Klinisk Biokemi i Norden Nr 3, vol. 31, 2019 - page 36

36 | 
Klinisk Biokemi i Norden · 3 2019
har der været et stort behov for at formidle andre
typer information mellem laboratorieverdenen og det
kliniske miljø, hvor it-udviklingen ikke gav mulighed
for at formidle dette separat. Der er stadig i systemet
nogle ældre koder med ekstra oplysninger, som ikke
ville blive accepteret i dag.
Det er vigtigt at understrege, at NPU koder ikke er
skabt til rekvisitionskoder men primært til resultat-
koder. I mange tilfælde kan man bruge NPU koder
til rekvisition, men decideret rekvisitionskoder for
grupper af analyser kan ikke beskrives inden for NPU
terminologiens rammer.
Nye ”designerdrugs”
Vi har i det seneste år haft problemer med at etablere
koder for nye ”designerstoffer” og deres metabolitter,
fordi de, pga. den hurtige udvikling, ikke har fået til-
delt/bekræftet officielle CAS identifikationsnummer.
Uden referencer til definitioner af termerne kan vi
i princippet ikke oprette koder med de nye stoffer. I
de tilfælde forsøger vi at bruge IUPAC International
Chemical Identifier Key (InChI Key) (
org/who-we-are/divisions/division-details/inchi/) som
reference. InChI Key er en non-proprietær identi-
fikator for kemiske stoffer og er udviklet af IUPAC
[7]. Den består af 27 karakterer og er genereret ud fra
InChI, som er en lang identifikator, der er generet fra
molekylets kemiske struktur. Fordelen er, at InChI Key
er betydelig kortere end InChI og kan sammen med
InChI genereres hurtigt med et open-source software.
InChI Key bruges til søgning i kemiske databaser
(Tabel 2) og på internettet. Brug af denne identifikator
vil blive overvejet, når erfaringer er gjort.
Nomenklaturen er en anden udfordring. Vi vælger
som regel det officielle/systematiske navn eller INN,
men pga. problematikken med referencerne har vi
valgt at benytte de proprietære navne, indtil der fore-
ligger et INN.
Eksempel
NPU54477 Urin – JWH 203 N-4-hydroxypentyl; arbi-
trær koncentration(procedure) = ?
JWH 203 N-4-hydroxypentyl er en metabolit til
JWH 203. Stoffet er navngivet efter forskeren John
W. Huffman fra Clemson University (USA), som, i
forsknings øjemed, syntetiserede en serie af syntetiske
cannabinoid receptor agonister [6].
Leukocytklassifikation
Til de forskellige laboratorier specialer er der blevet
oprettet principper til, hvordan NPU koderne skal
beskrives inden for det givne speciale. F.eks. for enzy-
matiske koder skal der angives en temperatur (25
eller 37 °C) i specifikationen for egenskabsarten, og
for humane genkoder bruges DNA som system. Med
tiden og i takt med den teknologiske udvikling og ny
viden skal det overvejes, om disse principper for hvert
specialeområde skal opdateres.
Dette overvejes for tiden for trombose og hæmato-
logi, hvor der, ifølge vores viden, ikke er international
konsensus vedrørende nomenklaturen og definitioner
for celleklassifikationer.
På nuværende tidspunkt bliver celletyper præciseret
i specifikation til komponenten.
Eksempel
NPU21786 Lymphocytter(Blod–T-
lymphocytter(helper; virgin); antalfraktion = ?
Ved præcisering af nye undertyper vha. f.eks. flow-
cytometri vil disse medføre lange NPU koder, som
bliver uforståelige, ulæselige og kan muligvis ikke
håndteres af nogle LIS.
Eksempel
NPUxxxxx Lymphocytter(Blod) – T-lymphocytter
(helper;CD?;CD??;CD???;CD????;CD?????); antalfrak-
tion = ?
Derfor er der behov for at belyse dette område samt
etablere en model, der kan beskrive de nye underty-
per i NPU koder i en systematisk og konsistent måde.
Forhåbentligt vil en gruppe af internationale eksperter
blive etableret snarest.
1...,26,27,28,29,30,31,32,33,34,35 37,38,39,40,41,42,43,44
Powered by FlippingBook