12
| 2 | 2012
Klinisk Biokemi i Norden
(
Fortsat fra side 11)
forberedt på et sagsanlæg fra et fødevarefirma, der
følte sig gået for nær. Databasen indeholder mere
end 1000 forskellige varer samlet sammen gennem
7
år fordelt på mere end 50 forskellige lande. Jeg har
aldrig haft brug for detaljerne i denne omhyggelige
registrering – før Letland.
Laboratorier, der analyserer for transfedt
Gennem årene har jeg fået analyseret for transfedt på
3
danske kommercielle laboratorier. Det laboratorie,
jeg valgte til at analysere et givet parti varer, afhang
af det pristilbud, jeg fik, og hvor hurtigt resultaterne
kunne foreligge. Alle 3 laboratorier har været ISO-
17025
akkrediteret, hvad angår transfedtanalysen.
Jeg har i mange år tænkt, at nu var det sidste gang,
jeg havde brug for en transfedtanalyse, så det kunne
ikke betale sig, at jeg selv satte analysen op på mit eget
laboratorie. Og jeg havde forskningsmidler blandt
andet fra Københavns Universitet, der gjorde det
muligt at betale for analyserne.
Et af laboratorierne, X-lab, havde et godt tilbud, da
jeg skulle have varerne fra Letland analyseret (Figur
3).
Jeg underskrev en kontrakt med X-lab om, at
resultaterne skulle leveres senest nogle dage før, jeg
skal holde foredraget i Riga den 17. juni. Jeg læser ved
en sådan lejlighed ikke alt det, som står med småt i
kontrakten. Den kontrakt skulle jeg senere komme
til at læse med betydelig interesse.
Den 15. juni meddelte X-lab mig, at deres gaskro-
matograf var gået i stykker, og at de kun kunne levere
nogle af transfedtmålingerne. Jeg fik disse resultater
og så straks, at Selgavaflen mærket (LET-16) havde et
meget højt indhold af transfedt. Jeg sendte en mail til
den i X-lab, der havde sendt mig resultaterne, hvor jeg
skrev:” Jeg tager det som en selvfølge, at I står fuldt
og helt inde for de fremsendte resultater. LET-16 med
44 %
transfedt er noget overraskende. Det kan let blive
en mediesag i Letland”. X-lab har 36 timer til at rea-
gere, men jeg hører ikke noget. Jeg har tidligere fundet
vafler, hvor op til 50 % af fedtet har været transfedt,
så jeg ved, at den slags findes og bruges navnlig i
Østeuropa. Det forarger mig hver gang.
Foredraget om transfedt holdes og et supermar-
ked besøges med et lettisk TV-hold
Jeg holdt foredraget om transfedt og blev efterføl-
gende introduceret af sessionens chairman, som er
lettisk professor i kardiologi, for to unge lettiske kar-
diologer, der var interesseret i præventiv kardiologi.
Formanden for den islandske hjerteforening var også
til stede. I denne lille gruppe fremkom forslaget om,
at sagen måske var noget for den lettiske presse. Og
historien fra Island blev nævnt. Hvem der lige præ-
cis sagde hvad, kan jeg ikke huske, men den lettiske
kardiolog skaffede kontakt til en lettisk TV-station,
og det blev aftalt, at vi den følgende dag skulle lave
en optagelse i et lokalt supermarked.
TV-stationen mødte op med en journalist og en
fotograf. Jeg blev interviewet og sagde bl.a. at et gen-
Figur 3.
Varer, der opfyldte inklusions
kriterierne for en transfedtundersøgelse
og derfor blev købt i Riga i marts 2011
og efterfølgende sendt til transfedtana-
lysering. Det var produkterne Klasika,
Vaverit og Selga, der hvad angår ind-
hold af transfedt var de mest interes-
sante. Der var andre lignende varer på
hylderne, men de opfyldte ikke inklu-
sionskriterierne og havde formentlig et
lavt indhold af transfedt.
