12 |
Klinisk Biokemi i Norden · 4 2015
Et godt tilbud og det muliges kunst.
Status et år efter indførsel af screening for
tarmkræft i Danmark
Pia Bükmann Larsen
1
og Lennart Friis-Hansen
1,2
1
Klinisk Biokemisk Afdeling, Næstved Sygehus, Næstved, Denmark
2
Tarmkræftscreeningssekretariatet, Klinisk Biokemisk Afdeling, Næstved Sygehus, Næstved
Keywords
: tarmkræft, screening, iFOBT, koloskopi,
kvalitetskontrol
Forkortelser:
IAM: invitations- og administrationsmodul
DTS: Dansk Tarmkræftscreeningsdatabase
iFOBT:
immunological fecal occult blood test
DCCG: Dansk Colorektalcancer-gruppe
QC: Kvalitetskontrol
DEKS: Dansk Institut for Ekstern Kvalitetssikring for
Laboratorier i Sundhedssektoren
Introduktion
I marts 2014 indførtes der i Danmark screening for
tarmkræft for alle 50-74-årige. Det er den tredje
kræftsygdom, der screenes for. De øvrige er bryst- og
livmoderhalskræft. Tarmkræftscreening er allerede
implementeret i mange lande med nogen forskel i
målgruppe og screeningsmetode. Vi ønsker med
denne artikel at gøre rede for, hvordan det første år
af implementeringen er forløbet. Hvad er gået godt,
hvilke udfordringer har der været, og hvordan tegner
fremtiden for screeningsprogrammet sig?
Baggrund
Tarmkræft er den tredje hyppigste kræftform
på
verdensplan
og den hyppigste i Europa (1). Der konsta-
teres ca. 4500 nye tilfælde af tyk- og endetarmskræft i
Danmark, og sygdomsgruppen er med ca. 1900 døds-
fald om året den tredje hyppigste årsag til cancerrela-
teret død i Danmark (2). Den aldersstandardiserede
mortalitet som følge af tyk- og endetarmskræft i Dan-
mark er blandt de højeste i Europa (3).
Screening for tarmkræft er ved randomiserede
studier vist at være forbundet med reduktion i både
incidens og mortalitet (1). De tre hyppigst anvendte
metoder til screening for colorektalcancer hos personer
over 50 år er 1) regelmæssig koloskopi 2) sigmoideo-
skopi evt. kombineret med screening for blod i fæces
samt 3) screening for blod i fæces og koloskopi af de,
der testes (4). Endvidere udvikles der løbende nye
programmer baseret på for eksempel kapselendoskopi,
screening for tumormutationer i DNA i fæces eller
tumor-DNA i blodet. Ingen af disse screeningsmetoder
er dog evalueret i større studier, og langtidseffekten af
disse typer screening kendes derfor ikke.
Fordelen ved de primært endoskopibaserede regi-
mer er bl.a., at der ved disse påvises både polypper
og cancere, mens ulemperne er svigtende deltagelse
og endoskopi-inducerede komplikationer. Endelig og
væsentligt kræver de enmeget stor endoskopikapacitet
at gennemføre. Fordelen ved regimer baseret på fecal
occult blood test (FOBT) er, at det kan gennemføres
med en mindre endoskopikapacitet og høj deltagelse,
mens ulemperne bl.a. er falsk negative tests (4). På
trods af behov for færre endoskopier end de rent
endoskopibaserede programmer er der dog i andre
lande rapporteret om ventetider i op til tolv uger på
koloskopi ved FOBT-baserede programmer (5). En
nøjere gennemgang af fordele og ulemper er uden for
rammerne af denne artikel. Hvilket af de tre validerede
regimer, der vælges, afhænger af, hvilke muligheder,
der er til rådighed i et givet sundhedsvæsen. Til støtte
