Klinisk Biokemi i Norden Nr 4, vol. 22, 2010 - page 20

20
| 4 | 2010
Klinisk Biokemi i Norden
min B12-mangel og dermed en holoTC koncentration
vel under 65 pmol/L. I forskningssammenhæng er
begrænsningen ikke tilfredsstillende, og det har ført
til udvikling af C-CobaSorb testen. Testen kan lade
sig gøre, fordi der normalt stort set ikke findes cyano-
cobalamin i blodet, og fordi cyanocobalamin optages
uden at blive omdannet. Ved at måle indholdet af cya-
nocobalamin i stedet for holoTC kan optagelse derfor
påvises også hos patienter med en baseline holoTC
over 65 pmol/L (8). C-CobaSorb er en tidskrævende
og besværlig analyse, der ikke anvendes i rutinen, men
CobaSorb testen udføres i dag som rutineanalyse på
klinisk biokemisk afdeling, Århus Universitetshospi-
tal, Århus Sygehus. De praktiske forhold vedrørende
undersøgelsen står beskrevet i afdelingens elektroniske
analysefortegnelse under Pt-Cobalamin absorption.
Mangel på transcobalamin og holoTC, en sjælden
sygdom
Det tredje område, hvor måling af holoTC og navnlig
total TC (9) er et klart fremskridt, er ved diagnose af
medfødt transcobalaminmangel (10). Det er en sjæl-
den sygdom, hvor patienterne typisk har et normalt
niveau af total-cobalamin. Nok engang de store tals
magi. Total-cobalamin ændres ikke markant, fordi
tilskuddet fra holoTC bortfalder. Det er vigtigt at få
stillet diagnosen tidligt, fordi udskydelse af behand-
ling med store doser cobalamin kan medføre varige
neurologiske skader hos barnet. Klinisk biokemisk
afdeling, Århus Sygehus udfører både analyse for
holoTC og total TC, og fungerer som internationalt
center i forbindelse med udredning af patienter med
medfødt transcobalaminmangel.
Kan holoTC erstatte total-cobalamin?
Det store og endnu uafklarede spørgsmål er, om
holoTC vil komme til at erstatte måling af total-coba-
lamin, eller om holoTC skal forblive et supplement til
denne analyse. Langt de fleste studier viser, at holoTC
er lidt bedre end total-cobalamin til påvisning af vita-
min B12-mangel. I de fleste studier er vitamin B12
mangel defineret på baggrund af MMA og undertiden
med inddragelse af homocystein. Eksempelvis fandt
vi, i et studie af over 1500 patienter, hvor ca. 100 havde
vitamin B12-mangel defineret som en MMA over 0,75
mikromol/L, et areal under ROC kurven (AUC) på
0,87 for holoTC og på 0,76 for total-cobalamin (11).
Problemet med brug af MMA som ”golden standard”
er undgået i et nyt arbejde, der med en svært tilgæn-
gelig matematisk modulering klassificerer patienterne
baseret på alle fire markører for vitamin B12-mangel
og herefter undersøger, hvilken parameter der enkelt-
vis indeholder mest information. HoloTC er bedst
med en AUC på 0,93 skarpt fulgt af MMA (AUC:
0,92), medens total-cobalamin (AUC: 0,88) og homo-
cystein (AUC: 0,87) ikke er så gode (12).
HoloTC i dag – og i årene fremover
Samlet set er det rimeligt at konkludere, at holoTC er
en lidt bedre parameter end total-cobalamin til påvis-
ning af vitamin B12-mangel. Det må derfor forventes,
at holoTC erstatter total-cobalamin den dag, analysen
findes på de almindeligt anvendte platforme, og den dag
analysen prismæssigt nærmer sig prisen for en cobala-
minanalyse. Indtil det sker, vil holoTCmed fordel kunne
anvendes ved diagnose af vitamin B12-mangel hos gra-
vide og til vurdering af vitaminets optagelse.
Victor Herbert ville have glædet sig. Måske ville
han have skrevet nok en bog og introduceret den på
sin karakteristiske måde - som afslutningsfanfare på
et skarpt spørgsmål eller en korrekt korrektion af det
netop afholdte foredrag: ” And while I have the mic:
You can buy my new book at the coffee break- at dis-
count price - and signed by me for no extra charge”.
Jeg fik en af dem – helt gratis og med signatur!
Referencer.
1. Herbert V. Experimental nutritional folate
deficiency in man. Trans Assoc Am Physici-
ans. 1962;75:307-20.
2. Nexo E, Christensen AL, Hvas AM, Petersen
TE, Fedosov SN. Quantification of holo-
transcobalamin, a marker of vitamin B12
deficiency. Clin Chem. 2002;48:561-2.
3. Ulleland M, Eilertsen I, Quadros EV, Rothen-
berg SP, Fedosov SN, Sundrehagen E, Orning
L. Direct assay for cobalamin bound to
transcobalamin (holo-transcobalamin) in
serum. Clin Chem. 2002;48:526-32.
4. Refsum H, Johnston C, Guttormsen AB,
Nexo E. Holotranscobalamin and total
transcobalamin in human plasma: determi-
nation, determinants, and reference values in
healthy adults. Clin Chem. 2006;52 :129-37.
5. Brady J, Wilson L, McGregor L, Valente
(Fortsat fra side 19)
1...,10,11,12,13,14,15,16,17,18,19 21,22,23,24,25,26,27,28,29,30,...52
Powered by FlippingBook