke
imidlertid, at der var tale om en katalytisk proces og
et par år senere blev kulsyreanhydrasen i de r!l)de
blodlegerner opdaget. I de kommende år opdagede
man at dette enzym spillede en betydelig rolle ved
flere andre biologiske processer i den dyriske orga–
nisme og at stoffer, dermodvirkede enzymet, 0gede
diuresen. Dette f!l)rte igen til opdagelsen af de mo–
derne kviks!l)lvfrie srerdeles kraftige diuretica.Utal–
ligeer de patienter,der i årenes 10bhar vreret afhjul–
pet for meget besvrer og mange lidelser som f0lge
heraf. Og selv omHenriques d!l)de i 1953 lrenge f!l)r
disse diureticas fremstilling, var det alligevel hans
oprindelige iagttagelser, der f0rte til det nrevnte vir–
keligt betydelige terapeutiske fremskridt. Hemiques
udf!l)rte sineunders!l)gelserpåseruminstituttetogblev
i 1930erne laboratorieoverlrege på Finseninstitutets
laboratorium, der hvor Hasselbalch residerede fra
1904till917.
Hvis tilsvarende betydningsfulde kemiske og
fysiologiske iagttagelser fandt sted på vore klinisk
biokemiske afdelinger i dag, som et resultat af ke–
mikeres og lregers forskning,ville allebekymringer
om vort fags ry og dets fremtid blegne.
9
