Klinisk Biokemi i Norden Nr 3, vol. 23, 2011 - page 10

10
| 3 | 2011
Klinisk Biokemi i Norden
PSA-baseret screening for prostatacancer
Peter Iversen
Urologisk Afdeling D, Rigshospitalet, Københavns Universitet
Antallet af nye tilfælde af prosta-
tacancer (PCa) passerede i 2003
antallet af nydiagnosticerede til-
fælde af lungecancer, og PCa er
nu suverænt den mest almindelige
kræftsygdom også blandt danske
mænd – ganske som det i flere
år har været tilfældet i USA og
flere vesteuropæiske lande. I Danmark er stigningen
i nydiagnosticerede tilfælde af PCa meget stejl. Sidste
officielle incidenstal er fra 2008 hvor der blev diag-
nosticeret 3991 nye tilfælde af PCa. Dette svarer til
en aldersstandardiseret incidensrate på 147/100.000
sammenlignet med en tilsvarende rate på 91/100.000
i 2000 - en stigning på 62 % på kun 8 år. PCa udgør nu
22 %
af samtlige cancere hos mænd. Da flertallet af de
nydiagnosticerede tilfælde af PCa er i tidlige stadier og
med god prognose, er prævalensen af canceren hastigt
stigende, og ved udgangen af 2009 havde 20.130 danske
mænd diagnosen PCa – en tredobling på 10 år (1,2).
Langt den største del af den dramatiske stigning
i både incidens og prævalens kan tvangfrit forklares
af tidlig diagnostik af PCa ved en stærkt øget brug af
prostataspecifikt antigen (PSA). Tal fra Københavns
Praktiserende Lægers Laboratorium har tidligere
vist en tidobling af antallet af PSA-analyser over en
10-
årig periode.
PCa fylder meget mere end tidligere i vores sund-
hedsvæsen. Sundhedsstyrelsens statistikker viser en
markant stigning i antallet af ambulante besøg i urolo-
giske afdelinger pga. diagnosen PCa, fra 38.621 i 2005
til 62.992 i 2007. En stigning på 63 % på kun 2 år, og
næsten 4 gange så mange besøg som i 2000.
Parallelt er der sket en eksplosiv stigning i antallet
af kurativt intenderede behandlinger for tidlig PCa.
I 2010 har skønsmæssigt 1000 patienter fået udført
radikal prostatektomi, enten som et åbent eller et lapa-
roskopisk robot-assisteret indgreb. Yderligere strålebe-
handles stadig flere patienter med lokaliseret og lokal
avanceret PCa (3).
Stigning i incidens og prævalens samt øget behand-
lingsaktivitet er i skarp kontrast til mortaliteten som
i Danmark (DK) igennem mange år har ligget sta-
bilt med en aldersstandardiseret mortalitetsrate på
50-52/100.000
mænd, svarende til 1216 døde i 2009
(2).
Screening for prostatacancer – hvorfor?
Af ovenstående fremgår at en vis form for usystematisk
PSA-baseret screening for PCa allerede foregår. Denne
udvikling har vel i virkeligheden været forventelig.
Efter introduktion i 90’erne af radikal prostatektomi
og ekstern strålebehandling som kurativt intenderede
behandlinger, forstærkedes motivation og interesse
markant for at diagnosticere PCa i kurabelt stadie. I
en logisk forlængelse heraf intensiveredes diskussionen
om hvorvidt egentlig populationsbaseret screening for
PCa ved brug af regelmæssig PSA-måling ville kunne
reducere mortaliteten af sygdommen.
PCa, der diagnosticeres på baggrund af symptomer
eller kliniske fund, fx rektal-eksploration, er oftest
avanceret og ikke tilgængelig for kurativ terapi. Ratio-
nalet for screening er at detektere canceren mens den
stadig er lokaliseret og dermed principielt tilgængelig
for kurativ terapi:
Rationale for prostatacancer-screening
Præmisser:
1:
Primær prævention ikke mulig
2:
Avanceret PCa er ikke kurabel
3:
Tidlig lokaliseret PCa er kurabel
4:
Tidlig diagnostik baseret på PSA-måling er mulig
Hypotese:
Kombination af screening og kurativ terapi vil
reducere PCa-mortaliteten.
En forudsætning for at screening har effekt er at syg-
dommen gennemløber en fase hvor tidlig diagnostik
er mulig samtidig med at sygdommen i denne fase er
kurabel. PCa opfylder dette kriterium. Longitudinelle
1,2,3,4,5,6,7,8,9 11,12,13,14,15,16,17,18,19,20,...56
Powered by FlippingBook