Bokanmälan
Ansvarig: LeifurFranzson, fax +354 5 25 1472
Blödning ochblodpropp
Recensent: J0RGEN JESPERSEN
KliniskBiokemisk afdeling,EsbjergCentralsyge–
hus
Blödning och blodpropp. Birger Åstedt. Student–
erlitteratur, Lund 1996 (129 sider).
Det kliniske spektrum ved forstyrrelser i den ha:–
mostatiske balance, dvs. samspillet imellem kar–
va:g, trombocytterogblodets koagulations- og fib–
rinolysesystemer, har tyngde i blodpropsygdom–
me. Påden arterielle side er det i sa:rlig grad iska:–
misk hjertesygdom, dvs. det akutte myokardiein–
farkt, og på venesiden dyb venetrombese med ri–
siko for lungeemboli ogudvikling afdet posttrom–
hatiske syndrom.
Det klinisk-biokemiske speciale og laboratori–
et kan spille en rolle både ved diagnostik, behand–
ling og forebyggelse af disse lidelser. Specielt
omkringbehandlingsstrategienogmåling og kon–
troi af risikofaktorer, kan laboratoriet indtage en
meget central rolle. Jeg ta:nker her i sa:rlig grad
på anvendelsen af peroral antikoagulantia, K-vi–
tamin antagonister. Der må forventes en meget
voldsom stigning i antallet af patienter i denne
behandling ved iska:misk hjertesyndrom og kro–
nisknon-reumatisk atrieflirnrenhos individerover
60 år. Denne udvikling vii stille krav tillaborato–
riet med hensyn til medicinsk teknologivurdering
og indf0relse af informationsteknologiske syste–
mer. Analytiskkvalitetsspecifikationer, standardi–
sering og kontroi i relation til specifikationeme er
naturlige delelementer.
Indf~Z~relsen
af INR har
va:ret et skridt på vejen frem til etablering af en
egentlig vidensbaseret medicin og guidelines.
Laboratoriet bliver også udfordret af den stig–
ende viden omkring risikofaktorer og risikoindi–
katorer. Denne disciplin - risikologi - er i sa:rlig
grad kommet voldsomt i va:lten framidten af80-
Klinisk Kemi
i
Norden l, 1998
eme efterhånden som vi har fået tiltagende st0rre
viden vedr0rende de tilgrundliggende årsager til
specieltdet akutte iska:miskehjertesyndromogden
dybe venetrombose. SidenEgeberg i 1965beskrev
den
f~Z~rste
familie med antitrombin-mangel er der
sket enmarkant for0gelse af vor viden omkoagu–
lationsinhibitoremes betydning for udvikling af
den dybe venetrombose.skandinavisk forsknings–
aktivitet, ikke mindst i Malmö og Lund, har haft
afg0rende betydning ved identifikation af protein
C, protein Sog resistens imod aktiveret protein
C.
Molekyla:r biokemiske va:rkt0jer er introduceret
til påvisning af den tilgrundliggende årsag til re–
sistens imod aktiveret proteinC, nemligpunktmu–
tation i koagulationsfaktorV (LeidenVpunktmu–
tation). I uselekteret patientmateriale forekommer
disse defektermeden total incidens omkring35%.
Disse observationer har givet va:sentlig 0get vi–
denompatogenesen, menhar samtidig stillet 0ge–
de krav om viden vedr0rende epidemiologi, an–
la:gsba:rere- etik, strateficeringafpatientemem.m.
Sp0rgsmålet er naturligvis, om vore la:gelige
kolleger i og uden for laboratorieme er kla:dt på
til at håndtere disse nye udfordringer, således at
derbibringes ro snarereend forviiTing omkringden
enkelte patient. Erfaringer viser, at det na:ppe er
tilfa:ldet i dag.
BirgerÅstedt, professor i obstetrikog gyna:ko–
logi ved universitetssygehuset i Lund fra 1979-
1996, har udarbejdet en bog, der s0ger at give en
oversigtog enorientering iområdet "Blödningoch
blodpropp". Sigtet er glirnrende, idet der netop er
stort behov, både i det pra:graduatemen også i det
postgraduate studium, forholdsvist enkelt at kun–
ne erhverve en oversigt over de kliniske aspekter
ved forstyrrelser i koagulation, fibrinolyse ogblod–
plademes funktion. Behandling af patienter med
ha:mostaseforstyrrelser er enmultidisciplina:r op–
gave, og der stilles store krav om god kommuni-
29
