20
| 2 | 2012
Klinisk Biokemi i Norden
(
Fortsat fra side 18)
medgiver dem, at jeg har tendens til stritører, men
jeg synes ikke det er så slemt, som på tegningen. Den
humoristiske tilgang fra NP Foods side overrasker
mig meget. Jeg havde fået den opfattelse, at jeg var
op mod et gammeltkommunistisk/ ærkekapitalistisk
foretagende, der forsøgte at stoppe informationen om
en risikofaktor i maden, fordi det kunne reducere
salget af et usundt profitskabende produkt. Og så
pludselig hopper NP Foods over på den anden side
og kommer med et humoristisk marketingstiltag, der
reklamerer for vafler med 0 % transfedt
.
Den lettiske
ambassadør i København sender mig et lykønsk-
ningsbrev på grund af de nye produkter fra NP Foods.
Jeg får tilsendt de omtalte produkter, som er købt
i Riga den 14. november og kan se, at ingredienslis-
ten på Klasika er ændret fra ”hydrogenated fat” til
”
unhydrogenated fat”. Produkterne analyseres for
transfedt på laboratoriet i USA, der er noget billigere
og hurtigere end de andre laboratorier. Undersøgel-
sen bekræfter, at NP Foods har fjernet industrielt
transfedt fra deres produkter, som derved er blevet
mindre usunde for alle og fuldt lovlige i Danmark,
Island, Østrig og Schweiz.
Ingen medier i Danmark vidste noget
Jeg havde ikke den fjerneste lyst til, at de danske
medier skulle kende noget til sagen, så længe truslen
om millionerstatning hang over mig og Hospitalet. I
oktober er der imidlertid en journalist fra Politiken,
der af anden grund googler mig og opdager Vaffelgate
i Letland. Journalisten ringer og fortæller, at han og
hans redaktør ønsker, der skal skrives en historie om
sagen. Journalisten interviewer mig og de interessen-
ter, han kan finde i Letland. Historien bringes søndag
den 13. november i Dagbladet Politikens madsession
som en 3 siders artikel. Også en dansk TV-station
(
TV-Lorry) bringer et længere indslag om sagen.
Julefred
Mellem jul og nytår modtager jeg en pakke fra Let-
land. Pakken er fra NP Foods og indeholder en masse
pakker vafler med karikaturen og en julehilsen (Figur
6
og 7). Den 17. januar kommer den lettiske stats
TV-station til Gentofte Hospital og laver endnu en
lang udsendelse om hele historien. Mon ikke det er
slut hermed? Nu mangler letterne kun at få knækket
hjertedødskurven og få indført et transfedtforbud i
lighed med det danske. Og det er de tilsyneladende
i gang med.
Hvad kan man som klinisk biokemiker/forsker
lære af den historie
1)
Laboratorier må ikke lave forkerte analyseresulta-
ter. Det gør de alligevel alle sammen, selv om de
er akkrediteret og har alle mulige kontrolsystemer.
Det er for dyrt at lave dobbeltbestemmelser, så
brugerne af analyseresultater må leve med fejlmu-
ligheden, hvad enten fejlen rammer en blodprøve
fra en patient eller en vaffel fra en vaffelfabrik, selv
om konsekvenserne af fejlen, kan være ret alvorlige.
2)
Nogle få laboratorieresultater på rette tidspunkt og
sted kan skabe nationale lovændringer.
3)
Vi i Norden skal være glade for, at vi er overbeviste
om, at vi har medier, ”der tør hvor andre tier”
4)
I agurketiden kan små sager blive store sager og
leve langt ud over agurketiden.
Foto: Henrik Alfthan.
