![]()
16
| 3 | 2010
Klinisk Biokemi i Norden
(Fortsat fra side 15)
(Fortsætter side 18)
Referenceintervaller for hyppigt anvendte
analyser
Kun få blodprøveværdier var helt stabile under gra-
viditet, men mange af de observerede ændringer var
små og værdierne lå inden for ikke-gravide reference-
intervaller. Under fødslen og i den umiddelbare post-
partum periode var stort set alle værdier påvirkede.
ALAT og ASAT var under graviditet stabile inden
for ikke-gravide referenceintervaller, modsat fund
rapporteret i nogle ældre artikler. Dette kan skyldes
forskel i analysemetoder, da de tidligere anvendte
analysemetoder formentligt ikke havde pyridoxal
phosphate tilsat. LDH og basiske phosphataser
udviste en mindre stigning under graviditet, medens
ALAT, ASAT, LDH og basiske phosphatase værdier
alle var over øvre grænse for ikke-gravide under føds-
len og i den umiddelbare postpartum periode.
Modsat andre publicerede undersøgelser fandt vi
stabilt niveau af CRP, og en noget højere værdi end
den øvre grænse for referenceintervallet for ikke-
gravide, og med en udtalt stigning omkring fødslen.
Lignende så vi for leucocyttallet. Disse ændringer kan
gøre det sværere at anvende CRP og leukocyttallet til
vurdering af infektion omkring fødselstidspunktet.
Hæmoglobin, hæmatokrit, MCV, MCHC, eryth-
rocyttal, jern, transferrin og jernmætning var alle
stabile under graviditet og omkring fødslen, mens
trombocyttallet faldt lidt postpartum.
Albumin i plasma under graviditet
Gennemsnits-albuminværdien var allerede i gesta-
tionsuge 13-20 lige over nedre grænse i ikke-gravides
referenceinterval med et yderlig cirka 9% fald til uge
21-28, hvor niveauet holdt sig ind til fødslen, hvor-
efter der var et yderligt fald i postpartum perioden
(Fig 1A). Vi fandt stort set samme albuminniveau i
uge 13-20 som en nylig undersøgelse i Uppsala fandt
i uge 7-17. Uppsala-undersøgelsen fandt imidlertid
et mere udtalt fald i albumin i løbet af graviditeten,
end det vi observererede (Fig 2). Forskellen kunne
skyldes, at man til albuminanalysen i laboratoriet i
Uppsala anvendte bromcresolpurpur på en Architect,
mens vi anvendte bromcresolgrønt tørkemi på Vitros.
Der har været beskrevet forskelle mellem albuminre-
sultaterne baseret på de to metoder. Det er forskelle,
der fremkommer under graviditet og kunne tilskrives
metodernes forskellige reaktion på den øgede fibri-
nogenkoncentration i plasma. Fald i albuminkoncen-
trationen under graviditet har i de fleste obstetriske
lærebøger være tilskrevet “hæmodilution”, et udtryk
som har været anvendt for effekten af plasmavolu-
menøgningen. Det er veldokumenteret at plasmavo-
lumen øges under graviditet, men det sker hovedsa-
geligt mellem gestationuge 6 og 12. Det drejer sig om
ca. 300 ml plasma. Det er dog påfaldende, at andre
makromolekyler i plasma såsom α
2
-macroglobulin og
HDL ikke fortyndes af denne “hæmodilution”.
Det er mere sandsynligt at syntesen og/eller kata-
bolismen af albumin og andre makromolekyler
påvirkes af graviditet. Den ekstracellulære albumin-
mængde øges under graviditet og der rapporteres om
en 50% stigning i leverens albuminsyntese til 9 gram
per dag. Denne store synteseøgning burde hurtigt
kompensere for en øgning i plasmavolumen på 300
mL, svarende til ca. 20 gram albumin eller 2 dages
syntese. Et alternativ til hæmodilutionsforklaringen
er, at den øgede katabolisme af albumin til foster og
placenta overstiger leverens kapacitet til at opretholde
det ikke-gravide albuminniveau under graviditet.
Kalium og natrium i plasma under graviditet
Som målt ved flammefotometri fandt vi, at kalium
niveauet i plasma lå stabilt igennem hele graviditeten
lige under niveauet for ikke-gravide. Uppsala-grup-
pen fandt en let stigning, især en meget højere 97,5
percentil som gradvist steg til 5 mmol/L (Fig2). Dette
kunne selvfølgeligt skyldes forskel mellem Uppsala-
og Gentofte-afdelingerne i præ-analytisk håndtering,
men denne ville næppe ændre sig med gestationsal-
deren. En anden årsag kunne være forskel på analyse-
metoderne. På Vitros anvendes en direkte ionselektiv
elektrodemetode, mens Architect anvender en indi-
rekte metode. Hvis dette er årsagen til forskellen, så
er de to metoder forskelligt påvirket af noget som
ændrer sig i prøvematerialet under graviditeten.
Vi fandt også et stabilt niveau af natrium. Her fandt
Uppsala-gruppen et gradvist lavere niveau, næsten 5
mmol/L lavere ved nedre grænse (Fig 2). Præ-ana-
lytisk håndtering spiller ikke ind her, men metode-
forskelle kan stadig være en faktor, selvom det nu er i
modsatte retning end for kalium.
En alternativ forklaring kunne være forskel i indta-
gelse af kalium og natrium mellem gravide kvinder i
Uppsala og Gentofte. Svenske myndigheder anbefaler
gravide at indtage en lav-natrium kost og nogle anbe-
faler endog indtagelse af kalium/natrium-chlorid
