Mange af foredragsholdeme i symposieme var
yngre forskere eller endda forskerstuderende. Det
understreger behovet for, at klinisk biokemi må
have en meget
h~j
forskningsmressig aktivitet for
at kunne vrere en trovrerdig part for klinisk under–
s~gelse
og behandling, som fremover kommer til
hvile på molekylrerbiologisk information. Dette
kan ikke klaresmed en teknisketablering af"gen–
unders~gelser".
Detcentraleerenvidenomdemo–
lekylrerbiologiskemekanismerogen forståelse for
fortolkningen afde resultater, somkommer afofte
meget differentierede
unders~gelser.
Omvendt
understreger det, at yngre forskere med stor inte–
resse
s~ger
mod netop dette felt, hvilket i sig selv
giver klinisk biokemi en unikmulighed for at re–
kruttere fremtidens videnskaheligemedarbejdere.
En forskningsmressig indsats kan ikke stå alene,
menmå kombineres med en forståelse for og vilje
til at
overf~re
de forskningsmressige resultater til
klinikken. Også her har klinisk biokemi en unik
rollemed den erfaring, speciaJet har for netop den
type
vidensoverf~rsel.
Men erdet nu hele virkeligheden?
Med fuld ret
fremf~res,
at viekeligheden på alle
danske laboratoriemedicinskeafdelinger herunder
de klinisk biokemiske er helt anderledes end den,
der er beskrevet ovenfor: Det handler ikke om
forskningsmressige gennembrud indenfor mole–
kylrerbiologi, det handler ikke om at
overf~re
ny
biologisk viden til klinisk anvendelse. Det greJder
såvel storeuniversitetshospitalslaboratorier somde
helt mindste på små sygehuse og ude i primrer–
sektoren. Deterogså fuldstrendig rigtigt.Men som
det tidligere er sagt, er udgangspunktet klinik og
biologi.
Derfor
~n
skedevi vedkongressen at understre–
ge, at klinisk biokemi på en ganske srerlig måde
har formået at udvikle den teknologiske og den
organisatoriskeogde
~vrige
rammegivende viikår
for en effektiv ogkvalitetsbevidst laboratoriemed–
icinskvirksornhed. Nreppenoget andet laboratorie–
medicinskspecialehar så tidligt forstået betydniog–
en afstandardiseringogdokumentation
af
sinviik–
somhed som netop klinisk biokemi. Det vii der
også vrere brug for i fremtiden i endnu
st~rre
om–
fang end tidligere. I udviklingen af det danske
sundhedsvresen er standardiseringog dokumenta-
22
tion et hovedkrav.Det greJder uafhrengig af, hvil–
ken type information det handler om og hvilken
type af virk sornhed, det appliceres på.
Otteworkshops illustrerededet brede spektrum
af anvendelsesorienteret organisatorisk og tekno–
logisk udvikling, hvor klinisk biokemi bidrager i
netop disse år. SamJet demonstrerede denne buket
afworkshops underlaget for virksomhedenklinisk
biokemi.Kliniskbiokemi er gået i front med hen–
syn til decentralisering af laboratoriemedicinsk
virksomhed samtidig med bevarelsen af kvalite–
ten. Det greJder såve! indenfor almenmedicin som
indenfor decentrale intensive enheder.
Klinisk biokemi har formået at anvende infor–
mationsteknologi til såve! kvalitetsdokumentation
som til transformation af data til egentlig patient–
orienteret information.Dettekombineret med den
nye erkendelse af behovet for dokumenteret an–
vendelse af viden i klinikken - såkaldt evidensba–
seret medicin - passer godt til traditionen for
informationsbehandling og dokumentation i kli–
niskbiokemi.Med princippeme for akkreditering
er der sat system i kvalitetsdokumentationen - et
element i den samledekvalitetsdokumentation,det
danske sundhedsvresen er så afhrengig af.
Ressourceme er altid begrrensede - derfor er
kliniskbiokemi srerlig udsat for interesse, fordi det
er relativt enkelt at belyse omkostningsprofileme
ved fagets virksornhed.Det erderfor vigtigt, at fle–
re indenfor faget er gået forrest med hensyn til
dokumentation for relationenmellemomkastning–
er og aktiviteter.
Vejen til viden.
Det er bemrerkelsesvrerdigt, at bidragene såve! in–
denfor demolekylrermedicinske symposier somde
mere organisatorisk og teknisk orienterede work–
shops
f~rst
og fremmest var er prreget af videns–
udvikling og
overf~rsel
af viden til praktisk sund–
hedsvresen. Det understreger, at specialet klinisk
biokemi ikkeer identiskmed en given teknikeller
en given organisationsform. Faget klinisk bioke–
mi er somandreområder afsundhedsvresenet
f~rst
og fremmest et vidensintensivt område. Derfor er
faget også
f~rst
og fremmest afhrengig
af
sinemed–
arbejdere- de humane ressourcer. Med det spek–
trum af medarbejdere faget rummer orofattende
såvel akademiske som tekniske uddannelser og
Klinisk Kemi
i
Norden
J,
1998
