![]()
14
| 1 | 2008
Klinisk Biokemi i Norden
(Fortsat fra side 13)
nøjagtige sammensætning af fangerkosten. Et andet
problem var, at forskellene i plasma kolesterol mel-
lem eskimoer og danskere ikke var store nok til at
beskrive den forskel i død af iskæmisk hjerte-kar
sygdom som vi havde påvist (4), (Fig. 3). Vore epide-
miologiske data må tages med et gran salt, og er siden
blevet betvivlet. De er dog vist i en mere detaljeret
opgørelse (5), men synes i dag udviskede (6), mulig-
vis på grund af ændrede livsvilkår. Deres daværende
rigtighed synes dog at kunne fastholdes (7). Uanset
disse forbehold, har den igangsættende virkning på
forskningen af n-3 PUFA som disse fund afstedkom,
været enorm.
Vi manglede imidlertid en kompletterende meka-
nisme - ud over de gunstige plasmalipider – som
kunne underbygge vor hypotese om en årsagsrela-
tion mellem Inuit-kosten og den lave forekomst af
hjerte-kar sygdomme, og igen kom tilfældet os til
hjælp. Nordmanden Owren - som vel mest er kendt
for ’Owrens buffer’ - havde i 1960’erne publiceret et
arbejde som viste at linolensyre (C18:3 n-3) havde
antitrombotisk virkning og han foreslog, at linolen-
syre indgift kunne anvendes i forebyggelse af trom-
botiske lidelse som AMI (8). Han måtte dog senere
forkaste denne hypotese, men Bang havde på dette
grundlag anskaffet en gaskromatograf som på grund
af linolensyre-hypotesens skibbrud, i flere år havde
stået ubenyttet hen. Vi havde plasma fra 130 eskimoer
i dybfryseren og følte os forpligtede til at udføre alle
de analyser som vi formåede på dette kostbare mate-
riale. Gaskromatografen blev derfor genstartet, og et
2-årigt arbejde med analysering af fedtsyremønstret i
plasma triglycerider, cholesterolestre og fosfolipider
blev påbegyndt. Det var før kapillær-søjler, tempe-
ratur-programmering og automatisk beregning af
toparealer på kromatogrammerne var tilgængelig. Alt
var håndkraft, inklusive pakning af søjler til gaskro-
matografen, påsætning af prøvemateriale på søjlen og
triangulering af toppenes arealer på kromatogram-
met (evt. udklipning og vejning af flade toppe!). Vort
hovedfund var en høj forekomst af de langkædede
n-3 polyumættede fedtsyrer eicosapentaensyre (EPA,
C20:5 n-3) og docosahexaensyre (DHA, C22:6 n-3)
i eskimo plasma (9). Vi kendte ikke disse to fedtsy-
rer fra tidligere analyser og jeg måtte besøge Ralph
Holman på Hormel Institute i Austin Minnesota for
at få standarder og hjælp til deres identificering og
kvantitering.
På dette tidspunkt blev der publiceret arbejder fra
Sverige og England, der viste, at hidtil ukendte eico-
sanoider syntetiseret fra arachidonsyre (C20:4 n-6),
i form af TXA2 og PGX - senere identificeret som
PGI2 - kunne dannes i henholdsvis trombocytter og
karvæg, samt at de påvirkede hæmostasen og dermed
trombedannelsen ved dels at fremme dels at hæmme
trombocytaggregationen. Opdagelserne førte i 1982
til Nobel-prisen i medicin som deltes mellem Sune K.
Bergström, Bengt I. Samuelsson, John R. Vane. For os
lagde de grunden til den ide, at EPA, ved på samme
måde som arachidonsyre at være substrat for dannelse
af eicosanoider, men af anden kemisk konfiguration,
nemlig i form af TXA3 og PGI3, kunne resultere i en
anden og mindre trombosefremmende virknings-
profil end de arachidonsyre-genererede eicosanoider
TXA2 og PGI2, og derved være den manglende for-
klaring på den lave AMI hyppighed hos Inuit. Under
et studieophold på Wellcome Research laboratorierne
i Beckenham hos John Vane og Salvador Moncada,
blev disse hypoteser bekræftet
in vitro
og vor artikel
Figur 3
Figur 4
