![]()
12
| 1 | 2008
Klinisk Biokemi i Norden
Indledning
Forskning i anvendelse af lang-
kædede omega-3 eller n-3 fler-
umættede fedtsyrer (PUFA) i
behandling og sygdomsforebyg-
gelse har nået et sådant omfang,
at det er genstand for årlige inter-
nationale kongresser, at videnska-
belige publikationer kan tælles
i titusinder, at indtaget af disse
fedtsyrer indgår i kostrådgivninger fra ernæringsråd,
hjerteforeninger og offentlige instanser verden over,
samt at menigmand nu jonglerer med oplysninger
om indholdet af EPA og DHA i levertran, fiskeolier
og andre næringsmidler!
Alt dette skyldes en leder i Ugeskrift for Læger
i maj 1969, så vidt vides skrevet af nu afdøde Bent
Harvald, ”Det grønlandske sygdomsspektrum” (1), og
den aktivitet den fremkaldte hos overlæge HO Bang
på klinisk kemisk afdeling Aalborg Sygehus Nord, og
hans daværende reservelæge – undertegnede.
Ved festligholdelsen af DSKB’s 50 års jubilæum
oktober 2006, underholdt jeg om det privilegium
der, med udspring i disse aktiviteter, har været mig
forundt, nemlig at have medvirket til at indføre et nyt
medicinsk forskningsområde med store profylaktiske
og terapeutiske potentialer. Historien om dette fandt
redaktøren åbenbart værdig til at blive gentaget her.
Og det er efter min mening også en god historie!
Historien
I lederen i Ugeskrift for Læger 1969 omtaltes, at
den grønlandske eskimo - en betegnelse som i dag
er erstattet af inuit - havde et sygdomsmønster, der
afveg fra det, man fandt i selve Danmark, og ”at der
fremdeles er store grupper af befolkningen som lever
af den gamle fangerkost, med dens procentvis langt
større indhold af protein og fedt”. På trods heraf synes
de at have lavt serumkolesterol, med dettes kendte
relation til risikoen for arteriosklerotiske hjerte-kar
sygdomme. Videre lød det: ”Det synes imidlertid,
som om interessen for denne type forskning her i
landet har været beskeden. Det er, som om man ikke
gør sig klart, at halvdelen af alle eskimoer i verden er
danske statsborgere”.
Dette tændte HO Bangs interesse. Han havde som
ansat på Blegdamshospitalet i 1950’erne deltaget i
indsatsen mod mæslingeepidemierne i Grønland,
og så nu en mulighed for at genopleve det oprinde-
lige Grønland, samt at bidrage til at belyse et af de i
lederen omtalte uudforskede områder, eskimoernes
fede kost og dens uventede indflydelse på blodets
lipider og hjerte-kar sygdomme. Grundlaget herfor
var, at jeg på dette tidspunkt var i den afsluttende fase
af mit disputatsarbejde, hvortil jeg havde udviklet
en metode til kvantitering af plasma lipoprotei-
ner ved agarosegel elektroforese (2). Denne metode
kunne - modsat ultracentrifugering, som dengang
var den eneste kvantiteringsmetode for lipoproteiner
i plasma - udføres på frisktappede prøver under de
teknisk primitive forhold på Grønland. Vi havde der-
for muligheden for, i detaljer at kortlægge lipid- og
lipoproteinforholdene i grønlandske fangeres plasma.
Det skal her indskydes, at jeg i dag helt deler i Skauby
et al’s synspunkter i sidste nummer af tidsskriftet om
lipoproteinelektroforeses diagnostiske værdi, men
dengang var det faktisk et særdeles nyttigt værktøj.
Det er sikkert let at forstå, at ikke blot de udfor-
drende og spændende videnskabelige opgaver, men
også eventyrets mulighed lokkede en daværende godt
30-årig læge!
Vi startede med at indsamle data fra landslægens
årsberetninger fra Grønland, som viste, at der var
en lav sygelighed og dødelighed af hjerte-kar syg-
domme i fangerbefolkningen. Vi fandt frem til, at
Umanak-distriktet på Grønlands Nord-vest kyst, med
et sygehus i Umank med et lille laboratorium, samt
væsentligst, med en ret stor fangerbefolkning i de
Fisk i faget
Ernæringsforskning med Dansk Proveniens
Jørn Dyerberg
E-post: jdcon@post4.tele.dk
