med den interesse, der er for forskningsmressig og
udviklingsmressig opkvalificering bpr faget vrere
vel rustet til at placere sig centralt i de kommende
års udvikling indenfor sundhedsvresenet.
Men det krrever vilje. Vilje til at gå forrest med
forandring. Vilje til at gå ad sideveje, sommåske
senerekan vise sig at vrere en hovedvej.Vilje til at
brydebroer bag sig somudtryk for, at denne ve
j
er
tilbagelagt. MedDen 3. DanskeKongres iKlinisk
Biokemi har fagets udpvere sammenmed en bred
kreds af samarbejdsparter fra klinik, forskning og
fra andre laboratoriermarkeret dansk klinisk bio-
kylrermedicin. ludenfor hvert af disse områder er
en overlrege, en senior kemiker, en afdelingslabo–
rant og yngre lreger tilknyttet en faglig funktions–
gruppe. Gruppen har ansvar for de kliniske kon–
takter, for den forskningsmressige opfplgning og
udvikling, for etableringen af nye underspgelses–
metoder og afvikling afgamle, for kvalitetssikring,
for uddannelse og for pkonomi indenfordette felt.
Det vil sigefor den klinisk-biologiske identitet af
funktionsområdet
Der er tilsvarende etableret en rrekke driftsen–
heder, som reprresenterer tekniske-organisatoriske
KLINIK
ORGANISATION
TEKNIK
BIOLOGI
De to akser i klinisk biokemi
kemis centrale placering i udviklingen afdet dans–
ke sundhedsvresen - og en vilje til at vrere med
midt på vejen i de komrnende år.
Hvilken ve
j
at ffJlge i din udvikling?
Hvordan er det nu muligt at virkeliggpre sådaune
visioner for faget i den enkelte afdeling? Det krre–
ver en kulturrendring i laboratorieme. Manmå er–
kende, at uden en specialisering indenfor en rrek–
ke funktionsområder kan intet stprre laboratorium
på faglig forsvarlig vis påstå at beherske de områ–
der, som er npdvendige.
Som eksempel har vi vedOdenseUniversitets–
hospital, Afdeling KKA (klinisk biokemi, klinisk
genetikog klinisk farmakologi) valgt at satse på 7
områder: endokrinologi og metabolisme, hrema–
tologi og infektion, klinisk farmakologi, hremo–
stase, intensivklinisk biokemi, onkologi ogmoJe-
Kliflisk Kemi
i
Norden
J,
1998
akser. Den tekniske udvikling og de organisatori–
ske krav muliggpr ikke en udforrnning af teknik
ogorganisation, som svarer til de faglige funktion–
samråder.Men det erdisse, som skal vrere labora–
toriets profil mod klinikken.
Det giver naturligvis i en omstillingsperiode
probierner med at skabe forståelse blandt perso–
nalet for en sådan struktur. Omvendt giver det en
mulighed for enkontinuerlig faglig udvikling, som
afspejler den kliniske og forskningsmressige ud–
vikling, men på basis af en optimeret teknisk og
organisatoriskanvendelse aflaboratoriets ressour–
cer.
Som overordnet mål har laboratoriet sat sig, at
det erdenkliniske ogden forskningsmressige bio–
logiske udvikling, som skal diktere den organisa–
toriske og tekniske udvikling, som laboratoriet
gennemgår. Ikke omvendt og ej heller er industri-
23
