Klinisk Biokemi i Norden · 3 2016
| 35
Indtil videre er følgende biobanker med i bio-
bank-initiativet:
• Patobank (vævsprøver fra hospitalernes patologi-
afdelinger)
• Kræftens Bekæmpelses ‘Kost, kræft og helbred’
kohorte
• Dansk CancerBiobank
• Rigshospitalets DNA-biobank
• DD2 projektet (type 2 diabetes)
• COPSAC (børneastma)
• Det Danske Bloddonorstudie
• Danmarks Nationale Biobank herunder bl.a.:
-
-
Bedre Sundhed i Generationer (prøver fra gravide
+ navlesnorsprøver)
-
-
PKU-prøver fra alle nyfødte i Danmark siden
slutningen af 70erne
-
-
Statens Serum Instituts diagnostiske prøver ind-
samlet i mere end 50 år
Og der kan kobles til information fra følgende
registre:
• CPR-registeret – går helt tilbage til 1968 og inde-
holder detaljerede oplysninger om fødselssted- og
dato, køn, oprindelsesland, forældres oprindelse-
sland.
• Landspatientregisteret – registrerer hver gang en
person har været i kontakt med det danske syge-
husvæsen, f.eks. i forbindelse med undersøgelser
eller behandlinger. Det kan være, hvornår patienten
bliver indlagt, diagnose og operationer.
• Patologiregisteret – information om procedurer og
diagnoser fra patologiske undersøgelser af vævs- og
celleprøver.
Der arbejdes løbende på at optage nye biobanker i
registeret. Det er gratis at deltage, og det er gratis for
forskere at søge i registeret. Der arbejdes ligeledes
parallelt på at linke til flere sundhedsregistre.
Registeret tilgås via hjemmesiden
biobank.dk, hvor der også findes en præsentations-
video om registeret og en grundig video-tutorial med
forklaring af de forskellige søgemuligheder.
Når forskerne får en god idé
Bjarke Feenstra, der er seniorforsker ved Statens
Serums Institut, er en af de forskere, der har nydt godt
af materiale fra Danmarks Nationale Biobank. Han
har allerede flere publicerede artikler bag sig, som
benytter materiale fra biobanken, selv om den kun
har eksisteret i få år. Eksempelvis har han i en artikel,
udgivet i Nature Genetics, fundet vigtigt nyt om årsa-
gen til feberkramper, som en sjælden gang i mellem ses
hos børn efter MFR-vaccination.
”Nogle forældre er bekymrede over MFR-vaccinens
mulige bivirkninger. For at de stadig kan have tiltro til
vaccinen, er det vigtigt, at vi som forskere undersøger,
om der i realiteten er en øget risiko for bestemte syg-
domme efter vaccination, og hvad den biologiske årsag
i givet fald er”, siger seniorforsker Bjarke Feenstra og
understreger, at MFR-vaccinen redder mange børn
verden over, og dannes der tvivl om vaccinen på falsk
grundlag, kan vi risikere, at den effektive forebyggelse
falder fra hinanden.
En veldokumenteret men sjælden bivirkning ved
MFR-vaccinen er en øget risiko for feberkramper,
svarende til omkring ét tilfælde per 1000 vaccinerede
børn. Forskerne undrede sig og ønskede at forstå, hvad
årsagen er. Det viste sig, at nogle af svarene ligger i
genetikken.
Ved at sammenholde data fra det Danske Vaccina-
tionsregister og Landspatientregisteret var det muligt
for forskerholdet præcist at identificere børn med
feberkramper i et snævert tidsvindue på 9 til 14 dage
efter deres MFR-vaccination. Og takket være hæl-
blodprøverne i Danmarks Nationale Biobank havde
forskerne biologiske materiale fra børnene, som de
kunne analysere på.
Resultaterne viste, at DNA-variationer i to bestemte
gener giver en øget risiko for feberkramper efter MFR-
vaccination. Disse gener er begge involveret i det med-
fødte immunforsvar og har betydning for bekæmpel-
sen af virusinfektioner.
“Det er jo et utroligt spændende fund, og på længere
sigt kan man forstille sig, at resultatet kan bruges i
forbindelse med udviklingen af nye vacciner, eller til
