![]()
29
| 1 | 2005
Klinisk Biokemi i Norden
med at alle de andre vigtige informationer til løs-
ning af kliniske problemstillinger jo heller ikke er
perfekte, invariable målestørrelser.
Akkrediterede kommunikationsproblemer?
Vi finder det problematisk, hvis en standard eller et
akkrediteringsorgan kræver, at man bruger bestem-
te benævnelser og udtryk, som vores rekvirenter
ikke forstår, eller hvis eksakte betydning er svær
at afkode.
Det giver også problemer, hvis der stilles krav
til udformningen af laboratorieskemaer og skærm-
billeder (svarrapporter), som ikke tager hensyn til
rekvirenternes behov for overskuelighed og læse-
lighed.
Endelig kan det også medføre forskellige andre
kommunikationsvanskeligheder, hvis en akkre-
ditering forudsætter et særligt sprogbrug.
Eksempel — Brugen af IUPAC-navne for bioke-
miske analyser
Hvor mange klinikere ved fx hvad disse benævnel-
ser dækker over? Hvor mange klinisk biokemikere
ved det?
• B - Erythrocytter; entitisk vol.
• P- M-komponent; taxon
Mange andre kanoniserede navne er nok forståe-
lige, men er ikke de navne man bruger i daglig
tale eller i notater, hverken på laboratoriet eller i
klinikken, fx:
• P- Creatininium; stofk. (enz.)
• P- Kalium-ion; stofk.
• P-Cholesterol + ester; i HDL, stofk.
• P- Magnesium (II); stofk.
• Lkcs(B)— Eosinophilocytter; antalfr.
Når en travl kliniker lader øjnene løbe ned over
en computerskærm eller over et stykke papir
med laboratorieresultater, skal vedkommende altså
ikke kun forholde sig til talværdierne, men skal
også afkode tekster. Det kan medføre unødvendige
spekulationer og muligheder for misforståelser, hvis
man ikke er vant til laboratoriets ’fagswahili’.
De kliniske biokemikere, som er urokkelige til-
hængere af IUPAC-nomenklaturen, vil indvende, at
det blot er et spørgsmål om at uddanne klinikerne
forsøge at identificere alle usikkerhedskomponen-
terne og foretage en rimelig vurdering.
Akkrediterende myndigheder i Danmark har tolket
kravet sådan, at der skal laves usikkerhedsbudget-
ter for alle analyser, med estimater af kombinerede
standardusikkerheder og dækningsintervaller for
resultaterne.
Vores rekvirenter har aldrig bedt om sådanne
usikkerhedsangivelser. Og de fleste vil næppe heller
forstå hvad meningen er, endsige hvad angivelserne
skulle kunne bruges til i det daglige kliniske arbejde.
Hvad betyder det for tolkningen af analyseresultatet
når laboratoriet angiver en kombineret måleusik-
kerhed, der fx har inkluderet et estimat af standard-
usikkerheden på angivelsen af en kalibrators værdi?
Denne kan udgøre et ganske betydeligt bidrag til en
kombineret usikkerhed. Hvis klinikeren skal fortolke
en ændring af P-Thyroxin fra en måned tidligere
og til i dag, så kan hun (i bedste fald) sammenholde
ændringen med den kombinerede måleusikkerhed
– men er denne relevant? Er der skiftet kalibrator
i perioden?
Det blev på et tidspunkt også krævet, at der
skulle inkluderes estimater af usikkerheder på præ-
analytiske komponenter i usikkerhedsbudgetterne,
herunder udtryk for intraindividuelle (biologiske)
variationer. Og så bliver det helt meningsløst.
Udover at sådanne estimater oftest er baseret på
studier af få (raske) individer, er det som regel umu-
ligt at finde ud af hvilke andre usikkerhedsbidrag,
der er indlejrede i tallene. Estimatet af den kombi-
nerede måleusikkerhed bliver dermed forplumret af
talstørrelser, der videnskabeligt set er behæftet med
stor unøjagtighed, og kan — også i den (sjældne)
situation, hvor en rekvirent faktisk forstår hvad
disse metrologiske eksercitser går ud på — blive
mere vildledende end vejledende.
Det, der er meningsfyldt for laboratoriet — og
som klinikerne lige akkurat kan forholde sig til — er
estimater af dag-til-dag variationen på måleresul-
tater, defineret under passende omstændigheder. Og
ikke yderligere.
Alle klinikere ved udmærket godt, at målinger af
biokemiske variable giver resultater der svinger op
og ned på grund af en lang række omstændigheder,
som ikke har noget at gøre med den kliniske prob-
lemstilling. Og de fleste (især de erfarne) klinikere
kan alligevel finde ud af at fortolke resultaterne på
en rationel måde, hvilket givetvis hænger sammen
(Fortsætter side 30)
