Klinisk Biokemi i Norden · 1 2020
| 33
thyroidea funktionen under graviditet, som nød-
vendiggør brug af graviditetsspecifikke reference
intervaller (1). Karakteristik for analyser anvendt til
vurdering af thyroidea funktionen er ydermere en
betydelig biologisk variation kendetegnet ved stor
interindividuel variation relativt til intraindividuel
variation (2). Det resulterende lave index of indivi-
duality mindsker troværdigheden af populations-
baserede reference intervaller for T3 og T4, mens et
logaritmisk forstærket respons i TSH støtter dennes
kliniske anvendelse (2).
b. Medicin
Hos hypothyroide patienter i behandling med
Levothyroxin kan ses inkongruente resultater af
thyroidea-analyser (3). Persisterende høj TSH og lav
T4 kan forekomme ved utilstrækkelig absorption af
medicinen, hvilket kan forårsages af gastrointestinal
sygdom eller relatere til samtidigt indtag af fødeem-
ner, der påvirker absorptionen. Ved dårlig compli-
ance med intermitterende indtag af medicinen kan
ses persisterende høj TSH med normal eller eleveret
T4. Endelig forekommer der hos nogle individer en
normalisering af TSH, mens T4 er forhøjet. Dette
menes at være en normal fysiologisk variant, hvor
deioderingen af T4 til T3 er mindre effektiv, og T3
vil typisk være normal (3).
Udover forhold relateret til thyroidea-specifik
medicin er der anden medicin, som kan påvirke
thyroidea funktionen. Det drejer sig blandt andet
om amiodaron, lithium, glukokortikoider og dopa-
minagonister, men også nyere biologisk behandling,
kan give forskellige typer af abnorm thyroidea funk-
tion (3). Derudover er der medicin (fx p-piller), som
ændrer koncentrationen af Thyroxin-bindende glo-
bulin (TBG) og dermed den totale thyroidea hormon
koncentration. Endelig kan abnorme resultater af
thyroidea-analyser ses hos patienter i behandling med
lavmolekylært heparin. Dette er et
in vitro
fænomen,
hvor den heparin-medierede frigørelse af lipoprotein
lipase fra endothelcellerne
in vivo
efterfølgende
in
vitro
spalter triglycerid til frie fedtsyrer, som dis-
placerer T4 og T3 fra bindingsproteinerne, hvormed
koncentrationen af frie thyroidea hormoner stiger (3).
c. Anden sygdom
Non-thyroidal illness (lavt T3-syndrom) er en til-
stand med lav T3, og evt. også lav T4, uden ledsagende
stigning i TSH. Tilstanden kan ses hos patienter med
anden akut eller kronisk sygdom, og kan opfattes som
et adaptivt respons på øget katabolisme. De under-
liggende mekanismer er ikke klarlagt i detaljer, men
forandringer på flere niveauer (genetisk, centralt og
perifert) er beskrevet, og tilmed synes adaptionen at
være differentieret i forskellige væv og organer (4).
d. Assay interferens
Immun-assays er påvirkelige af antistof-udløste for-
mer for interferens, og endogene antistoffer er beskre-
vet som en mulig årsag til interferens i thyroidea-
analyser. Overordnet set er der tre typer af endogene
antistoffer, som kan forårsage interferens herunder
Figur 1
Udklip af fælles instruks for håndtering af mistanke om interferens i thyroidea-analyser udviklet i samarbejde mel-
lem Klinisk Biokemisk Afdeling og Endokrinologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital.
