20 |
Klinisk Biokemi i Norden · 3 2015
Hæmning af koagulationsfaktor X har også fået
interesse. En fordel ved hæmning af koagulationsfak-
tor X er, at faktoren cirkulerer i lave koncentrationer
og varierer mindre end for eksempel trombinkon-
centration
13
. Rivaroxaban hæmmer specifikt og
direkte koagulationsfaktor Xa. Halveringstiden er
kort (afhængig af køn og alder) og stoffet elimineres
overvejende i nyrerne. Effekten af Rivaroxaban kan
biokemisk monitoreres med en modificeret koagula-
tionsfaktor Xa metode samt ved massespektrometri
14
.
Et lignende stof til hæmning af koagulationsfaktor Xa
er Apixaban, som har en længere halveringstid og i
mindre grad nedbrydes i nyrerne.
Effekten af direkte hæmmere på de klassiske
metoder INR og APPT er forskellig. Fælles er dog,
at metoderne ikke kan bruges til monitorering i det
terapeutiske område eller ved subterapeutiske kon-
centrationer
15
. Dog kan APPT og INR delvist bruges
ved større overdoseringer med henholdsvis Dabiga-
tran og Rivaroxaban.
Blødningskomplikationer ved direkte hæmmere
Grundet den begrænsede erfaring med direkte hæm-
mere er blødningskomplikationer ikke lige så vel-
undersøgt som ved warfarin behandling. Dog viser
resultaterne fra randomiserede og observationelle
studier, at risikoen for intrakranial blødning er
lavere med en RR ~0.5 sammenlignet med Warfarin,
mens fordelen ved at bruge direkte hæmmere ved
andre typer af blødninger synes begrænset
6;16-18
. I
øvrigt er det vist for Dabigatran, at forekomsten af
blødningskomplikationer stiger som funktion af sti-
gende plasmakoncentrationer, samt at risikoen for
ekstrakranial blødning er sammenlignelig med en
velreguleret Warfarinbehandling, muligvis med let
øget risiko for gastrointestinal blødning ved højdosis
Dabigatran
19;20
. Desuden er der øget blødningsrisiko
ved kombinationsbehandling med anden antitrom-
botisk behandling, som det også er kendt for War-
farin
5;21
. Andre direkte hæmmere er endnu ikke
undersøgt i samme grad, hvorfor sammenhængene
endnu er mindre belyste ved Rivaroxaban- og Api-
xabanbehandling.
Tid til monitorering af direkte hæmmere
I sagens natur anbefales det ikke at monitorere direkte
hæmmere, da deres brug er baseret på faste doseringer
og uden behov for løbende justering. Der kan dog
være en række kliniske situationer, hvor bestemmelse
af stofkoncentrationen alligevel er nyttig. Vi har her
samlet en række situationer, hvor biokemisk moni-
torering kan bidrage til behandlingen:
1. Ved mistanke om problemer med patientkomp-
liance. Præparaterne er endnu dyre, og der har
Figur 1.
Stiliseret fremstilling af den pro-koagulante del af hæmostasen. Det er markeret på figuren hvor de forskellige anti-
koagulantia virker. TF = tissue factor.
