64 |
Klinisk Biokemi i Norden · 4 2013
Boganmeldelse:
Om Heldige Valg. Eller hvad frøer, krabber og hajer
også kan bruges til
Jens Chr. Skou, Aarhus Universitetsforlag, Aarhus 2013
ISBN: 978-87-7934-476-1
Jens F. Rehfeld
Klinisk Biokemisk Afdeling, Rigshospitalet, København
Freeman Dyson (teoretisk
fysiker, debattør og akti-
vist) har sagt, at ”science is
a human activity, and the
best way to understand
it is to understand the
individual human beings
who practice it”. Med det
budskab in mente, er der
al mulig grund til at læse
Jens Chr. Skous nyud-
komne selvbiografi. Jens
Chr. Skou er nu 94 år,
et ikon der i 1997 blev
den hidtil eneste danske nobelpristager i Kemi. Han
fik Nobelprisen for opdagelsen af Na, K-ATPasen, det
først kendte jontransporterende enzym. Betydningen
heraf er karakteriseret på følgende måde: ”The disco-
very of the Na, K-ATPase by J.C. Skou in 1957 must
rank as one of the most influential contributions to
bioenergetics and cell physiology”.
Biografien er velgørende læsning. Ikke kun fordi
bogen er skrevet i et klart og kontant sprog eller fordi
bogen giver en fin gennemgang af opdagelsen, bioke-
mien og cellebiologien af Na, K-pumpen, og hvad der
gik før i Skous forskning og siden fulgte om bl.a. andre
pumper og grundlæggende livsprocesser. Heller ikke
kun fordi Skou beskriver et indholdsrigt liv som et
nært samspil mellem på den ene side intens forskning
med omfattende universitetsarbejde, og på den anden
side privatlivet med en enestående ægtefælle, dejlige
børn, gode venner, samt mange rejser og friluftsakti-
viteter. Men fordi bogen enkelt og lige ud portrætterer
et forskerliv uden støj. Dvs. uden hverken heroiserende
overtoner eller fordybelse i det jantefnidder, der kan
følge en succesrig forsker. Bogen giver et godt indblik
i et liv præget af arbejdsomhed, tænksomhed og held.
Og heldet følger som bekendt det beredte sind. At
læse bogen er som at høre Jens Chr. Skou med rolig
stemme, let jysk accent og tør humor fortælle om sit
liv. Og hvilket liv!
Det er åbenbart, at Skou havde en tryg og god
opvækst i et velhavende tømmerhandlerhjem i Lem-
vig. At han lidt tilfældigt valgte medicinstudiet, men
trivedes med det. Og at han siden valgte at blive
kirurg. Som mange andre under speciallægeuddan-
nelse dengang erkendte han imidlertid, at fastansæt-
telse (dvs. en overlægestilling) krævede en doktordis-
putats. Dertil fik han en forskerstilling på Fysiologisk
Institut i Aarhus, skrev sin disputats om lokalanæste-
tikas virkningsmekanisme, men blev fortabt i forsk-
ning: I fascinationen af at opdage en ny mekanisme og
et nyt molekyle, i erkendelse af vores uvidenhed, og i
at forskning er vejen til ny viden. Skou skriver, at han
måske lige så vel kunne være blevet tømmerhandler
eller kirurg som fysiolog med en Nobelpris i Kemi. Sic!
I 1960 begyndte jeg at læse medicin i Århus.
En ældre studerende tilbød at vise rundt på
universitetscampus’en og fortælle om studiet. Da vi
passerede Fysiologisk Institut, sagde hanmed andagts-
fuld stemme: ”Derinde arbejder manden, der har
opdaget Na-pumpen”. Dengang anede jeg ikke, hvem
Skou eller pumpen var. Men det gav respekt. Og res-
pekten blev ikke mindre af Skous klare forelæsninger
og retskafne eksaminering i fysiologi. Godt at Skou
omsider fik sin velfortjente pris, og fik skrevet sin
biografi. Læs den!
