ens udvikling af teknologi styrende for laborato–
riets udvikling. Kun sådankan laboratoriemedicin
bevare en identitet somen brobygningmellemden
forskningsm:rssige biologiske udvikling og for–
midlingen og anvendelsen heraf i kliniske under–
s0gelse og behandling. Klinikken forventer fak–
tisk, at klinisk biokemi spiller netop denne rolle
og at klinisk biokemi ikke blot er et produktions–
sted for analysesvar. Samtidig danner de funk–
tionelle faglige grupper basis for forsknings–
enheder, som kan rumme forskerstuderende fra
såvel naturvidenskab sommedicin. Og ved over–
f0rslen af de forskningsm:rssige resultater til kli–
nik via et driftsområde er en teknologivurdering
et uvurderligt redskab til at inddrage hele labora–
toriets personale.
Enmoderne ledelse af et laboratorium har der–
for som ansvar at sikredenklinisk-biologiske akse
i en forskningsbaseret indsats i lyset af den biolo–
giske udvikling, men rettetmodoverf0rslen til kli–
nikken. Pådenorganisatoriske-tekniske side er en
teknologivurdering det redskab, som kan skabe
accept og forståelse for indsatsen hos såvel det
samlede personale i laboratoriet som på det ledel–
ses-og administrative niveaumed ansvar for sund-
24
hedsv:rsenets 0konomi og organisation. Når sam–
tidig denne teknologivurdering er baseret på prin–
cipperne for evidensbaseret medicin som et tr:r–
ningsernne for yngre l:rgerunder uddannelse i fag–
området, bliver klinisk biokemi pludselig et att–
raktivt uddannelsessted også for l:rger fra andre
områder end klinisk biokemi. Kombinationen af
forskningstr:rning, evidensbaseret anvendelse af
laboratoriemedicin og kendskab til principperne
for teknologivurdering som grundlag for udvik–
ling placerer klinisk biokemi som en trov:rrdig
partner i sundhedsv:rsenet.
Detteerenhelt nykultur i kliniskbiokemi. Den
stiller f0rst og fremmest krav til den ansvarlige
ledelse for laboratoriet, som skal sikre denne af–
balancerede kultur som grundlag for laboratoriets
placering i sundhedsv:rsenet. Det er en ledelses–
m:rssige udfordring af dimensioner, men det er
også en ledelsesm:rssig udfordring, som ikke lig–
ger klinisk biokemikere fjernt. Det, som skal und–
gås, er en s:rrlig fork:rrlighed for den ene ellerden
anden af akserne. Så går det galt. Hvis det lykkes,
har klinisk biokemi uanede muligheder i frem–
tidens sundhedsv:rsen.
Klinisk Kemi
i
Norden/, 1998
