14
| 2 | 2012
Klinisk Biokemi i Norden
(
Fortsat fra side 13)
(
Fortsætter side 16)
kunne tage så kraftigt på vej på grund af vaflerne,
hvis de samtidigt på de samme hylder har varer med
meget højt indhold af transfedt og på TV kunne se,
at jeg havde fingrene i disse varer. Jeg troede derfor,
det var endnu en X-lab-fejl, men det undgik ikke min
opmærksomhed, at min sag i Letland ville stå noget
bedre, hvis NP Foods producerede produkter med
højt indhold af transfedt.
Jeg aftaler med laboratoriet i Århus, at de tilsendes
de resterende letlandsprøver fra X-lab. Jeg forsøger at
arrangere taxakørsel fra X-lab til Århus og natanaly-
sering i Århus, så jeg kan få århusresultater med til
mødet i Riga den 7. juli. Det lykkes ikke. Jeg får også
prøvemateriale, hvori X-lab tidligere har fundet store
mængder transfedt, sendt fra X-lab til Århus for at se,
om det er en mere permanent fejl, der er i transfedt-
analysen hos X-lab.
Tør jeg trods officiel invitation fra det lettiske
sundhedsministerium tage til ernæringsrådets
møde i Riga?
Via Google Latvia og Google’s oversættelsesfacilite-
ter kan jeg nogenlunde følge med i, hvad der forgår
i sagen i Letland. Jeg kan se, at formanden for kon-
fektureindustriens brancheforeningen i Letland har
udtalt, at mit transfedtsyreinitiativ i Letland skal ses
som led i et forsøg fra den danske konfektureindustri
på at overtage den lettiske vaffel/kageindustri. Stra-
tegien, som er særdeles velkendt, udtaler han, går ud
på at miskreditere et firma, så firmaets værdi falder
og danske investorer kan komme ind og overtage fir-
maet. Det er samme formand som offentligt udtaler:
”
Expel him from the country”. Det er også denne
formand, som anmelder sagen til sikkerhedspolitiet
og meddeler, at han vil bringe EU-autoriteter ind i
billedet. Dertil kommer et krav om en millionerstat-
ning, Det anføres, at den danske sukkerindustri nogle
år tidligere på tilsvarende måde havde overtaget den
lettiske sukkerproduktion.
På baggrund af disse noget barske udmeldinger og
den fejl X-lab havde begået, og som jeg havde videre-
bragt, henvender jeg mig til den danske ambassadør
i Letland for at høre, om jeg kan risikere at blive til-
bageholdt i Letland, hvis jeg tager derover. Ambas-
sadøren mener, at risikoen er lille, men han kan ikke
udelukke på grund af den megen omtale, sagen har
fået i medierne, at der vil være en flok ansatte på
NP Foods, som vil bombardere mig med rådne æg
og tomater, idet de kunne mene, at jeg var ved at
ødelægge deres arbejdsplads. Og det var ikke sikkert,
at politiet kunne eller ville beskytte mig. Nogle i fami-
lie-og vennekredsen råder mig til at blive hjemme.
Andre siger: Vis dig som et mandfolk. Tag derover.
Vi laver en støttekomite, hvis du bliver tilbageholdt.
En velkomstkomite bestående af 2 politibetjente
Jeg besluttede at tage til Riga, hvilket jeg først med-
delte det lettiske sundhedsministerium sent den 5.
juli. Den 7. juli mødte jeg om morgenen ved port-
nerlokalet i Sundhedsministeriet. Jeg blev hentet af
lederen af Ernæringsafdelingen og fik at vide, at jeg
lige skulle tale med nogle inden mit foredrag. Jeg
kunne se, der var et stort mødelokale, hvor der var
dækket op med kaffekopper og vafler til ca. 50 men-
nesker. I et lille tilstødende rum, hvor jeg først blev
ledt ind, stod der en uniformeret kvindelig politibe-
tjent og bag et skrivebord sad en mandlig betjent.
Kvinden, som kunne lidt engelsk, overrakte mig en
skrivelse, og fortalte mig, at jeg havde ”status as a
witness”. Så vidt jeg forstod, skulle jeg møde på en
politistation samme dag kl. 13. De ville have, at jeg
skulle underskrive et dokument, der var udformet på
lettisk. Jeg skrev på dokumentet på engelsk, at jeg ikke
forstod, hvad der stod, satte min underskrift og var
så interesseret i at komme ind og holde mit foredrag.
Jeg fik senere at vide af lettiske kollegaer, at når
der med så kort varsel og så tidligt på dagen kunne
mobiliseres 2 politibetjente, så kunne det kun skyldes
en ordre ”helt oppe fra”.
I foredragslokalet var bordet spækket med skåle,
der indeholdt den famøse Selga-vaffel (LET-16).
Navnlig var der mange af dem ud for min plads. Ud
for Sundhedsministerens plads var der derimod sat en
skål med kirsebær. Jeg kunne forstå, at de, der sad ved
bordet, var repræsentanter fra bl.a. NP Foods. Fra TV
kunne jeg også kende brancheforeningens formand.
Inden jeg skulle holde mit foredrag, overvejede jeg,
om jeg skulle starte med at takke for politivelkom-
sten og den provokerende borddækning og så forlade
foredragslokalet uden at holde foredraget. Det gjorde
jeg ikke, blandt andet fordi jeg havde viderebragt et
forkert analyseresultat og af den grund havde noget
dårlig samvittighed.
Jeg holdt mit foredrag og viste på et tidligt tids-
punkt i foredraget en graf fra en WHO-rapport, der
netop var kommet i april samme år. Grafen viste, at
