11
| 2 | 2012
Klinisk Biokemi i Norden
(
Fortsætter side 12)
Letland, spurgte om jeg ville tale om transfedt ved
denne kongres. I januar 2011 fik jeg den endelige
invitation med tilsagn om rejse og opholdsudgifter
betalt af kongressen. Foredraget skulle holdes som
såkaldt plenarforedrag. Det viste sig senere, at jeg i
mindste detalje skulle redegøre for disse og en række
andre forhold over for politiet i Letland.
Nogle måneder inden jeg skulle holde foredraget
om transfedt, tog jeg til Letland en weekend og gen-
nemgik 3 forskellige store supermarkeder i hovedsta-
den Riga for varer med muligt højt indhold af trans-
fedt. Jeg ved, at det drejer sig om forudindpakkede
kager, vafler og biskuits og så ommicroovnspopcorn.
Varerne bliver kun købt til transfedtundersøgelse,
hvis de indeholder mere end 15 gram fedt per 100
gram produkt, og hvis der på en af de 3 første pladser
på ingredienslisten står ”partiel hydrogeneret fedt”
eller et lignende udtryk (Figur 2). Indkøbsproces-
sen består i at finde de hylder i supermarkedet, der
bugner med kiks, kager og vafler samt med mikro
ovnspopcorn, og så gennemgå varerne fra den ene
ende af hylden til den anden. Ingredienslisterne er
ofte skrevet med så lille skrift, at det er nødvendigt at
anvende lup. Tidligere har jeg og mine kollegaer også
købt standardportioner hos McDonald og KFC i de
forskellige lande, men efter at resultaterne fra disse
undersøgelse blev publiceret i 2006, har de nævnte
fastfoodgiganter fjernet transfedt fra deres produkter,
så disse produkter tester vi ikke længere.
Registrering og prøveforberedelse af mulige
transfedtholdige varer
En transfedtanalyse koster i Danmark 1.500-2.000
kr., så jeg skal være temmelig sikker på, at der er en
mulighed for at finde transfedt, før varen sendes til
analysering. Varen mærkes med et id-nummer, som
altid indeholder de 2 eller 3 første bogstaver af det
land, hvori varen er købt og så et løbenummer og mit
telefonnummer. Kvitteringerne for købet gemmes,
og id-nummeret skrives direkte på kvitteringen ud
for den pågældende vare. Inden afsendelsen til det
laboratorie, der skal analysere varen, fotograferes hver
enkelt vare med identifikation, og diverse specifika-
tioner tastes ind i en database, herunder hvem, der
har købt varen, hvornår den er købt, batchnummer,
hvornår den er sendt til laboratoriet, hvilket labora-
torie, den er sendt til m.m. Ud for hver vare er der i
databasen afsat plads til en fuld fedtsyreprofil, men
de 3 første resultatkolonner er dog: Fedtindhold per
100
gram produkt, transfedt per 100 gram produkt og
endelig transfedt per 100 gram fedt. Sidstnævnte skal
i Danmark være mindre end 2 %. Alle indtastninger
foretages med sidemandskontrol.
Når laboratoriet, der skal analysere for transfedt,
har modtaget de uåbnede varer og har rapporteret
analyseresultaterne, sendes originalindpakningen
tilbage til mig og anbringes i ringbind efter land.
Denne noget omstændelige registreringsprocedure
etablerede jeg, fordi jeg hele tiden har villet være
Figur 2.
Et udsnit af varedekla-
rationen og ingredienslisten (9
forskellige sprog) på et produkt,
der opfylder kriterierne for ind-
køb og videre transfedtundersø-
gelse: Mere end 15 gram fedt per
100
gram produkt. Her angives
der 36 gram per 100 gram. På
1.
pladsen i ingredienslisten står
der ”hydrogenated vegetable fat”.
Det kunne være hydrogeneret
helt igennem til mættet fedt, men
da der ifølge varedeklarationen
kun er ca. 20% (4 ud af 18 gram),
mættet fedt, er der stor sand-
synlighed for et højt indhold af
transfedt.
