Klinisk biokemi på vej ...
MOGENS H0RDER,
Afdeling KKA,Odense Universitetshospital
Når man er på vej, kommer man fra noget og går
mod noget. Det er og har vreret situationen for kli–
nisk biokemi, så lrengeområdet har eksisteret. Når
man går hen ad en vej, kommer der bestandigt si–
deveje og dermed opstår dilemmaet: Er jeg nu på
hovedvejen eller er det, som ser ud til at vrere en
sidevej, i virketigheden hovedvejen? Dette grel–
der ikke blot dansk klinisk biokemi, men også i
nordiskog international sammenhrenghar vi gang
på gang vreret del af eller overvreret en debat om
kliniskkemi påvej. Netopdenne situation var bag–
grunden for den måde, vi udforrnede programmet
for Den 3. Danske Kongres i Klinisk Biokemi.
Udover de faglige bidrag s;;nskede vi at synliggs;;re
det, somnogle opfatter somdilemmaet omhoved–
vejen overfor sidevejene. Vi
~nskede
aktivt at ind–
drage deltagerne også i den generelle debat om
dette for specialet helt centrale emne.
Det var egentligt ikke svrert at tegne de vej–
kort, som skulle bruges for at vise valgmulig–
hederne. Forberedelserne var gjort ved det ms;;de,
somDanskSelskab for KliniskKemi arrangerede
påKoldingFjord ijanuar 1997:Her udkrystallise–
rede sig en slags konfrontationmellempåden ene
side en forskningsorienteret molekylrerbiologisk
baseret drejning af faget overfor faget som en
laboratorieteknisk disciplin, der på effektiv måde
ogmed hs;;j kvalitet leverer det ns;;dvendige labora–
toriemedicinskeunderlag forkliniskebeslutninger.
Det har vreret vores ambition ved udforrnning–
en af kongressen at dokumentere, at det ikke dre–
jer sig om et enten eller, men - et både og. Som
udgangspunkt for tilrettelreggelsen valgte vi at
anskue faget klinisk biokemi på en simpel måde:
En funktion, som er forankreti den kliniske virk–
sornhed, men hvor hovedformålet er at identifice–
re ogbidrage forskningsmressigt til biokemisk for–
ståelse af sygdom og at
overf~re
viden herfra til
klinisk anvendelse.
Klinisk Kemi
i
Norden
J,
/998
Mod nye horisonter.
Medden hastige udvikling afmolekylrerbiologien
valgte vi at lade molekylrermedicin stå som eks–
porrent for netop dette nye og vresentlige område
som en udfordring for faget klinisk biokemi. Vi
s;;nskede at påpege, at faget klinisk biokemi har
srerlige forudsretninger for og roller ved introduk–
tion afen forskningsmressig baseret anvendelse af
molekylrerbiologi til underss;;gelse og behandling.
Kongressens 3 symposier illustrererdette inden–
for 3 store felter af kommende biokemisk anven–
delse afmolekylrerbiologisk viden, de neuropsy–
kiatriske, de onkologiske og de metaboliske syg–
domme.Det er områder, hvormolekylrerbiologien
hidtil har spillet en begrrenset rolle, men hvor der
i
~jeblikket
publiceres
afg~rende
ny viden til for–
ståelse af sygdommes opståen og til valg af be–
handling. Samtidig illustrerer symposiernes ind–
hold, at områderne - såvel vidensmressigt som
metodemressigt - ligger centralt i klinisk biokemi
også i lyset af, hvorledes klinisk biokemi hidtil har
formået at omstille sig og absorbere ny biologisk
viden som grundlag for sin primrere virksornhed.
Foredragsholderne ved symposierne kommer
fra forskningsinstitutioner og fra klinikken. Det
understreger, at ingen af disse områder endnu er
placeret i noget laboratoriemressigt speciale. Prem–
over vii vi sedisse problemstillinger blive håndte–
ret i en bred kreds af laboratoriemedicinske spe–
cialer. Det er åbenbart, at klinisk biokemi spiller
en central rolle indenfor langt de fleste felter.Sam–
tidig understreger det behovet for, at klinisk bio–
kemi opbygger samarbejdsrelationermed relevante
laboratoriemedicinske områder såsom klinisk ge–
netik,klinisk farmakologi, patologi, klinisk immu–
nologi.De kliniskebers;;ringsfladerer ligesåmang–
foldige som for de områder, hvor klinisk biokemi
hidtil har spillet en rolle.
21
