Y2k - år 2000-problemet
PALLEWANG,
Afdeling KKA, OdenseUniversitetshospital
Både de trykte og elektroniskemedier har i denne
tidmeget stof om år 2000-problemet. Der er også
mange gode historier i det. Kendte edb-folk, der
meddeler, at de ikke vii srette sig i en flyvemaskine
hele år 2000. Forudsigelsen om sammenbrud af
elforsyningende f0rsteparuger afdet nye årtusind.
Verdens måske st0rste telefonregning, hvis man
ringer fra 0st mod vest over en tidszone lige over
midnat ved årsskiftet, fordi det stadig er år 1999 i
vestog samtaletiden derfor bliver registreret til99
år osv. osv.
Harhysterieten reel baggrund,ellererdet pisket
frem af de mange konsulentfirmaer, der håber på
en fed fortjeneste fra opskrremte firmaer og
offentlige institutioner?
Ja, problemet er reelt. OartnerGroup Inc., som
har specialiseret sig i rådgivning om infor–
mationsteknologi, anslår udgifteme til at opdatere
eller fomy systerner til 600 milliarder US$ - det
svarer til IBM's samlede indtregter i ni år. Ikke et
eneste USA-baseret firma er for 0jeblikket helt
parat til at klare år 2000, og manglen på
programm0rer er fortvivlende stor over hele klo–
den.
H
vad består problemet i?
Hovedproblemet er, at programm0rer for lrenge
siden blev enige om at beskrive året med to tal -
66 for 1966. Hukommelse var kostbar i de gamle
maskiner, og det sparede plads. Samtidig blev
indtastning af datoer lettere.
Ingen regnede med, at deres programmeJ ville
vare så lrenge, at det ville skabe probierner ved
årtusindskiftet. Med i stedet for at programmere
nye systerner op fra bunden, har senere
programm0rer lagt lag på lag afprogrammej uden
på deres gamle keme.
Et andet problem er, at ikke alle programm0rer
har erkendt, at år 2000 er et skudår. Reglen er som
bekendt, at årstal deleligemed fire er skudår, und–
tagen når de også er delelige med 100. Men år
Klinisk Kemi
i
Nordeli l . 1998
delelige med 400 er skudår, og systemet skal der–
for kende eksistensen af den 29. februar år 2000
og vide, at dette år har 366 dage.
Et tredje problem er, at tallene 99 og 00 i nogle
softwarerutiner har fået tildelt specielle be–
tydninger som f.eks: "Dette må aldrig slettes" el–
ler "Dette er et testprogram", som begrrenser
antailet af anvendelige årstal og kan give
problemer.Andre såkaldte "magiske tal" er9.9.99,
99.99.99, 1.1.1, 1.1.11 etc.
Den sidste type probierner finder man i de
programmer, hvor den interne datoangivelse er
baseret på at addere d0gn eller uger til en
udgangsdato. Det grelder f.eks. mange modtagere
fra Global Positioning Satellites, hvis ugetrellere
10ber fulde den 21. august 1999.
Og for at
g~?~re
det hele perfekt, så falder den l .
januar 2000på en 10rdag, så uforudsete fejl bliver
f0rst opdaget den f0lgende arbejdsdag, som for de
fleste vii vreremandagden 3.januar.Der kan vrere
sketmange ulykker idenmellemliggendeperiode.
H
vad betyder det for klinisk biokemi?
Det
f~?~rste
man
b~?~r unders~?~ge
er, om laboratoriets
host kan klare årtusindskiftet. Kan den ikke det,
kan man gå ud fra, at det imange tilfrelde vii vrere
kostbart at opdatere den, og man kan så bruge år
2000 som en - måske velkommen - anledning til
at skifte sit laboratoriesystem ud.
Nyere pc'ere og Mac'er vii klare overgangen
uden problemer.
Det er straks vanskeligere at finde ud af, hvor–
dan laboratoriets instrumenter vii klare årtu–
sindskiftet. I januar 1998 skrev jeg til 17 leveran–
d0rer af i alt 28 forskellige instrumenter, som er i
brugpåvores afdeling. Jeg spurgte, om instrumen–
teme var blevet unders0gt for år 2000 problemet,
om resultatet af testen, og om 0konomiske konse–
kvenser for afdelingen afeventuelle problemer.Jeg
bad om svar senest ved udgangen af februar. Jeg
25
