![]()
47
| 2 | 2009
Klinisk Biokemi i Norden
Lad være med at besætte stillingen, hvis der ikke er
forskningsegnede kandidater i spil.
2. Udnyt kombinerede ph.d.-speciallægeuddannelses-
forløb, forløb som omtales i artiklen om LabMed
andetsteds i bladet.
3. Få straks den nyansatte introduktionslæge i gang
med forskning og indlær så mange af introduk-
tionsstillingens kompetencer som muligt gennem
forskning. Gem indlæring af de øvrige driftskompe-
tencer til sidst i uddannelsesforløbet.
4. Undlad at bruge de yngre læger til ”ikkelægelige”
opgaver. Det siges, at den bedste måde at sikre dette
på er, at man i en måned om året lader overlægerne
passe alle de opgaver, der er lagt på de yngre læger.
5. Præsenter mulighederne for forskning, men lad den
yngre læge komme mest muligt til orde ved formul-
ering af det konkrete projekt. Tag vidtgående indivi-
duelle hensyn. Men hvis den yngre læge ikke har en
”forskningsprofil”, bør forskningen være inden for et
område, hvor afdelingen allerede har kompetencer.
Så er der størst chance for succes.
6. Sørg for tilstrækkelige forskningsressourcer i starten.
At søge forskningsmidler er en nødvendig kompe-
tence, men skal det gøres, før man har prøvet kræfter
med forskning, er det svært.
7. Lad forskningsaktivitet/-interesse være en afgørende
parameter, når introduktionsforløb skal godkendes,
og hoveduddannelsesforløb skal besættes.
8. Sørg for synlige karriereveje. Også på senere tids-
punkter i karrieren skal der være plads til forskning.
Det er derfor vigtigt, at alle afdelingens akademik-
ere har forskningsforståelse, og at mange af dem er
aktivt engageret i egen forskning.
Hvorfor skal klinisk biokemi fortsætte som et
forskningstungt speciale?
Forskning er på dagsordenen i Danmark, bl.a. fordi
det med den nye sygehuslov er en forpligtigelse for
sygehusene. Vi finder det helt naturligt, at det på de
enkelte hospitaler er de klinisk biokemiske afdelinger,
der påtager sig en rolle både som en støttefunktion for
de øvrige afdelingers forskning og med selvstændigt
igangsat forskning. Og det kan vi, hvis vi fastholder
vores position som et forskningstungt speciale og sam-
tidigt sikrer en god koordinering mellem universitets-
hospitalernes klinisk biokemiske forskningsmiljøer og
afdelingerne på de regionale sygehuse.
Med etableringen af den nye ph.d.-uddannelse i
LabMed er en vigtig brik på plads. Nu gælder det om
at udnytte mulighederne.
Reference
Henrik L. Jørgensen, Birger Larsen, Peter Ingwer-
sen, Jens F. Rehfeld. Forskningsaktiviteten for
speciallæger i klinisk biokemi. Ugeskr Læger
2008;170:2798-2802.
Foto: Henrik Alfthan
