![]()
46
| 2 | 2009
Klinisk Biokemi i Norden
Når der skal slås på tromme for klinisk bio-
kemi, fremhæves det ofte, at faget er forsk-
ningstungt. Det var det engang, men der må
gøres en aktiv indsats for at sikre, at det også
gælder i fremtiden.
Der var engang…
Når de ældre læger i faget samles, ynder de at
bekræfte hinanden i vores fags store betydning for
dansk forskning, og måske bliver der også vekslet et
par ord om ”da jeg var ung”.
Mange var veletablerede forskere, før de startede i
faget. Andre blev kastet ud i projekter fra første dag
på afdelingen. Tiden på den klinisk biokemiske afdel-
ing var fyldt med forskningsaktiviteter kun sjældent
afbrudt af udfordringer med dagligdagens produk-
tion af analysesvar. Det var gennem aktiv forskning,
man kvalificerede sig og opnåede de kompetencer,
der var nødvendige for til sin tid at blive overlæge på
en klinisk biokemisk afdeling.
Det var længe før strukturerede uddannelsesforløb,
midtvejssamtaler og de syv kompetencer.
At klinisk biokemi formåede at leve op til den
ældre generations forestillinger om et forskningstungt
speciale er fornemt dokumenteret for Danmarks ved-
kommende i den undersøgelse overlæge Henrik L
Jørgensen præsenterede på DSKBs jubilæums-møde i
2006, og som nu er publiceret i Ugeskrift for Læger (1).
Hvordan ser det ud i dag?
Vi ønsker at fastholde vores fag som et mekka for
forskningsinteresserede kolleger og er næppe i tvivl
Klinisk biokemi – et forskningstungt speciale
Fremtid eller en forældet romantisk forestilling?
Ebba Nexø
Klinisk Biokemisk Afdeling, Århus Universitetshospital, Århus
e.nexo@dadlnet.dk
Lars Melholt Rasmussen
Afdeling for Biokemi, Farmakologi og Genetik, Odense Universitetshospital, Odense
Lars.Melholt.Rasmussen@ouh.regionsyddanmark.dk
om, hvor vigtigt det er for den samlede danske forsk-
ning. Dette ikke mindst i en tid hvor det er fastslået,
at forskning er en forpligtigelse for alle landets hos-
pitaler på lige fod med patientbehandling og uddan-
nelse. De samme forhold gælder givetvis i de øvrige
nordiske lande.
Men det opnås ikke ved i pjecer og uddan-
nelsesprogrammer at reklamere for fagets forskning-
sengagement. Dagligdagen for den nystartede læge og
kemiker er præget af praktiske opgaver, rutineforp-
ligtigelser og uddannelseskrav. Mange læger starter
i et klinisk biokemisk speciallægeforløb uden at have
forskningserfaring. De kan let få dagen til at gå med
at forstå den klinisk biokemiske verden. En verden,
der på mange måder er meget forskellig fra den klini-
ske virkelighed, der er indlært under studiet og gen-
nem den tidlige kliniske uddannelse.
I et sådant scenario kommer den yngre læges for-
skningsengagement ikke af sig selv. Der skal gøres en
indsats på ”alle hylder”.
Nogle råd til fastholdelse af yngre lægers forsk-
ningsengagement
Alle afdelinger, der tilbyder uddannelsesstillinger i
klinisk biokemi, har et stort ansvar. Det er dem, der
kan sikre vores fags fremtid som et forskningstungt
speciale. Men der skal gøres en indsats. Vi giver
nogle bud og samtidigt en opfordring til de enkelte
afdelinger og deres yngre læger. Diskuter problem-
feltet og kom gerne op med flere gode forslag. Her
er vores:
1. Vælg de rigtige kandidater. Dokumenteret for-
skning/forskningsinteresse skal prioriteres højt,
når vi vælger kandidater til introduktionsstillinger.
