Klinisk Biokemi i Norden Nr 3, vol. 29, 2017 - page 4

4 | 
Klinisk Biokemi i Norden · 3 2017
Klinisk Biokemi – et ligegyldigt speciale?
Linda Hilsted
Vores speciale har den selvforstå-
else, at vi spiller en meget stor rolle
i ”det gode patientforløb”. Vores
ydelser indgår i næste alle patient-
forløb, og korte svartider, god ana-
lysekvalitet og entydig svarrap-
portering er emner, vi beskæftiger
os meget med. Klinikerne stiller
stadig stigende krav til vores effektivitet og adminis-
tratorerne stiller stigende krav om besparelser. I dette
krydspres er det vedvarende vigtigt, at vi bevidstgør,
ikke bare os selv, men også omverdenen om, hvor
afgørende vores ydelser er. Her er et eksempel fra
det virkelige liv, en
”in vivo”
undersøgelse af vores
speciales betydning:
I Danmark er vi i gang med at indføre en ny
elektronisk patientjournal ”Sundhedsplatformen”
(SP) baseret på et system leveret af det amerikanske
firma EPIC. Systemet indføres i 2 regioner, Region
Hovedstaden og Region Sjælland, der omfatter lidt
under halvdelen at Danmarks indbyggere. Drifts-
starten begyndte i Region Hovedstaden maj 2016 og
sluttes ved udgangen af 2017, når også Region Sjæl-
land er kommet i drift med systemet. Hospitalernes
SP-brugere gennemgik inden driftsstart en oplæring
i brug af SP, med meget lidt fokus på rekvirering af
laboratorieanalyser og svarsøgning i Klinisk Biokemi.
Omtalen af SP i landets dagspresse har gennem et
stykke tid nu været domineret af de mange proble-
mer, det forårsager, når der indføres et IT- system, der
kræver at omfattende og eksakt kodning skal udføres
af den i hospitalsvæsenet mest sparsomme persona-
leresurse, (special)lægerne. Artikler om manglende
overholdelse af tider for ”kræftpakkeforløb” og
manglende aktivitet op mod milliardklassen har fyldt
i den seneste periode, især angives det, at oprethol-
delsen af den ambulante aktivitet volder problemer.
I Klinisk Biokemi er det andre problemer, der domi-
nerer, problemer som belaster os og klinikerne og
dermed også patienterne.
Systemet, der anvendes i flere lande, blev valgt
som en milliardinvestering med udsigt til at høste
såkaldte gevinstrealiseringer på en række områder,
bl.a. fordi systemet baseres på/kræver strukturerede
data. Nem tilgang til tidstro, strukturerede data via
én platform er enhver behandlers, forskers, leders (og
økonoms) drøm. Standardisering og harmonisering
i de 2 regioner var derfor vigtige målsætninger. Sys-
temet, der skulle erstatte 30 forældede IT-systemer i
de 2 regioner, blev valgt uden de tilhørende moduler
til de laboratorie- og billeddiagnostiske specialer,
og til Klinisk Biokemi skulle de 2 veletablerede IT-
laboratoriesystemer, der anvendes på Sjælland, Labka
og BBC, integreres til SP. En stor dansk organisation
blev opbygget til sammen med den amerikanske leve-
randør at sikre, at systemet blev tilpasset og brugbart.
Flere personalegrupper fra især de kliniske specialer
var inddragede i at træffe beslutninger om tilpas-
ninger til det danske sundhedsvæsen, men det var
tydeligt, at især laboratoriespecialerne var prioriteret
lavt i vigtighedshierarkiet i denne fase. Først sent i
forløbet op til driftsstart for det første hospital kom
der fokus på en del af de issues, der siden har vist sig
at give vedvarende problemer.
Hvordan gik det så? Listen over fejl og mangler i
den første periode var som forventeligt lang, men især
integrationen til Labka fyldte overordentligt meget.
Problemer med prøvetagningsrunder og printere der
var sat forkert op i SP; manglende udprint af prøve-
tagningsblanketter; rekvisitioner, der enten fejlede i
SP eller fejlede i Labka; rekvisitioner der blev split-
tet op i mange (rekorden er vist 80!) rekvisitioner
til samme prøvetagning; analyser der ikke kunne
findes i SP; analyse”pakker” der var sat forkert op
i SP/ikke dækkede det klinisk behov – etc. etc. etc.
Problemer, hvoraf mange endnu ikke er løst. Således
er rekvisitionen for mange (op til 10 %) af patien-
terne i Rigshospitalets prøvetagningsambulatorium
ikke at finde i Labka, som vi jo fortsat skal anvende.
Vores personale prøver i disse situationer at få lavet
en rekvisition ved kontakt til de(n) afdeling patienten
hører til, så der kan tages de relevante prøver - hvis
ikke patienten er gået i frustration, inden det lyk-
kes. Klinikere, der kæmper for at finde og rekvirere
de rigtige og relevante blodprøver, men har svært
ved at danne sig overblik over de allerede bestilte
1,2,3 5,6,7,8,9,10,11,12,13,14,...44
Powered by FlippingBook