18 |
Klinisk Biokemi i Norden · 4 2015
er desuden et forbilledligt samarbejde på tværs af
specialerne. De to største udfordringer har været
de korte tidsfrister for udførsel af koloskopi og det
øgede antal positive screeningstests. Programmets
succes har belastet koloskopienhederne voldsomt, da
det har krævet betydelige ekstra ressourcer at over-
holde krav til maksimal ventetid på udredning efter
positiv iFOBT. Sekretariaterne og laboratorierne har
langt lettere kunnet håndtere flere prøver/patienter.
Presset på koloskopienhederne blev yderligere øget,
sandsynligvis blandt andet fordi, Kræftens Bekæm-
pelse sammenfaldende med starten af programmet
indledte en massiv kampagne for at øge den generelle
opmærksomhed
på
tarmkræft og de vage sympto-
mer, der ofte er ved sygdommen. Flere fundne cancere
lægger et pres på de kirurgiske afdelinger samt de
onkologiske enheder i de tilfælde, hvor der er indi-
kation for adjuverende eller pallierende behandling.
Det tilrådes derfor varsomhed i forhold til søsætning
af kampagner for at undgå en pludselig og vanskeligt
håndterbar stigning i antallet af deltagere, samt hen-
viste til udredning via egen læge.
I Holland opstod der også et voldsomt produk-
tionspres på koloskopienhederne (17). Det blev der-
for besluttet at hæve cut off-niveau for iFOBT til ca.
300 ug Hb/L (van Leerdam, personlig meddelelse),
da dette gav den mest effektive udnyttelse af den
tilrådighedværende kapacitet. I Holland bruges en
anden iFOBT-metode end den, der anvendes i Dan-
mark, hvorfor den angivne værdi for cut-off ikke er
eksakt. Forfatterne til en hollandsk artikel om kapa-
citetsproblemer ved tarmkræftscreening lægger vægt
på, at screeningsprogrammer bør justeres i forhold
til, hvad der er kapacitet til, i hvert fald indtil det er
muligt at øge kapaciteten (17). En diskussion om jus-
tering af det danske program afventer de første valide
data fra DTS. DTS vil også bliver brugt til løbende at
vurdere den overordnede sundhedsmæssige effekt af
programmet, for det er jo i sidste ende det, der skal
afgøre hvordan programmets fremtid, skal se ud. Des-
værre kan vi endnu ikke sige noget endeligt om fund
og komplikationer (hidtil kun én alvorlig i regionen),
og dermed om programmets performance. Det må
afvente de kommende års observationer. Derfor vil
vi foreløbigt ”blot” glæde os over og være stolte af, at
det lykkedes at få programmet implementeret. Med de
ressourcer, der til rådighed i det danske sundhedsvæ-
sen, ser vi implementeringen af det iFOBT-basserede
tarmkræftscreeningsprogram som et fint eksempel
på det muliges kunst.
Oprindeligt skøn brugt
til dimensionering
Skønnet ud fra de første
9 måneders observationer
Ændring
Borgere, der inviteres
280.000
330.000
+20%
Deltagelse
60%
60%
ingen
Indsendte prøver
168.000
198.000
+20%
Positivrate
5,3%
7,0%
+30%
Antal positive
8.900
14.000
+60%
Deltagelse
86,5%
86,5%
ingen
Udførte skopier
7.700
12.100
+60%
Clean colon
1900
25%
4000
33%
+110%
+30%
Polypper
5.100
66%
7.300
60%
+40%
-10%
Cancer
700
9%
850
7%
+20%
-20%
Tabel 2. Oprindeligt skøn og et revideret skøn baseret på de faktiske forhold for screeningsprogrammet i implemente-
ringsperioden.
Antallet af borgere i screeningsgruppen er større, da implementeringen er øget fra to til fire år. Det betyder to
ekstra årgange, der fylder 50 år og skal tilbydes screening. Flere testes positive end forventet.
