16
| 2 | 2012
Klinisk Biokemi i Norden
(
Fortsat fra side 14)
Letland havde EU rekord i hjertekredsløbsrelaterede
dødsfald. Jeg havde regnet med at bruge en halv time,
men der var en tolk, der oversatte hver sætning, så
foredraget kom til at vare en time. Jeg beklagede
analysefejlen, men fastholdt, at selvom det var lovligt
i EU, at komme så meget transfedt i maden som det
var teknisk muligt, var der stadig for meget transfedt
i Selga-vafler efter de danske regler. Og man kunne
ikke påstå, at vaflerne var sunde
Jeg undlod at fortælle om de andre produkter fra
NP Foods. Det ærgrer mig fortsat den dag i dag, fordi
det ville have været det helt rigtige sted at fortælle om
Klasika og Vaverite, hvor Klasika senere viste sig at
være noget af det mest transfedtholdige, jeg nogen
sinde har fundet. Men jeg turde ikke risikere endnu
en fejlmeddelelse. Jeg havde kun X-lab-resultaterne,
og dem stolede hverken jeg eller de tilstedeværende
lettere på.
Efter mødet var afsluttet blev jeg interviewet af
en række fjernsynskanaler og radiojournalister og
avisjournalister. Det var i den måned, at Dominique
Strauss-Kahn sagen kørte i New York. Jeg syntes, at
jeg fik lige så mange mikrofoner sat op til hovedet,
som han gjorde, men her var det kun vafler og trans-
fedt, man ville høre om.
Politiafhøring om vafler og transfedt
Inden foredraget og efter politivelkomsten havde
jeg bedt mine værter i Sundhedsministeriet om at
ringe til den danske ambassade, så de kunne være
behjælpelige ved den tilstundende politiafhøring
af mig. Jeg blev med journalister på bagsædet kørt i
bil til en politistation, der virkede meget slidt. Efter
nogen søgen fandt jeg den mandlige politibetjent. Vi
ventede et stykke tid på en tolk. Der dukkede ikke
nogen op. Den engelsktalende lette, der var med
fra den danske ambassade, tilbød sin hjælp. Vi kom
ind i et lille, temmelig usselt kontor. Politibetjenten
havde en computer med en stor skærm. På skærmen
noterede jeg mig et baggrundsbillede af Stalin i fuldt
militær ornat, hvilket tolken hviskende bekræftede.
Politibetjenten tog nogle ark papirer frem, og så
begyndte afhøringen, hvor mine svar blev skrevet
ned med kuglepen på linjeret papir. Når jeg talte om
”
partially hydrogenated fat” kunne jeg godt se, at det
også var vanskeligt og langsommeligt at stave på let-
tisk. Politibetjenten ville vide, hvordan jeg var blevet
inviteret til kongressen. Alle detaljer skulle med.
Hvem havde betalt min deltagelse. Hvorfor havde
jeg valgt lige at undersøge de pågældende produkter.
Hvordan kunne jeg være sikker på, at det var de rig-
tige produkter, jeg havde fået undersøgt. Hvem havde
besluttet at henvende sig til den lettiske TV-station.
Afhøringen begyndte kl 13. Da klokken nærmede
sig 16 blev jeg bange for, at jeg ikke kunne nå flyve-
ren til København, der gik kl 18. Politibetjenten var
ikke en uvenlig mand. Hans spørgsmål var relevante
med hensyn til at afdække, om jeg var led i en dansk
plan om overtagelse af en lettisk slikfabrik. Af og
til smilede han, formentlig på grund af den absurde
situation, at 2 voksne mænd og en ung lettisk kvinde
sad i et stegende varmt lille kontor og talte meget
detaljeret om vafler og transfedt. Politibetjenten blev
nu og da afbrudt af sin mobiltelefon, der ringede med
den russiske nationalmelodi.
Efter 3 timer var forhøret slut. Jeg skulle skrive
under på en masse håndskrevne sider, som jeg over-
hovedet ikke forstod. Så snart jeg kom ud af poli-
tistationen, var journalisterne der igen. Og hele vejen
Foto: Henrik Alfthan.
