Gennem sin egen skoling og de muligheder
Keiding fik som universitetstilknyttet fra f!?lrste
frerd, udnyttedehandemulighederstillingen indebar
for at fremme kliniskbiologisk forskning. Gennem
sine f!?lrste år i Århus lykkedes det Keiding i tret
sarnarbejde med andre forskere og klinikere at
etablere og anvende enmodel, der muliggjorde en
dokumentation for alkalisk fasfatases biokerrti og
fysiologi .Deter stadigRudKeidingspublikationer
fraomkring 1960,derhenvises til, når tarm-, lever–
og knoglefraktion af alkaliske fosfataser omtales.
Med basis i afdelingen skabte Keiding hurtigt et
levende videnskaheligt rrtilj!?l som tiltrak yngre
lreger fra alle kliniske discipliner. I perioden fra
1965-90udgik 17medicinskedoktordisputatserog
et meget stort antal originalpublikationer fra
afdelingen. Men Keiding synliggjorde samtidig
forskningen som grundlag for udviklingen affaget
klinisk biokerrti. Det var de forskningsmressige
principperogkravomdokumentation,somdannede
grundlag for den faglige udvikling. Dette var
utvivlsomt baggrunden for, atKeiding tidligt s!?lgte
atplacere srerlige forskningsaktiviteter i relation til
centrallaboratoriet Der blev oprettet en enhed for
medf!?ldte sygdommes biokemi, som hvilede på
avanceret analyseteknik - massespektometri og
seneremolekylrer genetik.Ud afdisse forsknings–
enheder skabtes senere kliniske Jaboratorie–
funktioner, som stadig er en del af det klinisk
biokemiske område ved Aarhus Universitet og
UniversitetshospitaL
Det var denne srerlige udformning af klinisk
biokemi - en hovedakse forankret i klinik og bio–
logi og baseret på situationsbestemt anvendelse af
teknologi, informationsteknologi og organisato–
risk tilpasning, som Keiding også har haft som
grundlag for sine opgavel!?lsninger i national og
international sammenhreng. Det er f!?lrst og frem–
mest i nordisk sammenhreng, at Keiding påtog sig
tillidshverv,menshan
i
international sammenhreng
i h!?ljere grad valgte at stå som medspiller for
tidligere ansatte og kolleger, der blev placeret i
internationaleorganisationer.DerimodharKeiding
i nordisk samrnenhreng udf!?lrt en vedvarende og
h!?ljt respekteret indsats.DaDenNordiske Enzym–
korrute - SCE - blev dannet, var det Keidings
fortjeneste, at det skete på basis af en opgave-
98
afgrresning, der f!?lrte til praktisk anvendelige
resultater. Dette har vreret grundlaget for, at Den
NordiskeEnzymkorrtitesarbejderharhaftafg!?lrende
indflydelse på hele det internatianale standardi–
seringsarbejde indenfor enzymområdet. En
tilsvarende fremgangsmåde anvendte Keiding, da
han som formand f!?lrst for arbejdsgruppenogsenere
for styret iNORDKEM, skulleformulerearbejdsop–
gaver og metoder for denne nordiske sam–
arbejdsorganisation. NORDKBM blev ved sin
dannelse markeret ved en hårfin balance mellem
kravet om opgavel!?lsninger, der tog hensyn til
organisation og !?lkonomi, men var baseret på fag–
hghed og kvalitet. Typisk for Keiding var han i
dissetillidshverv igangsretteren,denderudformede
rammerne og principperne og l!?lb virksomheden
igang -derefter trakhan sig tilbagemen fulgtemed
stor opmrerksom virksomheden.
Rud Keiding har en srerlig opfattelse af ud–
dannelse. Den kan nok bedst beskrives som den
individuelle lrering. Hos Keiding handler det ikke
om pensumbeskrivelser. Derimod om kritisk ana–
lyse og vidensbaseret vurdering som det generelle
indlreringsprincip. Den undervisningsmetode
anvendte Keiding overfor såvel medicinske stu–
denter som yngre forskere. Han elsker - og er
mester-i pingpong spil iendiskussion.Han g!?lrdet
både nrensomt og skarpt - men man glemmer det
aldrig. AtKeidingopfandtden problemorienterede
undervisning !renge f!?!rdet var etbegreb, vidnerde
udsagn som praktiserende lreger såvel som
universitetsansatte lreger kommer med som er–
indring om deres studie- og uddannelsestid ved
AarhusUniversitet: "KanduhuskeKeidingshistorie
om patientenmed - ?".
Personen Rud Keiding? - jo, det er den pibe–
rygende Keiding med et - nresten professionelt -
engagement i maleri og kunsthistorie. Det er også
Rud Keiding, som ved receptioner og selskaber
lregger ud med at spilie fodbold eller Judo med
vrerternes b!?lrn istedet for at sikrenreste års budget
ved underhåndsforhandlinger. Senere, nårb!?lrnene
er lagt i seng, eller er gået i byen, er Keiding den
vidende, Jet ironiske, opmrerksomme, venligegrest
og debatt!?lr. Man har det godt, når man har vreret
sammenmed Rud.
Mogens HrjJrder
Klinisk Kemi
i
Norden 3, 1996
