56 |
Klinisk Biokemi i Norden · 2 2015
Asparges!
Palle Wang
”Det forekom mig at disse him-
melske nuancer røbede tilstedevæ-
relsen af nogle vidunderlige skab-
ninger der havde moret sig med
at forvandle sig til grønsager, og
som i deres formummelse i fast og
spiseligt kød, og med deres gryende
morgenrøde, deres antydede regn-
buer og deres blå aftenskumring, lod mig fornemme
deres dyrebare essens, som jeg genkendte når de hele
natten efter en middag hvor jeg havde fået asparges,
med deres poetiske og grovkornede farcer som i en
eventyrkomedie af Shakespeare muntrede sig med at
forvandle min natpotte til et duftende kar.”(1)
I april begynder alle sande gourmeter at glæde sig.
For nu kommer årets første grønsag, den herlige
asparges, snart.
Rejser man i Tyskland, hvor klimaet gør, at de
kommer lidt før end i Danmark, oplever man store
udstillinger af hvide og grønne asparges i butikkerne,
smukt flankeret af tyskernes foretrukne Spergelwein,
en hvidvin på Sylvanerdruen.
Ved middagsselskaber samtales livligt, når de første
asparges kommer ind som forret, sprøde og smukke.
Hvad smager bedst – de hvide eller de grønne? Hvad
spiser og drikker man til? Hvad er den rette kogetid?
Personligt foretrækker jeg de hvide, kogt få minutter
i letsaltet vand, så de bevarer deres sprødhed og ikke
bliver bløde og slaskede. Mulighederne for tilbehør er
mange, fra rørt smør over en olie-eddike marinade,
evt. med hakkede hårdkogte æg, til en sauce mous-
seline, hvis man har tid og evner til at lave den. Dertil
vand eller en let hvidvin – den tyske Spergelwein er
bestemt velegnet.
Samtalen er som sagt livlig, men et emne berøres
meget sjældent: hvorfor lugter urin efter indtagelse
af asparges?
Proust beskriver det så poetisk i ovenstående citat
fra ”På sporet at den tabte tid”, mens andre som
Benjamin Franklin noterer: ” a few stems of aspara-
gus eaten shall give your urine a disagreable odor”.
Lugten er også blevet beskrevet som ”rotten or boiled
cabbage” og ”vegetable soup”.
Nutidige forfattere har også berørt emnet. I Julian
Barnes novellesamling ”Puls” beskriver fortælleren,
hvordan har overhørte en samtale mellem to kvinder
fra Australien, en romanforfatter og en kok:
”- jeg lyttede til deres samtale, der drejede sig om
virkningen af forskellige fødeemner på smagen af
mandens sperma. ”Kanel,” sagde romanforfatteren
vidende. ”Nej, ikke kanel uden noget andet,” svarede
kokken. ”Jordbær, brombær og kanel er det bedste.”
Hun tilføjede, at hun altid kunne genkende en kødspi-
Næse for asparges? af Birgitte Thorlacius
