4 |
Klinisk Biokemi i Norden · 1 2014
En rejse med akkreditering …
Linda Hilsted
I det offentlige rum er det blevet
moderne at tale om alt, hvad man
har været igennem (fra TV-talent-
konkurrencer til uddannelser,
store og små udviklingsprojekter)
som ”en rejse”. ”Det har været en
rejse” siger den, der udtaler sig,
gerne med lidt fugtige øjne, så vi
andre forstår, at her er der tale om en STOR ting, der
har forandret den pågældende. Når jeg skriver en rejse
med akkreditering, mener jeg således ikke et akkredi-
teringsbesøg i provinsen somDANAK-assessor, men
jeg følger blot tidens trend og udtrykker mig som alle
de andre. Og udtrykket kom til mig, da jeg sad og
læste i den nye (5.)udgave af ISO15189. Den akkre-
diteringsstandard rigtig mange klinisk biokemiske
afdelinger skal følge og akkrediteres efter de næste år.
Danmark begyndte på akkrediteringsprocessen
nogle år efter de andre skandinaviske lande, og vi
kæmpede alle for og med at gøre ISO17025 relevant
i indhold og sprog for vores laboratoriehverdag.
Stedvis var sproget decideret ”sort”, uforståeligt og
indholdet nærmest uoversætteligt til et meningsfyldt
klinisk biokemisk brug. Men processen skred langs-
omt fremad, og der kom noget brugbart ud af det.
Så kom ISO15189 til de medicinske laboratorier, og
hvis man kunne lægge irritationen fra sig over at nu
skulle akkrediteres efter en ny standard, efter man
endelig havde fået indarbejdet den kryptiske 17025
i tankegang og diverse dokumenter, så var sprog
og indhold jo mere vedkommende. Man forstod (i
hvert fald de fleste steder…) umiddelbart, hvad der
stod i teksten og indholdet passede meget bedre til
vores verden. Vi er nu nået til 5. udgave, der har en
hel del flere sider end 4. udgave. Flere krav? Nej –
meget af omfangsforøgelsen skyldes, at annex B om
Laboratorieinformationssystemer er blevet en del af
standardens tekst, og at standarden er blevet mere
overskuelig ved hjælp af underpunkter med menings-
fyldte overskrifter. Ind i mellem er sproget stadig lidt
pudsigt, og nogen gange skyldes det en uhensigts-
mæssig oversættelse fra engelsk (det forlyder, at i en
af de første danske udgaver stod ordet ”ligdele” – der
kunne spores tilbage til ”body parts”…), andre gange
er det den engelske formulering, der er mærkelig. Og
man skal også lige komme sig over, at vores fag er
betegnet et ”servicefag” i indledningen (det stod der
også i 4.udgave). Men i det store og hele er 5. udgave
blevet endnu mere vedkommende og relevant.
Om end jeg ikke har fugtige øjne, mens jeg skriver
dette, så passer det med ”rejsen” godt. For det er et
mindset, der er blevet indarbejdet hos os, der i labo-
ratorierne følger ISO15189. Hvis jeg skal fremhæve
ét område, hvor standarden har flyttet og udviklet
os, så er det det fokus, der er på klinikkens behov.
Selvom jeg er stærk modstander af at kalde en kli-
nisk biokemisk afdeling for en serviceafdeling, så
er min berettigelse som læge i afdelingen netop kli-
nikken og forståelsen af klinikkens og patienternes
behov. Via standarden fastholdes dette perspektiv,
og vi fastholdes i, hvorfor vi er der. En floskel som
”patienten i centrum” kan være fin at have stående i et
værdigrundlag, men det er gerningerne, der skal vise
realiteterne. Og noget så tørt som en ISO-standard
har været en god rejsefører.
Notis från SFKK
Mattias Aldrimer, ordförande
Svensk förening för Klinisk Kemi vill gärna dis-
kutera och kommunicera elektroniskt med sina
medlemmar. SFKK håller sakta men säkert på att
få ett komplett adressregister, men vi saknar fort-
farande åtminstone 100 aktuella e-postadresser.
Så om du är SFKK-medlem och inte vet när du
uppdaterade dina adressuppgifter senast, gå till
och ge oss en chans att
skriva e-post till dig.
