Projektarbete
·
Ansvarig: Tor-ArneHagve, Oslo, fax +4722 86 70 29
P-Angiotensin II- enmetodesammenligning
Lic.pharm. N.A. Klitgaard og afdelingslaborant
K.
Pedersen,
Afdeling KKA, OdenseUniversitetshospitaL
Indledning.Den
kliniske anvendelse af P-Angio–
ten,sin
II
er ikke afklaret, og analysen anvendes
alene i forskningsmressig sarnmenhreng. Dermar–
kedsf!?lres flere forskellige fabrikater af reagenser
til immunologisk bestemmelse af Angiotensin
II
og freiles for dem alle er, at de er forbundet med
betydeliguspecificitet. BesternmesAngiotensin
II
(ang[1-8])meden specifikmetode, som erudvikJet
afNussberger et al (1,2), viser det sig, at kun 40%
af den immunreaktive Angiotensin
II
udg!?lres af
ang[l-8]. I Nussbergers et al's arbejder demons–
treres dog god korrelation mellem de to kompo–
nenter, således at bestemmelse af den immun–
reaktive Angiotensin
II
muligg!?lr prrediktion af
ang[l-8].
Nussberger et al benytter fastfaseekstraktion
(Dowex eller Bondelut PH) afAngiotensin
II
fra
plasma efterfulgt af enRIA-analyse af ekstraktet
med anvendelse afeget antiserum. Analysering af
pr!?lvemateriale fra 25 normalpersoner gav et refe–
renceinterval på 2.5-17.7 pg/rnl.
Vi har unders!?lgt to kommercielt tilgrengelige
immunologiskemetoder til bestemmelse afAngi–
otensin
II
i plasma fraBtihlmannLaboratoriesAG
og Niebols Institute Diagnostics. F!?!rstnrevnte
metode involverer fastfaseekstraktion med efter–
f!?llgende RIA og opgiver et forventet 95% range
på0-12.7pg/ml ved analysering afplasma fra nor–
malpersoner.
NiehoJs benytter ethanolfreldning til isolering
afAngiotensin
II
med efterf!?llgendeRIA. Forven–
tet 95% range for normalpersoner opgives til 18-
113pg/ml. Daanvende1sen afNichol's reagens har
betydelige !?lkonomiske fordele blev de to sret rea–
genser sammenlignet med anvendelse af freiles
isoleringsmetode.
16
Fremgangsmåde.
Fra 20 normalpersoner i al–
deren 31-59
år
(8 mrend og 12 kvinder) blev der
udtaget 6ml blod stabiliseret med EDTA-Aproti–
nin.
Plasma opbevaredes ved -20oC til analysetids–
punktet. Der blev herefter udf!?lrt dobbeltbe–
stemmelse med hvert af de to reagenssret. Den
freiles isolering afAngiotensin
II
blev udf!?lrt med
fastfaseekstraktion i overenstemmelse med
BUhlmann's anvisninger med anvendelse af lm1
Bondelutkolonner indeholdende 100 mg phenyl–
silica. Afhvert afde to ekstrakter blev der udtaget
500
~
og 400
~
til analysering med hhv Btihl–
mann- og Nicholsreagenser. Producentemes for–
skrift for RIA-analysen blev fulgt n!l)je.
Kommentarer.
Somdet ses af figuren er der god
overensstemmelse mellem de to metoder. En reg–
ressionsanalyse viser, at sammenhrengen mellem
resultateme kan beskrives med ligningen y (Nie–
hoJs)=2.437
+
0.957x (BUhlmann) idet R
2
=0.96.
Sd-intercept =0.603 pg/m1 ogSd-slope =0.049,
hvilket er ensbetydende med systematisk h!l)jere
vrerdier ved analysering med Nichols's reagens
med en rniddeldifferens på 2.05 pg/ml.
Kliniskvii enbias afdenne st!?lrrelsesordenvrere
betydningsl!?ls og de målte koncentrationer er i
overensstemmelse med det niveau, somNussher–
ger et al angiver for normalpersoner.Der er ingen
proportionelle fejl. Man kan således lade de !?lko–
nomiske forhold vrere afg!l)rende for, hvilken me–
tode man vrelger til bestemmelse afAngiotensin
II
i plasma.
Klinisk Kemi
i
Norden l, 1998
