Klinisk Biokemi i Norden Nr 2, vol. 27, 2015 - page 54

54 | 
Klinisk Biokemi i Norden · 2 2015
Jørgen Lyngbye er et velkendt navn for læserne af Kli-
nisk Biokemi i Norden. Mange kender Jørgen Lyngbye
personligt, og endnu flere kender ham som forfatter
af vægtige værker om vores fag udgivet i Norge (Norsk
håndbok i laboratoriemedicin, 1999) og i Danmark
(senest Lyngbyes Laboratoriemedicin, 2010).
Nu har Jørgen Lyngbye skrevet nok en bog, et
værk med temaer fra hans opvækst og senere profes-
sionelle liv. Den præsenterer sig som en let læst og
læseværdig oplevelse. Barndommen fylder meget, og
ambivalensen i forholdet til den dominerende men for
omverdenen charmerende læge-far, kommer tydeligt
frem. Så tydeligt at det afspejles allerede i titlen "Barn
med en psykopat".
Jørgen Lyngbye
Student og ung læge i
efterkrigstid
Barn med en psykopat
Ebba Nexø
Multivers ApS, 2014 (156 sider)
Beskrivelserne fra livet som student og videre frem
tegner sig som en række skitser, der ofte efterlader
læseren med åbne spørgsmål. De illustrerer den brede
palet af emner og indtryk, der har været med til at
præge forfatterens liv, og giver indimellem fine stem-
ningsbilleder måske bedst illustreret i beskrivelsen af
en koncertoplevelse med den kendte violinist Heifetz,
og forfatterens efterfølgende bestræbelser for at få
Heifetz til at indspille musik af Carl Nielsen.
Bogens sidste kapitel – epilogen - er en smule ude af
trit med den øvrige tekst. Det omhandler diagnostisk
sensitivitet og specificitet, så også dette afsnit er let
læst for dette tidsskrifts læserskare.
Al i alt en bog, der giver indblik i en kollegas bag-
grund og mangfoldige udfordringer og aktiviteter.
1...,44,45,46,47,48,49,50,51,52,53 55,56,57,58,59,60
Powered by FlippingBook