18 |
Klinisk Biokemi i Norden · 1 2020
Figur fra bogen.
Boganmeldelse:
”Klinisk biokjemi og fysiologi”
Linda Hilsted
”Klinisk biokjemi og fysiologi”, Tor-
Arne Hagve og Jens Petter Berg
(Eds.), Gyldendal, Norsk Forlag
2019 er 6. udgave af lærebogen
der første gang blev udgivet i 1972,
med Lorentz Eldjarn og Ivar Følling
som redaktører. Bogen er skrevet
til medicinstuderende til brug i
fagene klinisk biokemi og fysiologi. Bogen er på i alt
464 sider og indeholder 32 kapitler med i alt 46 norske
forfattere, både klinisk biokemikere, fysiologer og kli-
nikere. De første 2 kapitler omhandler klassisk Klinisk
Biokemi, med præanalytiske forhold og tolkning af
laboratoriedata, mens de resterende kapitler gennem-
går organsystemerne og tilhørende større sygdomme.
Bogen integrerer de 2 specialer Klinisk biokemi og
Medicinsk(Klinisk) Fysiologi meget tæt, og det er en
force for bogen, ikke kun for de medicinstuderende,
men også for læger i klinikken og for kemikere og
læger i vores eget speciale. Vi har allesammen områ-
der, vi ikke beskæftiger os med i dagligdagen i vores
speciale, og jeg har haft stor nytte af at læse om nogle
af disse. På de områder, hvor jeg ved noget i forvejen,
er jeg imponeret over, hvordan ny viden er integreret.
Og som underviser i fysiologi på medicinstudiet har
jeg ligeledes nydt at læse den gode formidling i fysiolo-
giafsnittene. Bogen er generelt meget pædagogisk, med
gode figurer og tabeller og rigtig gode kasuistikker.
Det er forskelligt, hvor meget vægt, der er lagt på de
diagnostiske metoder (undersøgelser), og opbygningen
af kapitlerne varierer i det hele taget ret meget. Der har
tydeligvis ikke været krav om anvendelse af en fast
skabelon i kapitlerne. Hvorvidt det er en styrke eller
svaghed ved bogen er nok et temperamentsspørgsmål.
Selv kan jeg egentlig godt lide, at man fornemmer for-
fatternes individualitet.
Som dansk læser kan man ikke undgå at fundere
over forskellighederne mellem de 2 lande, og hvad vi
hver især lægger vægt på. Nogle eksempler: I Dan-
mark skal prøverørene mærkes
inden
prøvetagningen.
Under prøvetagningen fastholder mange danske labo-
ratorier ikke længere den i lærebogen angivne glasræk-
kefølge. Vi anvender generelt mere plasma end serum
som prøvemateriale. En analyse som Senkningsreaks-
jonen (Nationalt kortnavn i DK: Sedimentationsreak-
tion; B) har mange danske kolleger bekæmpet i en
årrække, og brugen er i Danmark efterhånden meget
begrænset. Og så er der jo nomenklaturen og brug af
NPU-systemet, hvor landene også er forskellige. Men
det er mindre ting i forhold til den fælles viden og til-
gang, vi deler i specialet på tværs af landene.
Tilbage til det væsentlige: Bogen kan, som det frem-
går, anbefales! Ingen lærebog kan rumme det hele,
men denne er et vældig godt supplement til de øvrige
lærebøger, vi anvender i de nordiske lande.
Fagområdetkliniskbiokjemiog fysiologibefinner seg igrenselandetmellombasalmedisin
ogkliniske fag.Faget skalmedutgangspunkt ibasalekunnskaperbidra til åbelyse
sykdomsbilderog sykdomsmekanismer,oghar i taktmedden teknologiskeutviklingen
fått en stadigmer sentral rolle idiagnostikkogbehandling.
Denne6. revidertebokutgaven inneholder33utvalgtekapitler som er skrevet av sentrale
spesialister,med representanter fra alleuniversitetene somutdannermedisinere iNorge.
Den er rikt illustrert,og i tillegg tilden løpende teksten,presenteres en rekkekasuistikker
medkommentarer fra forfatterne.
Boken er førstog fremst skrevet formedisinstudenter,menkanogså egne seg for leger
somønsker åoppdatere sinekunnskaper innendetteviktigemedisinske fagområdet.Den
vilogsåværenyttig forbioingeniørerog andrehelsefagligeprofesjoner.
Tor-ArneHagve
(f.1953) erprofessor emerituspå Institutt forkliniskmedisin,
CampusAhus,Universitetet iOslo.Han erogså tilknyttetAvdeling for tverrfaglig
laboratoriemedisinogmedisinskbiokjemi,Akershusuniversitetssykehus.
JensPetterBerg
(f.1960) erprofessorogoverlege imedisinskbiokjemived Institutt
forkliniskmedisin,Universitetet iOsloogAvdeling formedisinskbiokjemi,Oslo
universitetssykehus.
Begge redaktøreneharomfattende erfaringbåde frapublikasjonsvirksomhetog
undervisning.
Hagve
|
Berg (red.)
6.utgave
Tor-ArneHagve
JensPetterBerg (red.)
Kliniskbiokjemiog fysiologi_OMSLAG.indd AllPages
27.06.2019 15:09:25
Diagnostikk av leversykdommer
321
Urobilinogen kan påvises i frisklatt urin. Når uri-
nen blir stående mer e n en times tid, kan urobilino-
gen oksideres til urobilin, som gir negativ urobilino-
genreaksjon. Utskillelsen av urobilinogen i urinen er
en sensitiv indikator på levercelleskade, fordi det ikke
er noen reservekapasitet for reekskresjon av det uro-
bilinogenet som kommer fra tarmen med v. portae.
Normalt finnes det litt urobilinogen i urinen. Økt uro-
bilinogen i urin opptrer iblant ved akutt leversykdom,
før andre leverfunksjonsprøver gir utslag. Ved kom-
plett gallestase mangler urobilinogen i urinen, etter-
som utskillelsen av bilirubin til tarmen da opphører.
Ved sykdomsmaksimum i forløpet av en hepatitt syn-
ker utskillelsen av urobilinogen i urinen, også på
grunnav gallestase. Enkeltehevder at når det foreligger
gallestase, kan intermitterende urobilinogenuri tyde
på konkrement,mensmangel påurobilinogen i urinen
i mer enn en uke kan tyde på tumorobstruksjon.
Ved hemolytisk ikterus utskilles mer bilirubin enn
normalt til tarmen. Dermed øker også den reabsor-
berte mengden av urobilinogen. Leveren har liten
reservekapasitet for reekskresjon av urobilinogen til
tarmen, og store mengder urobilinogen blir utskilt i
Nyre
Lever
Hb
Bil.
Tarm
Bil.albumin-bundet
(ikke konj.)
Milt
RES
Konj.
bil.
1
2
3
4
5
6
7
Bilirubin – Urobilinogen
– Urobilin – Sterkobilin
Figur 22.1
Bilirubinmetabolismen. (1) Hemoglobin ned-
brytes til fritt (ukonjugert) bilirubin i retikuloendoteliale
celler (milt). (2) Dette fraktes bundet til albuminmed blo-
det til leveren, der det (3) blir konjugert med glukuronsy-
re. Det konjugerte bilirubin er vannløselig og utskilles nor-
