Klinisk Biokemi i Norden Nr 4, vol. 22, 2010 - page 19

19
| 4 | 2010
Klinisk Biokemi i Norden
Fra analyse til klinisk anvendelse
Et er at kunne måle holoTC, noget andet er at vise
dens kliniske duelighed. Resultaterne fra et stort EU-
projekt med deltagelse fra Danmark, Norge, England
og Irland har haft afgørende betydning. Projektets
særkende var, at de halvårlige møder blev afholdt på
steder, vi gerne ville besøge, Malta, Madeira, Tenerife,
Barcelona og Skagen, for nu at nævne nogle yder-
punkter. Jeg husker endnu det lettelsens suk, der ved
kysten syd for Barcelona gik gennem forsamlingen,
da de første data bekræftede, at holoTC faldt før total-
cobalamin under udvikling af vitamin B12 mangel.
Projektet fik ny energi.
Lidt efter lidt viste det sig, at holoTC er et utvety-
digt fremskridt i forbindelse med diagnose af vita-
min B12-mangel under graviditeten, til undersøgelse
af optagelsen af vitamin B12 og ved diagnose af
transcobalaminmangel.
HoloTC er bedre end total-cobalamin hos gravide
Total-cobalamin falder fysiologisk ganske markant
igennem graviditeten og er ved termin kun ca. 50 % af
de værdier, der kan måles nogen tid efter nedkomsten
(6). Det gør måling af total-cobalamin næsten nytte-
løs, når vitamin B12-mangel skal udelukkes hos den
gravide patient. HoloTC er anderledes. Den holder
sig uændret igennem hele graviditeten og må derfor
anbefales som markør for vitamin B12-mangel hos
gravide (6).
HoloTC og vurdering af vitamin B12-optagelsen
Når en patient har fået stillet diagnosen vitamin
B12-mangel, kan det være af betydning for den fort-
satte behandling, at vide om patienten kan optage
vitaminet. Det kunne i mange år undersøges med
den såkaldte Schillings test. Patienten fik en radio-
aktiv dosis af vitaminet, og med forskellige teknikker
målte man herefter, hvor meget af denne dosis patien-
ten optog. Var der god optagelse, kunne patienten
behandles med vitaminpiller, men var optagelsen
mangelfuld, måtte patienten sættes på en livslang
behandling med indsprøjtninger. Nu er Schillings
testen nedlagt, og erstattet af en ny undersøgelse
(CobaSorb) baseret på måling af holoTC.
Ved CobaSorb testen måles holoTC før og to dage
efter en daglig indtagelse af tre gange ni mikrogram
vitamin B12 (cyanocobalamin). En stigning i holoTC
på mere end 22 % - og i absolutte tal mere end 10
pmol/L - viser, at patienten kan optage vitamin B12
(7). Også denne test er plaget af de store tals besværlig-
heder. Den kan kun anvendes, hvis baseline holoTC er
under 65 pmol/L. Er holoTC højere (eg. 100 pmol/L),
vil det være usikkert, om en værdi efter indtag af vita-
min B12 på eg. 105 pmol/L er falsk negativ på grund
af analyseusikkerhed og intraindividuel variation. I
daglig klinik er denne begrænsning af mindre betyd-
ning, fordi det selvsagt stort set kun er relevant at
undersøge optagelsen, hvis patienten har tegn på vita-
Fig 1. Cobalamin og dets bindingsproteiner i plasma.
To proteiner binder cobalamin i plasma. Transcobalamin er nødvendigt for transport af cobalamin ind i kroppens celler.
Haptocorrin binder både cobalamin og inaktive analoger af cobalamin. Funktionen af haptocorrin er ukendt. Kun en mindre
del af plasma-cobalamin er bundet til transcobalamin (holoTC), det meste transcobalamin cirkulerer umættet med cobalamin
(apoTC). Total TC er summen af apo og holoTC. Det meste cobalamin i plasma er bundet til haptocorrin (HCB12). Desuden
transporterer HC cobalamin analoger (HCanal), og kun en meget lille del af HC cirkulerer umættet med cobalamin (apoHC).
Total HC er summen af HCB12, apoHC og HCanal. Ved rutineanalyse af cobalamin undersøges summen af holoTC og HCB12.
(Fortsætter side 20)
1...,9,10,11,12,13,14,15,16,17,18 20,21,22,23,24,25,26,27,28,29,...52
Powered by FlippingBook