Klinisk Biokemi i Norden · 3 2013
| 21
internettet er der langt flere på vej. Den relative værdi
at disse assays er fortsat uvis. En videre udforskning af
de forskellige molekylære former og deres genkendelse
i immuno-assays er nødvending for at sikre valide og
sammenlignelige resultater.
Trekløverpeptidernes forekomst og betydning
Hvis man vil se mere generelt på trekløverpeptiderne,
hvad ved vi så om forekomsten af peptiderne i blod
og sekreter? Vi har med vore assays målt og påvist
trekløverpeptider i en lang række forskellige biolo-
giske væsker, herunder urin, spyt, mave-, og tarmsaft,
og resultaterne er nu publiceret samlet i (1) (figur 2).
Det er selvsagt, på baggrund af de ovenfor beskrevne
metodologiske vanskeligheder, svært at udtale sig om
absolutte koncentrationsværdier. Det synes dog sikkert
at konkludere, at peptiderne er til stede i store mæng-
der i de fleste sekreter samt i langt lavere koncentra-
tioner i blod. Det er endvidere tydeligt, både vurderet
på egne og andres målinger, at der er en meget stor
inter-individual variation.
Som nævnt indledningsvis er der en ændret fore-
komst af peptiderne ved en lang række forskellige
cancersygdomme og inflammatoriske tilstande, og
der eksisterer en lang række studier, der beskriver
koncentrationer i specielt serum ved disse tilstande.
Størst interesse har der været for bryst-, lunge og
ventrikel-cancer. Et overblik kan også her findes i (1)
(figur 3). Fælles for de fleste fund er, at de absolutte
koncentrationsforskelle mellem kontroller og cases
er beskedne, og dette, sammenholdt med den store
inter-individuelle variation, er nok forklaringen på,
at peptiderne endnu ikke har fundet en plads som
biomarkører ved disse tilstande.
Konklusion
Vores arbejde med trekløverpeptiderne har primært
omhandlet human reproduktion. Igennem det arbejde
har vi bidraget til den samlede viden om trekløverpep-
tidernes forekomst og betydning, men lige så vigtigt er
det fokus, vi forhåbentligt har været med til at sætte på
Forfatteren har gennemført sin ph.d.-uddan-
nelse som en del af et kombineret ph.d.-hoved-
uddannelsesforløb i specialet klinisk biokemi
under forskeruddannelsesprogrammet LabMed
på Klinisk Biokemisk Afdeling ved Aarhus
Universitetshospital med professor Ebba Nexø
som hovedvejleder.
Foto: Henrik Alfthan.
