30 |
Klinisk Biokemi i Norden · 1 2017
For meget af det gode: spædbørn forgiftede af
D-vitamintilskud
Pia Bükmann Larsen
1
, Fie Juhl Vojdemann
2
1
Klinisk Biokemisk Afdeling, Slagelse Sygehus
2
Klinisk Biokemisk Afdeling, Bispebjerg-Frederiksberg Hospital
Vi kan som læger på de klinisk biokemiske afde-
linger få skudt i skoene, at vi gemmer os væk med
vores analyser og forskning. En alvorlig sag fra i
sommer viser imidlertid, at vi kan spille en cen-
tral rolle ved håndtering af potentielle medicinske
katastrofer. I sommeren 2016 blev der i Danmark
konstateret flere tilfælde af D-vitaminforgiftning
hos børn i alderen 0-2 år pga. utilsigtet overdose-
ring af D-vitamintilskud. Vi beskriver her, hvor-
dan vi i Østdanmark (Region Hovedstaden og
Sjælland) håndterede sagen.
Kort om sagens forløb
Fredag den 22. juli alarmerede Sundhedsstyrelsen
(SST) og Styrelsen for Patientsikkerhed om, at virk-
somheden Inno Pharma, der producerer en række
kosttilskud på økologisk basis, havde solgt D3-vita-
mindråber med 75 gange højere koncentration af
D-vitamin end deklareret (1, 2). Det blev opdaget på
baggrund af en svær forgiftning påvist hos et barn
indlagt på børneafdelingen på Odense Universitets-
hospital. D3-vitamindråbeproduktet (Figur 1) var
blevet solgt i detailhandlen og over internettet i et
omfang af ca. 300 flasker i alt, over en periode på
fire måneder. SST udsendte den 25. juli en skrivelse
via regionernes akutte medicinske koordinations-
centre (AMK) til hospitalerne i Danmark. Den fore-
skrev, at børn, der var blevet givet de pågældende
D-vitamindråber, skulle have taget blodprøver til
måling af ioniseret calcium og D-vitamin. Beskeden
formidlede AMK dog ikke til de biokemiske afdelin-
ger, som hørte om sagen via patienter og praktise-
rende læger. Nye guidelines fra SST blev udsendt d. 27.
juli, hvor en repræsentant fra klinisk biokemi havde
været inddraget ved udarbejdelsen (3). Guidelines
blev forsøgt udbredt via Dansk Selskab for Klinisk
Biokemi (DSKB) og lokalt regionalt, men grundet
sommerferie skete det med nogle dages forsinkelse.
Hvordan løste vi udfordringen på de klinisk bio-
kemiske afdelinger?
På de klinisk biokemiske afdelinger var vi involve-
rede både i diagnostikken og dermed afklaringen af
problemets omfang, og i opfølgningen af de forgiftede
børn. Prøvetagning på små børn er udfordrende, og vi
vidste ikke hvor mange patienter, vi kunne forvente i
de enkelte ambulatorier. For at opnå et tilstrækkeligt
blodvolumen til analyserne, måtte bioanalytikerne
ty til kapillærblodprøve i hælen på nogle af de helt
små børn. Kapillærblodprøverne er ’åbne’ prøver,
Figur 1:
Inno Pharmas
D-dråbeprodukt.
