Next slide- please!
PALLEWANG
Klinisk-kemisk, Odense Sygehus, DK-5000OdenseC
Hvad er formålet med at vise slides?
J.C.Skov,Na-K-ATP-asensopdager, sagdeengang,
at hvis man skalhere studenter noget til en fore–
lresning, skalmansigedet
h~jt,
skrivedet på tavlen
og sige det
h~jt
en gang til.
Slideshar samme
underst~ttende
funktion somat
skrive på tavlen.
For 25-30 år siden var vore slides ret enkle: Vi
tegnede kurver og bogstaver med tusch på hvidt
papir og fotograterede dem. Når det skulle vrere
meget fint, kunne man få blå baggrund, men det
kostede ekstra. Man blev aldrig fristet til at
g~re
demsrerligtkomplicerede, fordetvaretstortarbejde
at lavedem. Og det skulle nokpasse, at man endte
med at tvrere tuschen ud over hele billedet, hvis
man tegnede for mange streger.
På nutidens kongresser- den nyligt overstående
Nordiske
udg~r
ingen undtagelse - overvreldes
man af farvestrålende, omhyggeligt konstruerede
slides produceret på pc med et af de mange
tegneprograrnrner.
Sp~rgsmålet
er, omdisseslides
opfylder det egentlige formål - at
underst~tte
foredragetspointer-bedreendvoreprimitiveslides.
Det tror jeg egentligt ikke.
Nogle få foredragsholdere forstår med stor
eleganceogbehersketbrugafpc'ensmulighederat
producere fremragende, instruktive slides.Men de
fleste tager omhyggeligt sigte og skyder sig selv i
foden.
Farveladeslides.
Pc'en
g~r
det muligt at anvende et vreld af farver i
tekst, kurver og
s~jlediagrammer.
Det kan
f~re
til
mange ulykker.
En dansk gastroenterolog blev inviteret til at
holde et oversigtsforedrag ved en international
kongres. Han gjorde sig klart, at han i foredraget
ville omtale ni forskellige, men dog beslregtede,
aspekterafsitemne.Hans
f~rste
slidebestodderfor
afni overskrifter tildelt hver sin farve.Nårhan i sit
foredrag nåede frem til et nyt emne, skiftede hans
slides farve.
Klinisk Kemi
i
Norden 3, 1996
Resultatetvar, atdet
tilh~rerne f~rst
og frernrnest
huskede fra hans foredrag, var hans indviklede
farvestyringssystem.
Enandenklassisk
br~lerer
at
bruger~de
bogstaver
til at fremhreve vigtige pointer i teksten, eller at
tegne den vigtigste kurve med
r~dt.
8-9% af alle
mrend er
r~d-gr~n-
farveblinde, så de ser simpelt–
hen ikke ens vresentligste resultat. Og detmedlem
afNobelkomiteen, der sidder i salen og overvejer,
omdu skal have enbillet til Stockholm, kanmeget
vel h!<')re til blandt de 8-9%.
M!ilrke baggrunde f!<')rer til let depression hos
mange tilh!<')rere. Og lyset i salen må drempes så
somnolensen også
~ges.
Farver, der fader oven i hinanden, f.eks. blåt
foroven og
r~dt
forneden med alle mellemtoner
undervejs, kan give nogle restetisk ubehagelige
oplevelser og fjerner opmrerksomheden fra bud–
skabet Og det er helt
un~dvendigt.
Non-Data ink
En anden ulempe ved tegneprograrnrnerne er det
utal afmulighederfordataprresentation somdehar.
93
