12 |
Klinisk Biokemi i Norden · 3 2016
Maternelle risikofaktorer og ultralydsparametre
Kvinder med mere end én af følgende risikofaktorer
har moderat risiko for at udvikle præeklampsi: Før-
stegangsfødende, alder ≥ 40 år, mere end 10 år siden
sidste graviditet, prægravid body mass index ≥ 35
kg/m
2
, familiær disposition til præeklampsi samt
flerfoldsgraviditet. Internationale kliniske guidelines
anbefaler i dag lav-dosis aspirinbehandling samt eks-
tra obstetriske konsultationer til kvinder, der har haft
svær præeklampsi i en tidligere graviditet, kronisk
nyresygdom, autoimmun sygdom såsom systemisk
lupus erythematosus eller antiphospholipidsyndrom,
prægestationel diabetes, eller behandlingskrævende
essentiel hypertension (10). Maternelle risikofaktorer
estimeres at kunne prædiktere ca. 30 % af tilfældene
af præeklampsi (11).
Udover anamnese er blodtryksmåling og under-
søgelse for tilstedeværelse af proteinuri essentielt i
diagnose og prædiktion af præeklampsi. Studier viser,
at blodtrykket allerede er påvirket i første trimester
af graviditeten og derfor kan benyttes til at vurdere
risikoen for at udvikle præeklampsi senere i gravidite-
ten (12). Desuden kan man undersøge flowet i arteria
uterina via Doppler ultralydsundersøgelse og derved
vurdere den
uteroplacentale blodgennemstrømning
(13.) Der er således fundet en signifikant korrelation
mellem graden af flow modstand i arteria uterina så
tidligt som i uge 11-13 og gestationsalder ved fødslen
(14). Nyere studier tyder på, at det er muligt at præ-
diktere præeklampsi med høj sensitivitet og specifici-
tet allerede i første trimester af graviditeten, såfremt
anamnese, blodtryksmåling og flowmåling i arteria
uterina kombineres med biokemiske markører (15).
Blandt de mest undersøgte og lovende biokemiske
markører i første trimester er Pregnancy-Associated
Plasma Protein A (PAPP-A) og PlGF.
Pregnancy-Associated Plasma Protein A
(PAPP-A)
PAPP-A har i mange år været brugt som markør for
Trisomi 21, 18 og 13 i første trimester i kombination
med frit β-humant choriogonodatropin og ultra-
lydsbestemt nakkefoldstykkelse. Koncentrationen
af PAPP-A findes nedsat i graviditeter, hvor fosteret
har trisomi sammenlignet med fostre med normal
karyotype (16).
PAPP-A er et glykoprotein, der syntetiseres af den
placentale syncytiotrofoblast og findes i stigende kon-
centrationer i maternelt blod under graviditet. Kon-
centrationen stiger især markant i det første trimester
af graviditeten. Via sin metalloprotease-aktivitet er
PAPP-A involveret i regulering af Insulin-like Growth
Factors (IGFs) og spiller derved en vigtig rolle for
vækst af både placenta og foster (17). PAPP-A findes
således også nedsat i graviditeter med intrauterin
væksthæmning, ved præterm fødsel og før udvikling
af præeklampsi (18;19.) PAPP-A har begrænset værdi
som enkeltstående markør for præeklampsi, idet kun
ca. 20 % af tilfældene af tidlig præeklampsi identifi-
ceres for en falsk-positiv rate på 5 % ved vurdering
i første trimester, men i kombination med maternel
anamnese og Dopplerundersøgelse af arteria uterina
øges den identificerede andel (dvs. detektionsraten)
til 62 %.(5) Screeningen bedres yderligere ved at til-
lægge måling af moderens blodtryk og bestemmelse
af koncentrationen af PlGF (12;15).
Placental Growth Factor (PlGF)
Nyere evidens peger på, at en ubalance mellem pro-
angiogene faktorer (eks. VEGF og PlGF) og anti-ang-
iogene faktorer (eks. Soluble Fms-like tysosine kinase
Den optimale screeningsperformance opnås ved at kombi-
nere biokemiske markører med anamnese, blodtryksmåling
og måling af flow i arteria uterina
