Klinisk Biokemi i Norden Nr 2, vol. 17, 2005 - page 16

16
| 2 | 2005
Klinisk Biokemi i Norden
opfordret til at spille med i løbet. Lehmann satsede
på en ”dark horse”. Til værternes overraskelse vandt
den. De vidste ikke, at Lehmann var vokset op nær
galopbanen i Klampenborg.
Selv når den løse snik-snak, anekdoter og heroise-
rende overtoner trækkes ud, efterlader beskrivelser-
ne indtrykket af en usædvanlig kreativ, arbejdsom,
charmerende og ganske storsindet enspænder. Det
sidste illustreres af Lehmanns adfærd hin aften i
oktober 1952, hvor Sveriges Radio offentliggjorde
tildelingen af Nobelprisen i medicin. Hans gode ven,
mikrobiologen Olof Sievers var netop kommet hjem
til ham med champagne for at fejre den oplagte
pris til Lehmann. Skuffelsen over forbigåelsen må
have været svær at bære. Meget svær. Og spot blev
føjet til skade da en dagbladsjournalist umiddelbart
efter ringede og bad Lehmann skrive om Waksman.
I stedet for blot at smække røret på, satte Lehmann
sig eftertænksomt ned, tømte champagneflasken
sammen med Sievers, og skrev så et smukt indlæg
om Waksmans indsats med streptomycin.
Afslutning
Man skal værne om sin historie og sine rødder.
Det gælder også dansk biokemi og den del af den,
der hedder klinisk biokemi. Der er derfor vigtigt,
at historien om Jørgen Lehmann og hans indsatser
ikke glemmes. Han var måske nok en enspænder
og en undtagelse. Men han er også god at tage ved
lære af. Hans kompromisløse forskning gennem
hele livet; hans brug af basal biokemi i væsentlig
diagnostik eller terapi; hans udnyttelse af eksiste-
rende viden til at planlægge afgørende forsøg frem
for fantasiløs og uigennemtænkt haglbøsse-forsk-
ning med utallige forsøg; hans sikre intuition; og
hans foragt for tomme konventioner og formalia
– alt det er værd at erindre hver eneste dag. At han
angiveligt praktiserede de nævnte egenskaber med
uopstyltet, respektløs munterhed gør ham ikke min-
dre efterlevelsesværdig (Fig. 3.).
I hundredeåret for Jørgen Lehmanns fødsel (1998)
mindedes Göteborgs Kommune PAS’ opfinder ved
at kalde en gangsti op mod Sahlgrenska Sjukhuset
”Doktor Lehmanns Backe”. Måske danske biokemi-
kere skulle tage en tur op ad ”bakken” og lade sig
inspirere af Lehmann.
Efterskrift
En sommerdag i 1980 dukkede en slank ældre mand
op på Institut for Medicinsk Biokemi i Århus med sin
kone og bad på fejlfrit dansk om at tale med professo-
ren. Fritz Schønheyder var trådt fra og Rolf Brodersen
var på ferie, så de måtte nøjes med mig. Den ældre
gentleman ville vise sin kone instituttet og det billede
der her skulle hænge af ham. Først da gik det op for
mig, at den nydelige herre var Jørgen Lehmann og jeg
eskorterede ham til biblioteket. Han var lidt skuffet
over billedets beskedne størrelse og indramning, og
sikkert også over min åbenlyse uvidenhed om ham
og hans forskning. Ærgerligt, at jeg ikke vidste mere
dengang. Der havde været meget at tale om. Men
jeg nåede trods alt at få hilst på ham, og håber med
artiklen her at have kompenseret lidt, så hans indsats i
biokemien ikke helt glemmes i hans fødeland.
Stor tak til sekretær Christina B. Fleischer for ren-
skrivning af manuskriptet; til ledende bibliotekar
Birgit Høgsbro (Rigshospitalet) for fremskaffelse af
leksikalt materiale og for kopier af en del af Jørgen
Lehmanns videnskabelige artikler; til professor
emeritus Sven Lindstedt (Göteborg), for artikler,
personlige oplysninger om Jørgen Lehmann og
nobelprisen og for henvisning til Frank Ryans bog
(6); til professor Søren Kragh Moestrup (Århus) for
kopi af fotografiet af Jørgen Lehmann fra Institut
for Medicinsk Biokemi; samt til Desiré og Niels
Ydes Fond for fred til gennemlæsning af materialet
og sammenskrivning af manuskriptet i Golfe-Juan.
Artiklen her publiceres også i BioZoom, medlems-
blad for Biokemisk Forening i Danmark.
REFERENCER
1. Perutz M. I wish I’d made you angry earlier.
Essays on science, scientists and humanity.
Cold Spring Harbor Laboratory Press, USA,
1998;pp. 1-354.
2. Ibid, pp. 157-158.
3. Nielsen AK, Thorling E, Johannes Fibiger
(1926): Backing the wrong horse. I Nielsen
H & Nielsen K (eds). Neighbouring Nobels:
The history of thirteen Danish Nobel Prizes.
Aarhus University Press 2001:pp. 461-493.
4. Lindstedt S. Jörgen Lehmann er död.
Utvecklade det första läkemedlet mot tuberku-
los. Dagens Nyheter. 4. jan.1990.
(Fortsat fra side 15)
1...,6,7,8,9,10,11,12,13,14,15 17,18,19,20,21,22,23,24,25,26,...44
Powered by FlippingBook