Klinisk Biokemi i Norden Nr 1, vol. 27, 2015 - page 33

Klinisk Biokemi i Norden · 1 2015
 | 33
• Dekaden af arbejde med terminologi udmøntedes
i monografien ’Quantities and Units in Clinical
Chemistry’, forfattet af René Dybkær og Kjeld
Jørgensen 1967 og med rekommandationen 1966
(4). Hermed var strukturen i medicinske labora-
toriesvar fastlagt:
System–Komponent; kvantitetsart = ?
og den er essentielt stadig gældende.
• Komitéer med skiftende navne under IFCC og
IUPAC, og med mange skandinaviske medlemmer,
fortsatte detaljarbejdet fra 1965 og fungerer stadig,
nu som IFCC-IUPAC Committee-Subcommittee
on Nomenclature for Properties and Units (C-SC-
NPU) – et mundret navn.
• CGPM adopterede ’mol’ som syvende basale SI-
enhed 1971 (1).
• Det var vigtigt at også World Health Organization
involverede sig. Først med en stor, grundig WHO
bog: ’A Guide to International Recommendations
on Names and Symbols for Quantities and on Units
of Measurement’ af D. Armstrong Lowe 1975 (5);
dernæst med lommebogen ‘the SI for the health
professions’ 1977 (6). I begge tilfælde var specia-
lister fra internationale laboratorieorganisationer
blevet konsulterede.
• På vejen kom to IFCC-IUPAC rekommandationer
om kvantiteter og enheder samt praktiske lister
med kvantiteter 1979 (7,8).
• Et vigtigt overordnet terminologisk bidrag til
udviklingen har været de tre udgaver af ’International
Vocabulary of Metrology (VIM)’ 1984, 1993, og 2012
(9), hvor kemiske hensyn efterhånden blev sneget ind.
• Den Europæiske Standardiseringskomité (CEN)
oprettede i 1990 en teknisk komité (TC 251) for
Medical Informatics, og herunder en Arbejds-
gruppe 2 om medicinske laboratoriesvars termi-
nologi. Under Henrik Olesens dynamiske ledelse
producerede den standarderne ENV 1614:1995 (i
dag EN 1614:2006 (10)) og ENV 12435:2000 (i dag
EN 12435:2006 (11)), henholdsvis om dedikerede
kvantitetsarter og resultaters udformning.
• IFCC og IUPAC udgav den anden terminologi-
bog i faget: ’Compendium of Terminology and
Nomenclature of Properties in Clinical Laboratory
Sciences (Recommendations 1995)’ (12), forfattet af
J. C. Rigg, S. S. Brown, R. Dybkær, og H. Olesen.
Denne basistekst forventes udsendt i 2. opdaterede
udgave 2015 med Georges Férard, René Dybkaer og
Xavier Fuentes-Arderiu som forfattere.
• C-SC-NPU har i årene 1995-2012, under ledelse
af Henrik Olesen, forfattet en snes IFCC-IUPAC
rekommandationer og tekniske rapporter i serien
’Properties and Units in the Clinical Laboratory
Sciences’. Her beskrives først NPU kodesystemets
syntaks, egenskabsarter, og elementer med kode-
værdier. Dernæst udkom specifikke lister over
dedikerede egenskabsarter for en række laborato-
riespecialer, og senest en manual for anvendelsen
ved Ulla Magdal Petersen, René Dybkær, og Henrik
Olesen (13).
• I dag findes 17 000 aktive NPU-koder, som dækker
en lang række laboratoriefaglige områder: klinisk
biokemi, thrombose og hæmostase, klinisk aller-
gologi, klinisk mikrobiologi, transfusionsmedicin
og klinisk immunologi, klinisk molekylærbiologi,
reproduktion og fertilitet, klinisk farmakologi og
toksikologi, sporelementer, og miljømedicin.
• Den Internationale Union for Biokemi (IUB, nu
IUBMB) havde længe angivet enzymmængde i
enheden ’mikromol per minut’, symboliseret U,
men det er ikke en kohærent deriveret SI-enhed.
Efter mange forhandlinger i det internationale
laboratoriemedicinske og biokemiske miljø ene-
des IFCC, IUPAC, IUB, og WHO om at foreslå en
kohærent, deriveret enhed for katalytisk aktivitet,
’katal’, symbol ’kat’ = mol per sekund, som havde
været anvendt spredt i mange år. Efter anbefaling
af IFCC og til sidst også af Consultative Committee
on Units (CCU) under International Committee
for Weights and Measures (CIPM) optog CGPM
1999 exceptionelt term og symbol i SI (1) - en
anerkendelse af laboratoriemedicin som en seriøs
videnskabelig disciplin.
• En disputats fra Københavns Universitet, ’An
Ontology on Property for Physical, Chemical,
and Biological Systems’ af René Dybkaer 2004 er
blevet opdateret 2009 (14) (og er herefter ikke en
disputats).
• C-SC-NPU har 2010 med Gunnar Nordin som
primus motor begyndt behandlingen af nominale
egenskaber, et VIM-forsømt emne (15).
NPU Terminologiens organisation
Den internationale NPU terminologi ejes af IFCC og
IUPAC, men den har altid været administreret fra
Danmark. Den første NPU-database blev etableret
på Rigshospitalet i København i 1996. Arbejdet med
at oprette det nødvendige indhold af koder i NPU
1...,23,24,25,26,27,28,29,30,31,32 34,35,36,37,38,39,40,41,42,43,...52
Powered by FlippingBook