Klinisk Biokemi i Norden Nr 1, vol. 26, 2014 - page 11

Klinisk Biokemi i Norden · 1 2014
 | 11
IgA og IgM og adgang til frie kappa- og lambda-
kæder i blod. Imidlertid har disse ’hjælpe’-analyser
begrænsninger:
Patienterne med myelomatose har ofte varie-
rende grad af hypogammaglobuinæmi af polyklo-
nale immunglobuliner (immunparese), som i varie-
rende grad normaliseres afhængig af behandling og
respons. Derfor kan ændringer i eksempelvis IgG hos
patienter med IgG myelomatose fejltolkes pga. hurtig
stigning af polyklonal IgG, mens M-komponenten
aftager.
Ændringer i frie lette kæder kan være et tidligt
tegn på sygdomsprogression længe før patienten
opfylder de internationale kriterier for progression
og benyttes derfor især til at justere kontrolinterval-
lerne. Samtidig er analysen noget upålidelig, og man
registrerer ikke sjældent uforklarlige spring i analy-
seresultaterne, uden der tilsyneladende er relation til
klinikken, eller svingende nefropati kan påvirke FLC
koncentrationerne, uden at patientens myelomatose
nødvendigvis er ændret.
For patienter som har forløb mellem flere forskel-
lige hospitaler, fx patienter, som diagnosticeres og
primært behandles lokalt, men som i kortere eller
længere forløb - ved højdosisbehandling eller som
led i eksperimentel behandling - behandles på en
centerafdeling, er det af største betydning, at de kli-
nisk biokemiske afdelinger kan reducere den inter-
laboratorielle analysevariation om muligt gennem
guidelines og løbende kvalitetskontrol, eller alterna-
tivt organiserer mere centraliseret analysering fx ved
videreforsendelse af prøvemateriale.
For patienter, som indgår i behandlingsprotokol-
ler og især internationale multicenterundersøgelser,
er kravene til analysernes kvalitet og ikke mindst
svartider endnu større:
Figur 1.
Skematiseret klinisk forløb ved behandling af yngre nydiagnosticeret myelomatosepatient med induktionsbehand-
ling efterfulgt af høst af autologe stamceller, som indgives efter højdosis kemoterapi. I visse tilfælde anvendes konsoliderende
behandling og/eller vedligeholdelsesbehandling frem til eventuel fornyet sygdomsaktivitet (progressiv sygdom) og fornyet
behandlingsforsøg. Respons gradueres i henhold til internationale retningslinier i ’partial response’ (PR) (fx >=50 % reduk-
tion af P-M protein), ’very good partial response’ (VGPR) (fx >=90 % reduktion af P-M protein), ’complete response’ (CR)
(ingen P-M protein ved immunfixation) og ’stringent complete response’ (sCR) (CR + normalt kappa/lambda ratio).
1...,2,3,4,5,6,7,8,9,10 12,13,14,15,16,17,18,19,20,21,...48
Powered by FlippingBook