handler om tegnog tankegange. Den kommer bl.a.
ind på sp0rgsmälet om, hvorvidt viden skal vrere
tilgrengelig for alle eller forbeholdt de fä, som har
adgang til skjulte rum i et.hemmelighedsfuldt tärn.
Men romanen drejer sig ogsä om, hvad der over–
hovedet er viden, og hvad der fx . bare er noget, man
tror, man ved (hvilket ikke skal forveksles med,
hvad man ved, at man tror).
Denne nye nordiske database har klart til hensigt
at sarnie viden, sikre sig rimeligt, at der er tale om
viden, og g0re denne viden tilgrengelig for alle.
Og det er jo netop noget af det, der er den store
force i forbindelse med de muligheder, som den
moderne informationsteknologi stiller til rådighed
for os: viden kan blive til freiles viden, scientia
bliver til con-scientia.
Nu drekker ordet eonsdentia jo ikke bare den
viden, man har sammen. Conscientia - eller som
det hedder på det engelsk, der har afl0st latinen som
verdens frellessprog : conscience - betyder ogsä
samvittighed.
Og det er en anden ting, der kan vrere grund til at
frernhreveveddenne begivenhed:ROSAN erudtryk
for en faglig samvittighedsfuldhed på det klinisk–
kemiske område. Databasen omfatter de sjreldne,
dvs. de ualmindelige analyser.Dermed er den ogsä
udtryk for en samvittighedsfuld arbejdsdeling
mellem hospitalslaboratorier og andre fagkyndige.
En samvittighedsfuld arbejdsdeling forudsretter ,
at alle almindeligvis laver det almindelige, men at
man enes om at sarnie det ualmindelige nogle fä
steder.
I en tid, hvor ordet centralisering virker stygt, og
hvor ordet decentralisering tilsyneladende kan
bruges som trumfkortinresten en hvilken som helst
debat, kan der vrere grund til at minde om, at der er
forskel på centralisering og frellesskab .
Og frellesskab om opgavel0sninger er ikke stygt.
Tvrertimod, det er vejen frem på et område, hvor
den faglige viden og kunnen blomstrer så meget, at
ingen kan overkomme alt. Man må specialisere.
Man må sarnie det sjreldent brugte nogle få steder
og bruge det i faellesskab.
Klinisk kemi
i
Norden 3, 1994
I ROSAN er det en faktisk sjreldenhed, ikke en
planlagt sjreldenhed, der definitionsmressigt lregges
til grund for, hvad der står i databasen. Allige–
vel viser princippet, at man kan arbejde sammen,
oven i k0bet på nordisk basis - til gavn for
patienterne og til gavn for den 0konomi, som de
samme patienter er så levende interesseret i, når
man i stedet for at kalde dem patienter bruger en
anden betegnelse, - som enhver af dem ogsä har,
nemlig borgere-eller for at sigedet mere direkte:
skatteydere.
Databasen ROSAN lregger op til en samvittig–
hedsfuld omgang med samfundets og sund–
hedsvresenets begrrensede ressourcer. I registeret
kan man både få oplyst, hvor man kan få udf0rt en
sjrelden analyse, samt - hvad der ressource–
mressigt er lige så vigtigt: at man derfor ikke be–
h0ver at srette den op selv.
Taktil NORDKEM, taktil Det Skandinaviske
Selskab for Klinisk Kemi og taktil arbejdsgruppen
og ikke mindst til dens formand, Ivan Brands!und.
Professor Mogens H0rder, Odense, skrev i en
artikel i Klinisk Kemi i Norden, at NORDKEMs
st0rste ressource er alle de nordiske kollegers
ul0nnede indsats, när de som ledideres virksomhed
på laboratoriet - og i en masse af deres fritid -
deltager i arbejdet.
Disse ord om NORDKEM kan sagtens overf0res
på ROSAN- og tak for det.
Naturligvis er vi her i amtet ikke så lidt stolte
over, at basen har basis på Vejle sygehus. Vi skal
nok tage os af vores del af den tekniske support,
som vi har gjort det til nu. Det har taget sin tid at
komme til k0rendes,- men for en gangs skyld har
det vist ikke vreret edb-folkene, som var sidst
klar...!
Jeg vii slutte med at udtrykke 0nsket om, at
ROSAN må blomstre i
är
ene, som kommer; at der
ikkemå vise sig formange torne, og at den må srette
frugter, der vii blive brugt til andetog mere end til
kl0pulver de klinisk-kemiske laboratorier imellem.
OghermederklrererjegROSANfor-udsprunget!
89
